Ny udlejningsaftale betyder, at man i nogle almene boligbyggerier skal have papir på højere uddannelse end folkeskolen for at komme foran i køen til boliger. Det kan ramme nogle 3F’ere urimeligt hårdt, siger direktør for boligforening.
I flere almene boligforeninger i København er der nu kommet det, der hedder skærpede fleksible kriterier. Kravene er, hvis man er mellem 30-59, så skal man have en indkomst på over 20.000 kroner brutto om måneden, man skal have en ren straffeattest, og man skal også have en højere uddannelse end 9. eller 10. klasse.
Det er specielt det sidste kriterium, der vil komme til at spænde ben for ufaglærte, der ikke har papir på en uddannelse over folkeskoleniveau. De vil ganske enkelt ikke leve op til kravene for at få henvist en almen bolig. Og hvis man gerne vil have en bred vifte af mennesker og sociale klasser i byen, så er den nye aftale en uklog beslutning, vurderer Curt Liliegreen, direktør for Boligøkonomisk Videncenter.
- Det er de almene boliger, der er det sikre helle for, at vi kan beholde mangfoldigheden i byerne. Så er det uheldigt, hvis man kommer til at indføre nogle regler, der fjerner det helle for nogle grupper af mennesker.
De nye kriterier udspringer af den tidligere regerings ghettopakke, hvor man målrettet vil forsøge at henvise flere ressourcestærke borgere til de almene boliger i såkaldte ghettoområder. Administrerende direktør i boligforeningen KAB, Jens Elmelund, er enig i Curt Liliegreens kritik. Hos KAB har man hele tiden påpeget, hvor uhensigtsmæssige kriterierne i ghettopakken er, men har måttet erkende, at et flertal i Folketinget har stemt for.
- Der er nogle af de afdelinger tæt på ghettokriterierne, hvor vi har lavet de her skærpede kriterier for at sikre os, at de ikke kommer på ghettolisten og skal rives ned, og dermed ryger helt ud af udlejningssystemet. Det kan blandt andet komme til at ramme nogle 3F’ere urimeligt hårdt, selvom de er på arbejdsmarkedet og leverer et værdifuldt stykke arbejde, siger han.
Aftalen er et forsvar
Udlejeaftalen trådte i kraft 1. juli i år og er indgået mellem Københavns Kommune og Danmarks Almene Boligers 1. kreds.
- Selve udlejningsaftalen er et tegn på, at boligselskaberne og kommunerne reagerer på de udfordringer, der ligger for dem i den såkaldte ghettoplan, siger Curt Liliegreen.
Det er Jens Elmelund helt enig i.
- De fleksible kriterier er en beskyttelse mod at ryge over nogle grænser, hvor vi kan blive tvunget til at gøre noget dramatisk som at rive bygninger ned. Jeg synes ikke, det er rimeligt, at der er nogle, der får sværere ved at få en bolig. Specielt kriteriet med uddannelse. I den almene sektor skal vi kunne rumme alle og have en god balance, siger han.
Social eksport
Når man ændrer rammerne for de almene boligbyggerier, så kan det hurtigt gå hen og blive meget farligt.
- Kriterierne er jo ret mærkelige, at man sorterer ved blandt andet lavere indkomst. Det kommer til at medføre en social eksport. Flere, der ikke er så privilegerede, kan blive presset ud af forskellige kommuner. Det mener jeg er politisk uklogt, siger Curt Liliegreen.
Social eksport betyder, at de, der har lavere indkomst, kan få svært ved at bo i en kommune, hvor billige boligtilbud af den ene eller anden grund bliver begrænsede. Dermed vil de blive tvunget til at flytte fra den dyrere kommune til en kommune, der er billigere at bo i.
