Mødet med Danmark kan for mange flygtninge være lidt af et kulturchok.

Særligt kvinderne kan have svært ved at finde sig til rette i de danske kønsroller og endnu sværere ved at finde sig til rette på det danske arbejdsmarked.

Men nu viser erfaringer fra Odsherred Kommune, at vejen til at få flygtningekvinder i job går gennem manden.

Det fortæller Razan Haugaard, som bistår den sjællandske kommune i diverse integrationsprojekter som områdeleder ved virksomheden Quick Care.

- Hvis jobindsatsen skal lykkes, er det vigtigt, at kommunen forstår familiehierarkiet. For hvis ikke det er manden, så er det måske fætteren, storebroren eller en tredje, der ender med at stikke en kæp i hjulet og finde på undskyldninger for, hvorfor hun ikke skal i job, siger Razan Haugaard.

Det er afgørende for jobindsatsen, at kvinderne selv finder motivationen, men de kan ikke gøre det alene.

Derfor skal familien tages i ed, siger virksomhedskonsulent i Odsherred Kommune Charlotte Niemann.

- Både manden og kvinden skal vide, at de har et ansvar for, at integrationen bliver en succes, og derfor skal de begge i arbejde. Til gengæld behøver det måske ikke være fuld tid for dem begge, siger Charlotte Niemann.

Kulturen spænder ben for kvinderne

Razan Haugaard kom selv til Danmark som 17-årig i 90'erne, og nu samarbejder hun med Charlotte Niemann og Odsherred Kommune om at få de i alt 44 flygtninge og familiesammenførte kvinder i kommunen ud på danske arbejdspladser.

For selvom det går den rigtige vej med at få mænd med flygtningebaggrund ind på det danske arbejdsmarked, viser en ny rapport fra Integrationsministeriet, at mange kvinder typisk snubler på vejen.

Mens andelen af mænd med flygtningebaggrund, der er i lønmodtagerbeskæftigelse i kommunerne, er markant stigende, er det stadig kun 11 procent af kvinderne med flygtningebaggrund, der kommer i job.

Der er især sociale- og kulturelle problemstillinger, der spænder ben for kvindernes jobmuligheder, siger forskningschef i Rockwoolfondens Forskningsenhed Jan Rose Skaksen.

- Mændene er vant til at være forsørgere. For kvinderne er det lidt af et kulturchok at komme til et land som Danmark, hvor så mange kvinder er ude på arbejdsmarkedet. Så det handler i høj grad om at tage hånd om den udfordring ude i kommunerne, siger han.

Rollemodel for børnene

Men med den rette motivation kan kvinderne overbevises, mener Razan Haugaard.

- Når man spørger dem, hvad der motiverede dem til at tage den lange tur til Danmark, så siger de alle sammen, at de gjorde det for at give deres børn en bedre fremtid.

- Så mit råd er at bruge børnene som motivation. At kvinderne kan blive rollemodeller for deres børn ved at komme i beskæftigelse og sikre, at familien ikke ender i fattigdom, siger Razan Haugaard.

Ud af de 44 flygtningekvinder, kommunen har modtaget, er 16 i gang med uddannelse, og 11 er i virksomhedspraktik.

Barselsgrupper med danskundervisning

Odsherred har blandt andet et såkaldt branchepakkeforløb til flygtningekvinder, der i tæt samarbejde med lokale virksomheder består af sprogskole og efterfølgende virksomhedspraktik eller beskæftigelse.

Seks af kvinderne er i øjeblikket på barsel. Men det betyder ikke, at beskæftigelsesindsatsen står stille i mellemtiden.

Kommunen arrangerer nemlig barselsgrupper, hvor der indgår danskundervisning og information om daginstitution til børnene, og hvad der venter kvinderne efter endt barsel, fortæller Charlotte Niemann.

- Barselsgrupperne fungerer også som netværk, hvor der arrangeres besøg fra en række rollemodeller, der selv er på arbejdsmarkedet eller i beskæftigelse. Det er vigtigt at kunne få kvinderne til at drømme, siger hun.

/ritzau/