Det er ikke uden risiko for at melde sig som tillidsmand i 3F, har 52-årige Tonny Pedersen måttet erfare.

Det betyder for eksempel, at man også kommer til at stå øverst på listen over folk, man regner med er villige til at yde en ekstra indsats.

Og efter montør Tonny Pedersen havde deltaget i et kursus, dumpede en mail ind: Kunne han tænke sig at være at mentor for en syrisk flygtning og hjælpe vedkommende med at få en fod ind på det danske arbejdsmarked?

Næ, tænkte han.

- Den mail røg lige i papirkurven. Jeg kan jo ikke snakke engelsk, kun dansk, så det var nok ikke noget for mig.

Men så let fik han alligevel ikke lov at slippe. Og i dag er han årsag til, at 28-årige Mohamad Alaa Hamamdoush efter to og et halvt år i Danmark har fået fast arbejde.

For Mohamad Alaa Hamamdoush betyder det, at han er gået fra en nedsat integrationsydelse på 2.600 kroner om måneden til at tjene lidt over 20.000 kroner om måneden med kørselspenge hos gulvvirksomheden Galaxe i Holbæk.

- Jeg tjener mine egne penge, jeg arbejder og betaler skat ligesom alle andre, og det har gjort mig gladere. Det var jeg ikke før, siger han på sit danske, der stadig er ved at blive tillært.

“Det var da lidt mærkeligt”

Efter projektkonsulenten fra Foreningen Nydansker alligevel ringede til Tonny Pedersen og overtalte ham ved at forklare, at det kun var en fordel, at han ikke kunne engelsk, så Mohamad var tvunget til at tale dansk, mødtes det umage par på en café i august og drak en kop kaffe.

52-årige Tonny Pedersen, der har boet på den samme plet lidt udenfor Holbæk hele sit liv. I mange år med sin kone og tre børn, og som idag arbejder som operatør i Lundbeck og er tillidsmand på arbejdspladsen.

Og 28-årige Mohamad Alaa Hamamdoush, der i sin hjemby Aleppo arbejdede som tømrer og i en trælast, indtil han i 2012 måtte forlade byen efter bombardementer. Herfra rejste han til Egypten, indtil han i 2014 tog den dødsensfarlige rute over Middelhavet med sin mor og bror, rejste op gennem Europa og landede i Holbæk efter anvisning fra de danske myndigheder.

- Og det var da lidt mærkeligt, siger Tonny Pedersen.

De to måtte have oversættelsesfunktionen på telefonen i brug mere end et par gange. Men noget kunne Tonny Pedersen tyde ud fra den lidt akavede samtale: Mohamad ville bare gerne have et arbejde, han ville gerne være en del af samfundet, og han ville gerne betale skat.

- Han havde den rette indstilling. Så må man jo se, om man kan gøre en forskel.

Jobjagt over hækken

Hjemme i nabolaget vidste Tonny Pedersen, at Hans Rasmussen på den anden side af fjorden muligvis kunne have brug for en mand som Mohamad i sit gulvfirma. Og det viste sig, at direktør Hans Rasmussen slet ikke var afvisende: I firmaet Galaxe har man tidligere haft succes med at hyre nytilkomne flygtninge og indvandrere.

Direktøren havde bare en betingelse: Der kunne ikke blive tale om en praktikplads.

- Vi kan ikke have folk gående, der udfører det samme arbejde, men på ulige vilkår. Det er ikke i orden, og det er da demotiverende for Mohamad, hvis han skulle arbejde 37 timer om ugen her og stadig få integrationsydelse. Skal man ind her, så får man samme løn som de andre med det samme, siger Hans Rasmussen.

Den 23. oktober havde Mohamad alaa Hamamdoush første arbejdsdag i en løntilskudsstilling, der løber 3 måneder. Fra 1. februar veksles det til en fast fuldtidsstilling på almindelige vilkår.

Hårdt at stå op klokken 4

Det er ikke gået helt smertefrit: For eksempel var det lidt hårdt for Mohamad at stå op klokken fire for at møde på arbejde klokken fem om morgenen, så holdet kunne være på byggepladsen i København klokken seks. Men det har han vænnet sig til nu, siger han et smil.

Så var der også det med sproget i starten – men det har hurtigt løftet sig gevaldigt, påpeger direktør Hans Rasmussen.

- På en byggeplads er du jo nødt til at forstå dialogen, men det er min generelle oplevelse, at det kommer de efter, lige så snart de er ude på pladsen.

Lønnen har Mohamad brugt på en bil, og så er han i gang med at tage dansk kørekort. Han bor sammen med sin mor, der er syg og har svært ved at bevæge sig, så det er nødvendigt.

Tilbage står Tonny Pedersen og synes, at ‘det var da lige godt utroligt’.

- Det er jo bare en time om ugen, jeg har brugt på det her, siger han.

Det eneste, der har været rigtig besværligt, er kontakten med kommunen. Det er indimellem gået lidt vel langsomt.

Men selvom Mohamad Alaa Hamamdoush nu har fast arbejde, stopper samarbejdet med Tonny Pedersen ikke. Det næste, der skal afklares, er hjælp med kørekortet og udfyldelse af selvangivelsen til Skat.

- Det må jeg så se, om jeg kan finde ud af. Det kan jo også være svært for mig.