Susanne JunkerDet er helt grundlæggende for efterforskningen af menneskehandel, at politiet har en specialiseret enhed, siger flere udenlandske eksperter, efter Fagbladet 3F har afsløret, hvordan indsatsen mod menneskehandel er blevet syltet.
Det går stik imod anbefalingerne, at dansk politi ikke længere prioriterer at have en specialiseret enhed til at efterforske menneskehandel.
Sådan lyder det fra flere udenlandske aktører, der specialiserer sig i indsatsen mod udnyttelse af udenlandsk arbejdskraft.
Som Fagbladet 3F har kunnet fortælle, er der efter politireformen ikke nogle medarbejdere, der arbejder dedikeret med menneskehandel i politiets nye “FBI”, superenheden National Center for Særlig Kriminalitet (NSK).
Tidligere sad der tre medarbejdere med flere års erfaring i Rigspolitiets nu nedlagte efterforskningscenter (NEC).
Det er til stor frustration hos de danske gadeplansmedarbejdere, der savner et sted at henvende sig med viden om kriminelle netværk, som strækker sig ud over en enkelt politikreds.
Kræver ressourcer og specialister
I Stockholm sidder Edi Mujaj som seniorrådgiver i Østersørådets task force imod menneskehandel.
Rådet består af ti medlemslande i Østersø-regionen og arbejder for blandt andet at fremme i sikkerhed i regionen.
En af hans første anbefalinger i bekæmpelsen af menneskehandel er netop at sikre sig en specialiseret enhed i politiet – og gerne med en øremærket finansiering.
LÆS OGSÅ: “Dybt frustrerende”: Politiet sylter efterforskning af menneskehandel i ny super-enhed
- Vi har set eksempler på, at efterforskning af menneskehandel bliver sat sammen med generel efterforskning af organiseret kriminalitet, og så ender det med at forsvinde i mængden, siger han. Konsekvensen er, at man ender med at straffe ofre for eksempelvis ulovligt arbejde i stedet for at hjælpe dem og optrevle det kriminelle netværk bag.
Men det kræver, at der er ressourcer i politiet til at løfte arbejdet.
- Vi forventer, at politibetjente og socialarbejdere skal være generalister, men det er umuligt at kunne alting. Du har brug for en specialiseret enhed, som man kan henvende sig til, hvis man har brug for assistance, siger Edi Mujaj.
“Du kan ikke være overrasket”
Sådan lyder det også fra Patricia Le Cocq, rådgiver i det belgiske migrationsbureau Myria, der er national rapportør på menneskehandelsområdet.
En specialiseret enhed er meget vigtig, påpeger hun:
- I en ideel verden skulle alle have modtaget træning og være specialiseret, men i det mindste skal du have en specialiseret enhed i politiet, som man kan henvende sig til.
Det er blandt andet Belgien, danske politikere har set mod i udformningen af et nyt lovforslag, der skal få flere bagmænd dømt.
Hvor én bagmænd blev dømt i 2018 i Danmark, er 126 blevet dømt i Belgien.
- Hvis du fjerner specialiserede medarbejdere, kan du ikke være overrasket, når du ikke ser nogen sager, siger hun.
“Viser igen, at området bliver nedprioriteret”
I Danmark har migrationsforsker Sine Plambech fra Dansk Institut for International Studier (DIIS) tidligere fulgt dansk politis arbejde med menneskehandel tæt, blandt andet dengang Københavns Politi have en specifik Kvindehandelsgruppe. Den blev nedlagt for flere år siden.
- Det her viser igen, at området bliver nedprioriteret, og at der ikke tages højde for, hvor specialiseret en viden det kræver at efterforske menneskehandel, siger hun.
- Der er så få sager i Danmark, at hver politikreds ikke kan være specialiseret.
Hun studser også over, at der ikke følger nogen hjælpepakke med regeringens nye lovforslag om menneskeudnyttelse, sådan at de ofre, der vælger at gå mod deres arbejdsgiver og rejse en sag, kan få tilbudt kost og logi i en periode.
- Man indfører en ny lov for at få flere dømt, men man sørger hverken for, at den sociale eller politimæssige opbakning til at løfte sagerne følger med, opsummerer hun.
Den ny lov om menneskeudnyttelse bliver andenbehandlet i Folketinget i morgen, tirsdag, og forventes vedtaget i næste uge.
LÆS OGSÅ: Ny lov om menneskeudnyttelse svigter ofre: Overlades til sig selv
Sønderjysk politi skal holde øje med menneskehandel af ukrainere
Målet med den ny politireform er at slanke Rigspolitiet og styrke politikredsene. Derfor er det også Rigspolitiets hensigt, at en politikreds fremover skal varetage de funktioner, som de specialiserede medarbejdere i Rigspolitiet tidligere stod for – det gælder blandt andet koordinering af særlige aktionsdage i samarbejde med Europol og deltagelse i den danske myndighedsgruppe mod menneskehandel.
Fire måneder efter politireformen trådte i kraft, er det dog endnu ikke besluttet, hvilken politikreds der skal have opgaven.
I lyset af ukrainske flygtninges sårbarhed over for menneskehandel har Syd- og Sønderjyllands Politi midlertidigt fået opgaven, oplyser Rigspolitiet til Fagbladet 3F.
LÆS OGSÅ: Politisk flertal vil skærpe straffen for udnyttelse ukrainske flytninge
Danmark modtager international kritik
Danmark har flere gange modtaget international kritik for ikke at få nok bagmænd dømt.
Det skete for tredje gang sidste år, da det amerikanske udenrigsministerium udgav den såkaldte Trafficking In Persons-rapport, der bedømmer alle verdens landes indsats mod menneskehandel.
Danmarks indsats bliver bedømt lavere end lande, som vi normalt bliver sammenlignet med – for eksempel Sverige, Norge og Finland.
I 2021 lå Danmark i stedet på niveau med Nepal, Madagaskar og Liberia.
