Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

En række unge demonstrerer fredag imod, at Jensens Bøfhus har opsagt overenskomst for at betale deres tjenere 20 kroner mindre i timen.

- Vi vil ikke finde os i, at vores kammerater i restaurationsbranchen trynes. Det, Jensens Bøfhus gør nu, må ikke blive en kilde til inspiration for andre arbejdsgivere, siger formand for Dansk El-Forbund.
3F og Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Det er for galt, at tjenere hos Jensens Bøfhus fremover skal gå en 20’er ned i timen.

Det budskab slutter en række faglige ungdomsorganisationer nu op om med flere demonstrationer og avisannoncer fredag.

Jensens Bøfhus har siden det tidlige forår været i konflikt med 3F’s gruppe for Privat Service, Hotel og Restauration, efter at bøfkæden valgte at opsige sin overenkomst med fagforbundet.

Det skete, fordi familierestauranten ønsker at betale sine tjenere 20 kroner mindre i timen.

Opsigelsen af overenskomsten skete gennem en lockout, hvor 3F-medlemmer blev forhindret i at møde på arbejde. Herefter varslede 3F strejke og en sympatikonflikt, som er stadig er i gang.

LÆS MERE: Tillidsfolk fravalgt: Nu er de arbejdsløse efter Jensens Bøfhus-lockout

Men fredag er det ét år siden, at Jensens Bøfhus annoncerede, at de ville træde ud af overenskomsten.

I den anledning har en række ungdomsorganisationer kaldt til demonstrationer i en række byer med Jensens Bøfhus-restauranter over hele landet, ligesom de er gået sammen om en avisannonce i flere lokale og regionale aviser.

FOTO: 3F Ungdom

Ungdomsformand i El-Forbund: Vi deltager af solidaritet

En af de faglige ungdomsorganisationer, der har valgt at deltage, er Dansk El-Forbund Ungdom.

Her siger ungdomsformand Mathias Vinholt, at konflikten med Jensens Bøfhus er udtryk for en bekymrende udvikling på arbejdsmarkedet, hvor lønmodtagernes rettigheder bliver sat under pres.

- Når vi fra Dansk El-Forbund deltager, er det jo et udtryk for solidaritet. Vi vil ikke finde os i, at vores kammerater i restaurationsbranchen trynes. Det, Jensens Bøfhus gør nu, må ikke blive en kilde til inspiration for andre arbejdsgivere, siger han.

3F Ungdom: Dårlige arbejdsvilkår smitter

Hos 3F Ungdom istemmer formand Morten Ryom sin kollega fra Dansk El-Forbund Ungdom. Ifølge Morten Ryom er det vigtigt at tage forringelser af arbejdsvilkårene i opløbet:

- I 3F Ungdom kæmper vi ikke kun denne kamp for vores unge kollegaer hos Jensens Bøfhus A/S. Vi kæmper den for alle unge. Hvis vi accepterer arbejdsgivermetoder som denne uden at sige fra, så ved vi godt, at der kun går et splitsekund, før den næste arbejdsgiver laver samme finte. Vi ved én ting – og det er, at dårlig løn og dårlige arbejdsvilkår smitter hurtigere end corona.

En bod på 50.000 kroner

For en måned siden demonstrerede 3F Ungdom også, dengang sammen med 3F’s gruppe for Privat Service, Hotel og Restauration foran Arbejdsretten i København. Det skete, i anledning af at 3F protesterede over den måde, udtrædelsen af overenskomsten skete på.

Siden har 3F fået medhold i Arbejdsretten, og Jensens Bøfhus er blevet dømt til at betale en bod på 50.000 kroner.

Demonstrationen fredag 27. november sker klokken 15 i København, Aarhus, Aalborg, Odense, Horsens, Randers, Holbæk og Hillerød.

Den arrangeres af 3F Ungdom og Fagbevægelsens Ungdom med opbakning fra blandt andet HK Ungdom, Fagbevægelsens Ungdom, Lærerstuderendes Landskreds, DSU, DEF Ungdom, Fødevareforbundet NNF Ungdom, FOA Ungdom, Metal Ungdom, Socialistisk Ungdomsfront og SF Ungdom.