Helene Olesen- Vi skal rydde op i regler, unødige krav og give plads til en ordentlig behandling af borgerne, lyder det fra beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard, der er i gang med forhandlinger i kølvandet på jobcentersagen om Brian Larsen.
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) lægger op til en hovedrengøring i beskæftigelsesindsatsen, når det gælder syge og udsatte borgere.
- Der er ingen tvivl om, at der har været alt for mange dårlige sager om uværdig behandling af syge og udsatte borgere. Sagerne er direkte uacceptable. Det skal vi gøre bedre, siger Peter Hummelgaard.
- Vi skal rydde op i regler, unødige krav og give plads til en ordentlig behandling af borgerne, lyder det fra ministeren.
Allerede i juni meldte beskæftigelsesministeren om et behov for “at gøre noget fundamentalt anderledes” ved beskæftigelsesindsatsen.
Peter Hummelgaard gentager nu sit budskab, efter at TV 2 i sidste uge sendte første del af dokumentaren “Håbløst Arbejde”.
Her fortalte blandt andre den 52-årige 3F’er Brian Larsen, der er i ressourceforløb, om sine 25 års tomgang i det kommunale jobcentersystem.
LÆS OGSÅ: Brian er i systemet på 25. år: – Det her nedbryder folk
Også Fagbladet 3F har beskrevet, hvordan Brian Larsen og flere andre 3F’ere gennem tiden er blevet stadigt dårligere af det system, der ellers burde hjælpe dem.
- Jeg er meget berørt af Brians sag, og hans historie har gjort stort indtryk på mig, siger Peter Hummelgaard.
Med reformen kom problemerne
Ministeren oplyser, at regeringen netop nu er i gang med forhandlinger med forligskredsen om en kritisk gennemgang af reformen af førtidspension og fleksjob.
LÆS OGSÅ: – Der er behov for at gøre noget fundamentalt anderledes
Med reformen fra 2012, der havde virkning fra 1. januar 2013, ville den daværende SRSF-regering sammen med Venstre, De Konservative og Liberal Alliance skrue markant ned på antallet af borgere, der blev parkeret på den passive ydelse førtidspension.
Samtidig blev en model med blandt andet minifleksjob og ressourceforløb indført. Målet var at få flere ud i arbejde i bare få timer om ugen. Der blev indført ressourceforløbsydelse, som er lavere end førtidspension.
LÆS OGSÅ: Her er de værste sager fra jobcentret
Men efter reformens indførsel kom andre problemer. Borgere blev presset ud i små minifleksjob på få minutter om ugen, trods minimal arbejdsevne.
Det kom også frem, at borgere blev sendt ud i håbløse arbejdsprøvninger og langtrukne ressourceforløb, hvor der ikke skete noget som helst.
- De mange groteske sager viser, at vi skal foretage en grundlæggende sanering og gentænkning af beskæftigelsesindsatsen. For jobcentrene er ikke bedre, end den lovgivning og de betingelser, som vi politikere giver dem. Vi ved, at det ikke bliver let. Men vi skylder borgerne at få gjort noget ved problemerne, siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard.
Afklaringsretten er forligsbelagt
Midt i juni 2022 indgik regeringen sammen med SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne en aftale om et nyt kontanthjælpssystem.
Også den aftale fremhæver Peter Hummelgaard “som et vigtigt skridt i den rigtige retning”.
LÆS OGSÅ: Især børn får gavn af ny kontanthjælpsaftale
Med kontanthjælpsaftalen vil man indføre en afklaringsret, hvis en borger har været i kontanthjælpssystemet i to år.
Retten skal sikre, at den enkelte borger ikke sidder fast i lang tid uden at få vurderet, om man i stedet skal på førtidspension eller videre i fleksjob.
Det er dog langtfra sikkert, at afklaringsretten faktisk bliver til virkelighed.
Den er nemlig forligsbelagt i reformen om førtidspension og fleksjob fra 2012, og hverken Venstre eller de Konservative har udtalt sig positivt om at indføre en afklaringsret.
