Det er især folk med lange uddannelser, der får gavn af den nye seniorpræmie, som man kan få, hvis man venter et år eller to med at gå på folkepension.

Det viser nye tal fra Beskæftigelsesministeriet, der nu har opgjort tallene for de første tre måneder, hvor seniorpræmien er blevet udbetalt.

Tallene viser, at faglærte tilsyneladende holder godt fast på arbejdsmarkedet, men særligt én gruppe ser ud til at arbejde længere end til folkepensionsalderen, og det er folk med lange videregående uddannelser.

Det fremgår, når man sammenligner tallene med seniorernes uddannelsesniveau generelt.

Til gengæld ser relativt færre ufaglærte ud til at få glæde af ordningen.

- Man har lavet et økonomisk incitament, som nogle har svært ved at få adgang til, fordi de ikke kan holde til ekstra år på arbejdsmarkedet, og det øger jo uligheden, siger Jesper Grunnet-Lauridsen, økonom i 3F.

Mange vil gerne, hvis de kan

Giver man den et ekstra år ved drejebænken eller bag katederet i skolen, selvom man kunne have taget sin folkepension, så har man siden sommeren 2019 kunnet optjene en kontant skattefri præmie. Præmien er på ca. 43.700 kroner det første år og ca. 26.000 det andet år.

De første tre måneder, hvor præmien blev udbetalt, er september, oktober og november sidste år, til i alt 2.668 personer.

Ud af dem var 37 procent faglærte. Ser man på folk i 60’erne generelt, er andelen af faglærte næsten den samme.

I Teknisk Landsforbund mener forbundsformand Jannik Frank Petersen, at rigtigt mange gerne vil fortsætte med at arbejde, hvis de kan.

- Vores faglærte seniorer har stor viden og lang erfaring, og det er der brug for på virksomhederne. Vi ser seniorpræmien som en gulerod til dem, der kan og har lyst til at fortsætte med at arbejde efter folkepensionsalderen, siger han.

Et vigtigt led

Teknisk Landsforbund organiserer 30.000 medlemmer inden for teknik, design og byggeri, heraf mange faglærte.

- Jeg tror, at seniorpræmien er et vigtigt led i at få folk til at blive længere på arbejdsmarkedet. Vi bliver ældre og ældre, og der er brug for alle hænder. Det kræver fleksible arbejdspladser, bedre muligheder for at tage efteruddannelse eller en helt ny uddannelse, og at vi tager hånd om alle dem, der bliver slidt ned af deres arbejde, siger Jannik Frank Petersen.

Præmien kan være prik over i’et

I Dansk Metal mener cheføkonom Thomas Søby, at seniorpræmien formentlig ligger fint for forbundets faglærte medlemmer. Han er overbevist om, at de fleste gerne vil arbejde, hvis de kan, frem for at gå hjemme på pension eller dagpenge.

- Naturligvis forudsat, at de kan holde til det fysisk og psykisk. Men min klare fornemmelse er, at det vigtigste for at fortsætte efter pensionsalderen er, at folk er glade for deres arbejde, og at de bliver bedt om at fortsætte. Så kan en seniorpræmie være prikken over i’et, siger han.

Gavner ikke nedslidte

Akademikerne med de lange videregående uddannelser udgør 14 procent af dem, der har fået de første seniorpræmier. Det er det dobbelte af, hvor mange i 60-års-alderen der ellers har en videregående uddannelse. Dermed er de overrepræsenteret i tallene.

Til gengæld er der lidt færre ufaglærte i tallene, nemlig 17 procent, mens 25 procent af alle 60-69 årige er ufaglærte. Dermed er ufaglærte underrepræsenterede i tallene. Med andre ord er der lidt færre af dem, der fortsætter på arbejde, efter at de kunne få folkepension.

- Det er nok ikke så overraskende. For det er jo særligt blandt ufaglærte, at man oplever nedslidning og har hårdt fysisk arbejde, som gør det umuligt at fortsætte langt ind i pensionsalderen, siger økonom i 3F Jesper Grunnet-Lauridsen.

- Der er et klart billede af, at folk med videregående uddannelser, som har mere stillesiddende arbejde, har den højeste beskæftigelse, efter at de er fyldt 60. Derfor kan man sige, at det tyder på, at seniorpræmien understøtter en høj beskæftigelse for akademikere, siger Jesper Grunnet-Lauridsen fra 3F.

Ville have gjort det alligevel

Torben M. Andersen, professor i økonomi fra Aarhus Universitet, har tidligere peget på, at en skattepræmie ved senere tilbagetrækning øger incitamentet til at arbejde flere timer og trække sig senere tilbage, og at det også gavner dem, der under alle omstændigheder vil trække sig senere tilbage.

Den pointe er Dansk Metals cheføkonom, Thomas Søby, enig i.

- Det ligger lige for, at det er en ekstra økonomisk gevinst for dem, der alligevel ville trække sig senere tilbage. Så man risikerer selvfølgelig at betale nogle for at gøre noget, de ville have gjort alligevel, siger han.

Torben M. Andersens notat om tilbagetrækningsadfærd særligt efter folkepensionsalderen, som han har lavet for DJØF, kan ses her. Det er ikke lykkedes at få en uddybende kommentar.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) har tidligere udtalt, at han ikke ser noget forkert i at give folk et økonomisk incitament til at arbejde efter pensionsalderen.