Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 146 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 147 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 148 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Knap en tredjedel af psykologerne i en stor, ny undersøgelse peger på, at krænkende adfærd fra ledere har været medvirkende til, at deres klienter er gået ned med stress.

3F har igennem årene oplevet mange eksempler på, at medlemmer er blevet krænkede eller chikanerede af deres ledere. Det har ført til flere retssager.
FOTO: Arkivfoto

Det skulle være så godt, men det står tilsyneladende skidt til med det psykiske arbejdsmiljø og forholdet mellem ledere og medarbejdere på mange arbejdspladser.

Det viser en undersøgelse blandt knap 800 psykologer, som TeamArbejdsliv har udarbejdet for 3F og Dansk Psykolog Forening.

29 procent af psykologerne vurderer, at krænkende adfærd i form af “konflikter, vold, mobning eller chikane” fra ledere har været en medvirkende årsag til, at deres klienter er blevet syge af stress.

Ulla Sørensen, der er ansvarlig for 3F's arbejdsmiljøpolitiske arbejde, er rystet over omfanget.

- Det er desværre ikke nyt for os i 3F, at der er problemer med krænkende adfærd på arbejdspladserne. Men jeg er rystet over, at der er så mange, der har oplevet så krænkende adfærd, at de efterfølgende har behov for at gå i behandling med stress, siger hun.

Talrige eksempler

3F har igennem årene oplevet talrige eksempler på, at medlemmer er blevet krænkede eller chikanerede af deres ledere, hvilket blandt andet har ført til flere retssager.

Tidligere i år satte Djøfbladet fokus på, at dårlig ledelse udløser stress, og ansvaret for at få ændret adfærden og få styr på det psykiske arbejdsmiljø, ligger kun ét sted, fastslår Ulla Sørensen.

- Det er ledelsen, der har ansvaret for at forhindre krænkende adfærd blandt medarbejderne eller mellem ledelsen og medarbejderne, siger hun.

Giver anledning til opmærksomhed

Formand for Dansk Psykolog Forening, Eva Secher Mathiasen, mener ikke, at det ud fra undersøgelsen kan konkluderes, at krænkende ledere er et udbredt fænomen. Dels er spørgsmålet, om hvorvidt den krænkende adfærd fra ledere har spillet en rolle for deres klienters udvikling af stress, kun et ud af mange spørgsmål til psykologerne i undersøgelsen. Dels er stress ofte et kompliceret samspil af mange faktorer for den enkelte person, påpeger hun.     

- Samtidig er der mange nuancer og et stort spænd i begrebet krænkende adfærd. Man kan opleve at blive krænket af en anden person, uden at den anden person egentlig opfører sig krænkende. For eksempel hvis en kollega får en opgave, som man gerne selv ville have haft. Fordi ens leder vurderer, at den anden person er bedst egnet til opgaven, og undersøgelsen siger ikke noget om, hvordan krænkelserne fordeler sig mellem mindre og mere alvorlige typer af krænkelser, siger Eva Secher Mathiasen.

- Men tallene giver selvfølgelig anledning til opmærksomhed. Og hvis der er nogen, der udsættes for vold, chikane eller mobning på deres arbejde, er det selvfølgelig meget alvorligt, understreger hun.

DA: Det hører ingen steder hjemme

I Dansk Arbejdsgiverforening (DA) kan man ikke genkende billedet af, at mobning, chikane eller vold på arbejdspladsen er udbredt på det danske arbejdsmarked.

- Mobning, chikane og vold hører ingen steder hjemme på arbejdspladsen. Og bliver du udsat for vold, er det en strafferetlig sag. Men vi oplever ikke, at der er et udbredt problem med voldelige ledere ude på virksomhederne, siger arbejdsmiljøchef Christina Sode Haslund (DA).

- Og i forhold til chikane og mobning har vi på det private, organiserede arbejdsmarked en lang række mekanismer til at opfange eventuelle problemer. Men jeg kan slet ikke genkende, at det skulle være så udbredt, siger hun.