Lars Bo Johansen siger, at han er typen, der altid har haft 100 procent styr på tingene. Men nu tænker han meget på sin økonomi, og bekymringerne fylder.

- Det, der bekymrer mig mest, er, at min opsparing smuldrer, siger Lars Bo Johansen, der var på dagpenge indtil for nylig.

Nu er han gået på efterløn. Og nu, når de faste udgifter er betalt, er der ikke meget at rutte med.

- Jeg havde ikke for mange penge i forvejen. Nu er jeg mest ked af, at min opsparing forsvinder hurtigere, end jeg havde regnet med, siger Lars Bo Johansen, 63.

Indtil for et år siden arbejdede han med lager og logistik i Kolding, men har tidligere haft mange forskellige job igennem sit arbejdsliv.  

Hver tredje ledig har ingen opsparing

Lars Bo Johansen, som flyttede til Ærø for et år siden, er ikke den eneste.

Sidst i september 2022 gennemførte Analyse Danmark en analyse for Fagbladet, som viste, at fire ud af ti 3F-medlemmer, som har været ledige mindst tre måneder i år, ikke kan få pengene til at slå til, men må tage fra deres opsparing.

En opsparing, som typisk ligger på omkring 36.000 kroner. Det vil sige penge på bankbogen og eventuelt værdipapirer, men uden pensionsopsparing og eventuel friværdi i boligen.

I øvrigt svarer en tredjedel af de ledige i undersøgelsen, at de ikke har nogen opsparing af betydning.

Godt at have en buffer

Nordeas forbrugerøkonom Ida Marie Moesby anbefaler normalt, at man ikke bruger af sin opsparing for at betale sine regninger eller almindeligt forbrug. For så er forbruget for højt.

- Men selvfølgelig kan der være situationer, som den vi står i nu, hvor man er nødt til det, og så må man forsøge at opbygge den igen bagefter. Min anbefaling er, at man som tommelfingerregel bør have mindst to-tre gange den normale månedsindkomst stående på kontoen som en buffer til uforudsete udgifter, som en ødelagt cykel eller en knækket tand, siger Ida Marie Moesby.

Hun mener, at man før vinteren skal finde ud af, om økonomien kan holde, eller om der skal ske mere drastiske ting.

- Først vil jeg anbefale, at man lægger et budget og får et overblik. Men jeg ved godt, at nogle har sparet så meget, at der ikke er mere at spare på. Man skal også passe på ikke at slukke helt for varmen til vinter, for så kan der komme fugtskader i huset, og det dækker forsikringsselskaberne ofte ikke, siger Ida Marie Moesby fra Nordea.

Opsparing er til dårlige tider

I Arbejdernes Landsbank mener privatøkonom Brian Friis Helmer godt, at man må bruge af sin opsparing.

- Det er det, man har den til – dårlige tider. Så det er der ikke noget galt i. Den anden mulighed, man har, er at skære i sit forbrug, men det er der også rigtig mange, der allerede gør, siger han.

- Efter noget tid kan man blive nødt til at skære yderligere i udgifterne. At skære fra. Har man en mindre opsparing, rækker den ikke for evigt. Så man kan måske regne ud, hvor længe det rækker, siger Brian Friis Helmer.

Han tilføjer, at man kan gå i sin bank og få dem til at hjælpe med at få et overblik.

I 3F siger økonom Jesper Grunnet-Lauridsen, at lediges købekraft er bombet mange år tilbage, fordi dagpengene næsten ikke steg i år.

- Dem, der er særligt hårdt ramt af inflationen, er dem, der har en stram økonomi i forvejen, og dem, der for eksempel har gas- eller elvarme. Og derfor er det vigtigt, at der gives målrettet hjælp til udsatte grupper. Og det kan for eksempel være dagpengemodtagere og efterlønnere, siger Jesper Grunnet-Lauridsen.

Vil undgå lån

På Ærø går Lars Bo Johansen ofte lange ture. Han sparer, hvor han kan. Bader i motionscentret. Spiser sammen med naboer – for selv om udgiften til mad er den samme, så sparer man strøm ved at lave mad til flere. Han bruger offentlig transport frem for bil, når han skal besøge sin familie i Jylland.

- Jeg håber, at inflationen falder, for hvis det fortsætter, så må jeg tage et lån i huset, og det vil jeg nødig, siger han.

I september steg inflationen til ti procent, sammenlignet med september måned sidste år.