Helene OlesenRekordmange 3F’ere har sagt ja til de offentlige overenskomstresultater. Over halvdelen brugte deres stemme.
Et stort ja til lønstigninger over de næste tre år. Et nej til konflikt.
Sådan kan resultatet summeres op for de offentligt ansatte 3F’ere, der har stemt om de nye overenskomster.
51,3 procent gik til stemmeurnerne og satte deres kryds. Af dem satte 90,2 procent krydset i ja - 9,8 procent i nej.
I dag offentliggør alle de organisationer, der har ansatte inden for det offentlige, deres stemmeresultater.
Slår rekorder
Og i 3F er formanden for Den Offentlige Gruppe, Ellen K. Lykkegård, glad for egne resultater:
- Vi er meget glædeligt overraskede over både den meget høje stemmeprocent og den meget høje ja-procent. Det er historisk for de offentligt ansatte 3F’ere, at så mange stemmer ja, siger hun.
Sidst, der blev stemt om overenskomster, var i 2015. Her nåede stemmeprocenten kun op på lidt over 43. Og ja-procenten har traditionelt ligget omkring 60-70 procent, oplyser hun.
At rekorden i år er slået, hænger ifølge Ellen K. Lykkegård sammen med et generelt højt engagement hos medlemmerne igennem hele overenskomstforløbet:
- De har fra begyndelsen været utroligt engagerede. Det er meget glædeligt, også for hele medlemsdemokratiet, at man så også til slut kvitterer med at afgive sin stemme. Det er også vigtigt for os som forhandlere at vide, hvad medlemmerne siger.
Generelt ser det ud til, at stemmeafgivelserne slår rekord i år for alle, der i dag kommer ud med resultater. Et forbund som Danmarks Lærerforening når op omkring de 77 procent.
Men i 3F når man nok aldrig de højder, vurderer Ellen K. Lykkegård.
- Der er en anderledes kultur i 3F, end der er i de meget fagspecifikke forbund, som traditionelt har en meget høj stemmeprocent, siger hun.
Dykker man lidt ned i tallene, kan man se, at 3F’erne i regionerne har været flittigst ved stemmeurnerne. Her har 57,9 procent stemt. Det er også her, det største ja er, nemlig på 91,7 procent.
Statens resultat i eftermiddag
Sidst på dagen bliver det meldt ud, om det samlet set bliver et ja eller nej til overenskomstresultatet for alle de statsansatte.
På statens område hersker nemlig en såkaldt musketéred - her er det summen af alle organisationers stemmeresultater, der afgør, om det bliver et ja eller nej for alle. Ét forbund, der for eksempel som det eneste stemmer nej, kan altså ikke blokere, men må affinde sig med det samlede resultat.
På det kommunale og regionale område er det anderledes. Stemmer enkelte forbund for eksempel nej, kan de godt komme ud i konflikt alene, hvis andre stemmer ja.
Forhandlingsfællesskabet, som har forhandlet på vegne af de regionalt og kommunalt ansatte, tager på onsdag formel stilling til, om der er sagt ja eller nej til overenskomstresultatet.
