Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 146 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 147 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 148 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

I 1971 scorede Susanne Augustesen det sensationelle hattrick, der sikrede Danmarks kvindelandshold titlen som verdensmestre i fodbold. I dag glæder den pensionerede angriber sig over, at befolkningen er ved at få øjnene op for kvindefodbold.

FOTO: Ritzau Foto

EM i kvindefodbold er i fuld gang, og med en sejr på 1-0 over Belgien i første gruppekamp er Danmark kommet godt fra start.

Og det har mange formentlig lagt mærke til. Søndag sendte DR1 kampen i bedste sendetid, hvor 400.000 mennesker fulgte med hjemme i stuerne.

Det svarer til, at flere danskere så med, da kvindelandsholdet slog Belgien, end da Real Madrid slog Juventus i mændenes Champions League-finale i begyndelsen af juni.

Sådan har det ikke altid været.

Interessen for kvindefodbold har traditionelt været begrænset. Også selvom kvindelige danske fodboldspillere har oplevet store triumfer på den internationale scene.

Verdensmestre efter vildt hattrick

25-års jubilæet for mændenes EM-sejr over Tyskland indtog for nylig mediernes spalteplads, ligesom triumfen i 2015 kunne opleves som spillefilm i biografen. Og spillerne har for længst fået heltestatus blandt befolkningen.

Men få er klar over, at kvindelandsholdet godt 20 år forinden stod for en måske endnu større dansk sensation på den internationale scene.

Her sikrede det danske kvindelandshold sig den prestigefulde titel som verdensmestre, efter de slog Mexico 3-0 foran ikke mindre end 110.000 tilskuere.

Og eftersom slutrunden blev afholdt i Mexico City, var der ikke meget opbakning at hente fra tribunerne.

Det holdt dog ikke den dengang kun 15-årige Holbæk-pige Susanne Augustesen tilbage. Med et sensationelt hattrick noterede hun sig nemlig for alle finalens scoringer.

Augustesen, der efterfølgende var professionel i 20 år for en række italienske klubber, og som nu arbejder i Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune, husker finalekampen som noget helt særligt:

- Det var en uforglemmelig oplevelse at være med i Mexico som 15-årig og spille en VM-finale foran 110.000 tilskuere. Men hvis vi lod os påvirke af menneskemængden, ville vi nok ikke have vundet, så vi var nødt til at holde alt andet ude for at koncentrere os om kampen, husker hun.

Susanne Augustesen sikrede Danmark sejren med tre mål i det 26., 52. og 62. minut. Alle mål scorede hun med venstrefoden, selv om hun egentlig er bedst med den højre.


FOTO: Ritzau Foto

Større anerkendelse

Det hører med til historien om den danske VM-triumf, at titlen var uofficiel.

På internationalt plan var det først i 1984, at den første officielle slutrunde i kvindefodbold blev afholdt. Siden har sporten opnået langt mere anerkendelse og opmærksomhed i den brede befolkning.

Den udvikling glæder Susanne Augustesen sig over.

- Jeg har kæmpet i 50 år med fordomme om, at kvinder ikke kan spille fodbold. Nu er medierne endelig kommet med og støtter op om fodbolden. Man kan endelig følge mesterskaberne på tv, og der er nedsat en kommission for kvindefodbold med Helle Thorning-Schmidt og Lykke Friis i spidsen. Samtidig bliver flere og flere kvinder professionelle, ligesom FCK har vist interesse for at etablere et kvindehold. Og det er jo bare thumbs up, siger hun.

Torsdag spiller det danske kvindelandshold deres anden gruppekamp i EM-slutrunden, når de møder værtsnationen Holland på et udsolgt Sparta Stadium i Rotterdam.

Hør Medianos podcast om Danmarks kamp mod Holland her.