For den 33-årige tømrerelev Kristian Folkmann var vejen til sit fag en kringlet affære, der i sidste ende bed sig selv i halen igen.
For den 33-årige bornholmer Kristian Folkmann var vejen til sit endelige karrierevalg fyldt med omveje, dårlige oplevelser og tvivl.
I sidste ende landede han i præcis samme spor, som han var begyndt med 14 år tidligere.
Kristian Folkmann er i gang med at uddanne sig til tømrer. Noget, han havde forsøgt sig med over et årti tidligere.
På det tidspunkt havde han dog en oplevelse af, at uddannelsen var for bred, og det passede ilde med hans 19-årige jeg.
- Man kom for meget rundt omkring. Jeg gad godt at have været ét enkelt sted i den alder, forklarer Kristian Folkmann.
Da han efter otte måneders uddannelse stoppede, forsøgte han sig i stedet med verdenen af automontører, men kort før målstegen blev Kristian Folkmann opsagt fra sit praktiksted efter hyppig sygemelding.
Sygedagene var dog ikke uden grund og bundede i en voksende mistrivsel på sit praktiksted.
Kristian Folkmann fortæller, at en af svendene kaldte ham for uønskede øgenavne, og at det var svært at sige fra for den unge elev.
- Det var voksenmobning.
Man må prøve sig frem
Kristian Folkmann nåede aldrig at få sit eksamensbevis som automontør, og de efterfølgende år stod også på skiftende job og uddannelser.
Han nåede både et år som skraldemand, at arbejde i et byggemarked og endte med at tage en uddannelse som sikkerhedsvagt, som han arbejdede som i fem år.
Men ruten var rund, og nu er Kristian Folkmann igen i gang med en tømreruddannelse, hvilket han er glad for.
- Tømrerfaget har altid sagt mig noget. Min kære far er tømrer, og jeg har været med, lige siden jeg var helt lille og hjulpet ham, så tømrergenet har altid været i mig.
Hvis tømrergenet altid har været i dig, hvordan kan det så være, at du endte med at droppe ud første gang og prøve en masse andet?
- Jeg skulle finde ud af, hvad der var mit erhverv. Jeg blev nødt til at prøve mig frem. Jeg valgte tømrer som 19-årig, fordi det var det eneste, jeg kendte, siger Kristian Folkmann og fortsætter:
- Men jeg blev nødt til at prøve noget andet først for at vide, hvad jeg egentlig godt kan lide at lave. Om det er noget jeg kan se mig selv i resten af livet.
