Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Allerede for et år siden lovede transportminister Ole Birk Olesen (LA) at undersøge hul i lovgivningen, der lader filippinske chauffører arbejde i EU under kummerlige vilkår og sulteløn. Siden er der ingenting sket. Forkasteligt, siger SF, EL og S.

Allerede for et år siden lovede transportminister Ole Birk Olesen (LA) at undersøge hul i lovgivningen.
Ärkiv / billedbureauet Ritzau Scanpix

Fagbladet 3F har afsløret, at den danske vognmand Kurt Beier igennem længere tid har haft 200 filippinske chauffører boende under kummerlige forhold i Padborg.

Her har lastbilchaufførerne tjent 15 kroner i timen og kørt transporter rundt i Europa og Danmark på alle tidspunkter af døgnet på 18-timers vagter.

Men allerede i maj sidste år blev transportminister Ole Birk Olesen advaret om, at denne form for arbejdskraft blev trukket til Danmark på tvivlsomme vilkår.

Her blev ministeren efterfølgende kaldt i samråd i december 2017, hvor emnet også var Kurt Beier Transport, der hyrede folk til en månedsløn på 7.500 kroner i Usbekistan, Kasakhstan og på Filippinerne.

LÆS OGSÅ: Kom med bag pigtråden: Sådan bor 200 filippinske chauffører i slumlejr

Dengang sagde Ole Birk Olesen selv:

- Jo mere jeg tænker over denne sag, desto mere begynder jeg at hælde i retning af, at der muligvis er en form for hul (i lovgivningen, red.). Det kan ikke passe, at vi ikke har indflydelse på i Danmark, hvor mange usbekere - for eksempel - der skal køre lastbil i Danmark.

- Der må være noget, der kan gøres på det område. Hvis jeg kigger på de regler, der er under mig, er det cabotage og udstationering. Der tænker jeg umiddelbart, at det er under udstationering, at der er noget at komme efter. Men det kan vi blive klogere på i de kommende uger.

Siden har reglerne dog stået uændret hen, og imens er antallet af udlændinge, der får tilladelse til at køre lastbil i Europa, eksploderet.

Det er netop inden for det seneste halvandet år, at de 200 filippinske chauffører hos Kurt Beier Transport er blevet hyret ind og bosat i slumbyen i Padborg, fortæller en af chaufførerne til Fagbladet 3F. 

SF: Forargelig røverkapitalisme

Det var SF’s Karsten Hønge, der kaldte ministeren i samråd for over et år siden. At ministeren ikke har handlet siden, får beskæftigelsesordføreren fra SF helt op i det røde felt.

- Det er forargeligt. Røverkapitalisme når den er værst. Men det kommer ikke bag på mig. I sidste samråd ville transportministeren snakke med sine kolleger i EU om det, men det er bare ikke nok, siger Karsten Hønge.

Han har allerede bedyret, at han vil kalde Ole Birk Olesen i samråd igen, og denne gang vil han gå ministeren ekstra meget på klingen for at finde en løsning og endelig lukke hullet, der har stået åben i mindst halvandet år.

LÆS OGSÅ: Slumlejr-sagen: Pres på regeringen for at få EU-regler ændret

- Jeg vil spørge transportministeren om, hvordan han selv synes, at det går. Det kan ikke komme bag på ham, at det her sker. Jeg er forarget over, at det løber os ud af hænderne, siger Karsten Hønge.

EL og S: Hvorfor sker der ikke noget, minister?

Enhedslistens transportordfører Henning Hyllested påpeger, at det er et hul i EU’s regler, der især åbner dørene til Danmark for chauffører fra hele verden.

- Men når du har så stort et hul som dette, så kan det bare ikke nytte, at man bliver ved med at skubbe sagen til hjørne og sige, at vi må se, hvad der sker i EU, siger han og uddyber:

- Det er helt tydeligt, at når vi stiller spørgsmål til ministrene om det her, så skinner det klart igennem, at de ikke er særlig interesserede i at skærpe reglerne, siger Henning Hyllested.

LÆS OGSÅ: Fagbladet 3F forklarer: Derfor kan fillippinske chauffører køre til dumping-løn i Danmark

Også Socialdemokratiets social dumping-ordfører, Mattias Tesfaye, er oprørt over, at der intet er sket siden transportministeren blev advaret for halvandet år siden.

- Jeg vil bede de ansvarlige ministre om at forklare, hvorfor der ikke er sket noget siden sidste år, hvor Ole Birk Olesen (LA) lovede at sætte en stopper for “den ukontrollerede import af chauffører fra Asien” på transportområdet. Ministrene må komme med en handlingsplan for, hvad regeringen konkret vil gøre for at få stoppet finten på transportområdet. Desuden har Socialdemokratiet allerede rettet henvendelse til EU’s transportkommissær, siger han.

Ole Birk og Støjberg: Ikke mit område

Fagbladet 3F har rettet henvendelse til Transportministeriet for at få en kommentar fra Ole Birk Olesen (LA), men efter et døgn er ministeren endnu ikke vendt tilbage.

Ifølge ministerens presseafdeling ønsker Ole Birk Olesen dog ikke at stille op til interview om sagen, da den “ikke hører under hans ressortområde”.

Han henviser i stedet til Integrationsministeriet.

Fagbladet 3F har også forsøgt at få en kommentar fra integrationsminister Inger Støjberg (V).

Men fra Integrationsministeriet lyder svaret, at ministeren ikke ønsker at stille op til interview om sagen, da den ikke hører under hendes ressortområde.

Hun henviser i stedet til Transportministeriet.