Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Helsingør Kommune får hård kritik for at have lovet en isbar til socialrådgivere, hvis de kunne nedbringe antallet af borgere på sygedagpenge.

De ansatte i Center for Job og Uddannelse i Helsingør Kommune blevet lovet is, hvis man fik bragt antallet af sygedagpengesager ned.
Arkiv / Billedbureauet Colourbox

Nedbring antallet af borgere på sygedagpenge, så laver vi en isbar til jer.

Det var budskabet i en mail, som socialrådgiverne i Helsingør Kommune modtog fra deres ledelse for tre uger siden, skriver TV2.dk

I mailen blev socialrådgiverne lovet en isbar, hvis de ved udgangen af uge 27 i år var kommet ned på 530 sygedagpengesager og 195 jobaktiveringsforløb. Men efter at en socialrådgiver klart sagde fra, har ledelsen fået kolde fødder og aflyst isbaren, der skulle have fundet sted på torsdag 4. juli.

Kristian Gundsø Jensen, der er chef for Center for Job og Uddannelse i Helsingør Kommune, forklarer til TV 2, at idéen var at synliggøre de resultater, der er i teamet, og afkorte borgernes forløb mest muligt til interesse for borgerne.

- Men jeg vil da gerne sige, at det er en klar fejl, at vi har italesat det her på den måde, vi har. Man skal ikke tale om det her som en konkurrence, det er et seriøst stykke arbejde, vi har med at gøre, siger Kristian Gundsø Jensen til TV 2.

3F: Grotesk historie

Ellen K. Lykkegård, der er formand for 3F’s offentlige gruppe og socialpolitisk ansvarlig i fagforeningen, er ikke imponeret over ledelsen i Center for Job og Uddannelse i Helsingør Kommune.

- Det mest groteske ved denne historie er faktisk, at hvis den ikke var endt i medierne, så var galskaben fortsat, siger hun.

En af de socialrådgivere i Helsingør, der modtog mailen om isbar-konkurrencen fra ledelsen, nægtede at deltage, da hun frygtede, at sygemeldte borgere ikke ville få en ordentlig sagsbehandling. Socialrådgiveren er i dag sygemeldt og regner ikke med at vende tilbage til sit job i kommunen, skriver TV2.dk.

Ellen K. Lykkegård mener, at medarbejderens reaktion burde have fået ledelsen til straks at stoppe konkurrencen.

- Det, at en fagligt kompetent socialrådgiver gør opmærksom på det stærkt problematiske i handlemåden, er ikke nok til, at ledelsen kan se det. Det sker først, da man ender i pressen. Det gør mig nervøs for, hvad man ellers kan finde på, siger hun.

Skulle smide bolde i en spand

I mailen til sagsbehandlerne fremgik det, at de kunne smide en bold i en spand hver gang, en borger blev raskmeldt eller kom i et ressourceforløb, fleksjob eller på førtidspension.

Professor i offentlig forvaltning, Kurt Klaudi Klausen, betegner konkurrencen som usædvanlig, mens Rasmus Balslev, regionsformand i Dansk Socialrådgiverforening Region Øst, betegner mailen til socialrådgiverne som rystende læsning og “absolut uhensigtsmæssigt”.

- Det, jeg tror, ledelsen misforstår i den her situation, er, at medarbejdere i jobcentre ikke er drevet af at lægge bolde i en kasse og opnå statsrefusion eller blive sammenlignet med andre kommuner. De er drevet af at yde den bedste faglige indsats over for borgerne, siger Rasmus Balslev til TV 2.