Gå til hovedindhold

Aktivitetsparate ledige får ikke de tilbud, de skal have - kommuner bryder loven, siger DA.

Det er et svigt af både lovgivningen og den enkelte, at kontanthjælpsmodtagerne ikke får tilbud om virksomhedspraktik, job med løntilskud eller småjob inden for de første seks måneder af ledigheden, mener DA. (Genrefoto)
Foto: Søren Bidstrup/Scanpix

Kontanthjælpsmodtagere får i vid udstrækning lov til at gå på passiv forsørgelse i mange danske kommuner.

Hver tredje af de ikke-jobparate, men aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere får ifølge en analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening ikke det lovpligtige tilbud om praktik eller aktivitet i 35 af landets 98 kommuner.

Det skriver avisen Danmark.

Og det er ifølge DA både et svigt af lovgivningen og den enkelte, at kontanthjælpsmodtagerne ikke får tilbud om virksomhedspraktik, job med løntilskud eller småjob inden for de første seks måneder af ledigheden.

- Det er ikke kommunernes opgave at stille sig over Folketinget, og det betyder noget for de mennesker, som er omfattet af det, konkluderer underdirektør Erik Simonsen fra Dansk Arbejdsgiverforening til avisen Danmark.

I Svendborg Kommune har 43 procent af denne gruppe kontanthjælpsmodtagere ikke fået det lovpligtige tilbud om aktivering inden for en periode på 65 uger, mens tallet for Norddjurs og Nordfyns kommuner er 35 procent.

I Odder Kommune drejer sig om næsten 40 procent af de ikke-jobparate kontanthjælpsmodtagere.

Dansk Arbejdsgiverforening har analyseret tal fra Jobindsats.dk, og ifølge underdirektør Erik Simonsen svigter kommunerne både de ledige og de virksomheder, som over det meste af landet mangler arbejdskraft.

Han hæfter sig ved, at Silkeborg Kommune lykkes i så høj grad, at kommunen blot mangler at give 3,5 procent af kontanthjælpsmodtagerne det lovpligtige tilbud.

- I et land som Danmark kan vi nå enhver afkrog i løbet af få timer. Det er nærmest skandaløst med en så stor forskel mellem kommunerne i andelen af kontanthjælpsmodtagere, som ikke får det lovpligtige tilbud, mener Erik Simonsen, underdirektør i Dansk Arbejdsgiverforening.

Ifølge Dansk Arbejdsgiverforening har Silkeborg Kommune forstået lovgivningen, mens en stribe sjællandske kommuner topper listen med Furesø på førstepladsen, hvor 68 procent af kontanthjælpsmodtagerne ikke har fået det lovpligtige tilbud.

- Jeg skal ikke afvise, at man ikke kan overholde tilbuddet for en lille gruppe mennesker. Men det er alvorligt, når to tredjedele af kontanthjælpsmodtagerne ikke får det tilbud, de har krav på via lovgivningen, siger Erik Simonsen til avisen Danmark.

Spørgsmål: Hvad slår igennem i forhold til de store forskelle fra Silkeborg til Furesø?

- Det er en kombination af ledelse og politisk fokus. I øjeblikket er vi så godt stillet i Danmark, at hvis vi kan få mennesker bragt derhen, hvor de kan arbejde helt eller delvist, kan vi også få dem i gang. Det er svært for en kommune at sige, at “her står alt stille”. Furesø ligger i et område med meget gang i økonomien ligesom Dragør og Tårnby, argumenterer Erik Simonsen.

Dansk Arbejdsgiverforening har set på antallet af personer, som har modtaget kontanthjælp i mindst et år inden for en periode på 65 uger uden at få et tilbud om aktivering fra deres kommune.

På landsplan er det i gennemsnit hver fjerde. Ledigheden er siden 2015 faldet med 21.100 personer til knap 104.000 i marts, og gruppen af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere er faldet til 14.000.

- Jeg anerkender, at målgruppen ikke er kæmpestor. Men vi har lige fået en pensionsaftale for 17.000 personer. Perspektivet er også, at det er enkeltmennesker, som vi har en forpligtelse over for. Om det er 10.000 eller 100.000 gør ikke nogen forskel, og nogle kommuner prioriterer dem ikke særligt højt, siger Erik Simonsen.

Ifølge Dansk Arbejdsgiverforening er den lille gruppe kontanthjælpsmodtagere tunge at få i arbejde, men det er lykkedes at få omkring 4.000 af dem i job de seneste fire år.

Forskning viser ifølge DA, at kontanthjælpsmodtagere, som ikke kan komme i job, bevæger sig længere og længere væk fra arbejdsmarkedet som følge af passivitet.

- Man får tværtimod en fremgang, hvis man har fokus på beskæftigelse kombineret med andre spørgsmål om helbred, det sociale og kompetencer. Det lykkes faktisk at få nogle i job.

Vejen er længere, men det handler både om virksomhedernes behov for arbejdskraft og det at gøre noget for nogle mennesker, som vi har en moralsk forpligtelse overfor, så de har noget at stå op for om morgenen og får identitet og sociale kontakter.

Det handler ikke altid om, hvorvidt det kan betale sig eller ej, men om et socialpolitisk sigte i forhold til disse mennesker, siger Erik Simonsen til avisen.