Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Flere ukrainske landbrugsmedarbejdere har betalt løn tilbage til deres arbejdsgiver under bordet. Den ansvarlige styrelse vil ikke svare på, om man kendte til en praksis med tilbagebetaling af løn, før Fagbladet 3F afdækkede den.

Hos den sønderjyske landboforening LandboSyd er man tidligere stødt på sager om tilbagesager. Det var i dette område Denys betalte tusindvis af kroner tilbage til sin chef.
Fagbladet 3F

I Sønderjylland betalte den ukrainske fodermester Denys i flere år tusindvis af kroner tilbage i løn til sin arbejdsgiver.

Siden Fagbladet 3F dokumenterede det på skjult kamera, har flere ukrainere anonymt fortalt om, at de også betaler eller har betalt penge tilbage. Ét eksempel går 10 år tilbage.

LÆS MERE: Ukrainere i kor: Vi har også betalt løn tilbage

Men hos den ansvarlige myndighed, Styrelsen for International Rekruttering og Integration, Siri, vil man ikke svare på, om man tidligere har kendt til tilbagebetaling på den såkaldte fodermester-ordning.

Da Fagbladet 3F spurgte styrelsen i efteråret, lød svaret, at styrelsen ikke har registreret nogen sager om tilbagebetaling. Siri svarede ikke på, om den kendte til tilbagebetaling.

Efter publiceringen af fodermestrenes historier svarer Siri igen ikke på, om den som ansvarlig styrelse tidligere har kendt til tilbagebetaling. Her henviser styrelsen blot til, at den af Skattestyrelsen er blevet informeret om sagen med Denys i Sønderjylland.

Men med tanke på tidligere sager om tilbagebetaling på andre ordninger er det underligt, hvis styrelsen ikke har været opmærksom på, at der var en risiko. Det mener forsker i arbejdsmigration ved Aalborg Universitet Marlene Spanger:

- Det undrer mig, hvis de har været blinde over for det. Det kan også være, at det er et tegn på, at Siri prioriterer andre opgaver, der er nemmere at løfte, siger Marlene Spanger.

Lokal landboforening har kendt til tilbagebetaling

Fodermester-ordningen blev skabt for at imødekomme landbrugets efterspørgsel på udenlandsk arbejdskraft. Den skulle have et indbygget værn mod underbetaling med et krav om, at en udenlandsk fodermester skal tjene 26-27.000 kroner eksklusiv pension, som ifølge Siri svarer til lønniveauet for en dansk fodermester.

Men som Fagbladet 3F har afdækket de seneste uger, så bliver ukrainere mødt med krav om at skulle betale en del af deres løn tilbage mod at få et job på en dansk gård.

LÆS MERE: Landmænd udnytter ukrainske ansatte: Betal jeres løn tilbage eller forsvind

En praksis, som landbrugsforeningen i Sønderjylland, LandboSyd, også tidligere er stødt på, har formand Henrik Jessen fortalt til JydskeVestkysten:

- Jeg har kendskab til flere landmænd, der har oplevet, at udenlandske praktikanter – for at kunne fortsætte på arbejdspladsen efter praktikperiodens udløb – selv tilbyder at tilbagebetale dele af lønnen, fordi forskellen fra en praktikantløn til en fodermesterløn er meget stor og ofte en hindring for, at de kan fortsætte.

- Men selvom begge parter kan være indforstået med sådan en aftale, så er det altså klart ulovligt, tilføjer han.

Tilfældet med de ukrainske fodermestre, der er knap 3.000 af i Danmark, er ikke det første tilfælde af tilbagebetaling under de danske opholdsordninger, som Siri administrerer.

Kinesiske kokke i Danmark under “menneskehandelslignende forhold”

I december 2019 kunne Fagbladet 3F fortælle, hvordan kinesiske kokke kom til Danmark under den såkaldte beløbsordning, hvor lønkravet i dag lyder på 37.000 kroner. Reelt arbejde de dog typisk to personer til den løn og betalte derudover et beløb tilbage til den kinesiske restaurantejer.

LÆS MERE: Det sker igen og igen: Her er sagerne, hvor udlændinge må betale løn tilbage til chefen

En praksis, som Siri selv havde været opmærksom på siden 2015 og mistænkt for at være “menneskehandel til tvangsarbejde”.

Fagbladet 3F’s afdækning medførte efterfølgende, at udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) iværksatte en undersøgelse af 100 kokkes opholdstilladelser, ligesom han gennemførte en lovpakke, der blandt andet betyder, at Siri nu kan afvise ansøgninger om arbejdstilladelser alene ud fra en formodning om, at lønforholdene i ansættelseskontrakten ikke svarer til virkeligheden.

LÆS MERE: Fra hundredvis til nul: Nu bliver alle kinesiske kokke afvist for snyd

Det er også denne nye lov, der giver mulighed for at afvise på baggrund af formodning, som Siri i dag henviser til, når Fagbladet 3F spørger, hvad styrelsen vil gøre på baggrund af de seneste oplysninger. 

SE AFSLØRINGEN: Skjulte optagelser viser landmænd kræve løn tilbagebetalt.