Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

DM i Skills 2024 er i fuld gang. En af deltagerne er Karina Jensen, som laver og serverer smørrebrød, selvom hun har utallige fødevareallergier.

42-årige Karina Jensen lever af at lave mad, selvom hun har alverdens fødevareallergier.
Linda Johansen

Kan du arbejde med fødevarer og kryderier fra alle verdenshjørner, selvom det er yders risikabelt, og du i værste tilfælde kan dø af det?

Det mener 42-årige Karina Jensen sagtens kan lade sig gøre. 

- Jeg er allergisk over for alle nødder. Skaldyr er rigtig slemt – der lukker mine luftveje. Og så er der alt, der hedder blandingskryderier. Det er virkelig all around, siger hun.

Alligevel går hun på smørrebrød- og cateruddannelsen og deltager i dag i DM i Skills 2024.

- Da jeg fik at vide, at de gerne ville have mig med på konkurrenceholdet, sagde jeg først “nej, jeg kan jo ikke smage på halvdelen af de ting, vi skal lave”, fortæller Karina Jensen. 

Men med en konkurrencemakker ved sin side og iført blå specialhandsker blev hun i sidste ende overtalt til at stå på gulvet for at dyste om at blive Danmarks bedste til at lave smørrebrød.

Farligt job

Helt fra begyndelsen troede Karina Jensen, at hun skulle være pædagog, indtil hun fik en kokkestilling for derefter at stå i flere skolekantiner og lave mad.

- Jeg har arbejdet i branchen i ti år og har altid elsket det, siger hun.

Men hvor nogle kan risikere at skære sig i fingeren med en skarp køkkenkniv eller brænde sig på komfuret, kan Karina Jensen risikere at dø af at få en reje i spiserøret.

- Der var én gang, hvor en kok kom til at give mig pebermix, der var det fluks på hospitalet, husker hun.

Hun var blot 21 år, da hun fik sit allerførste anafylaktiske chok og er sidenhen havnet i en hospitalsseng fem gange. 

Karina Jensen ved ikke, hvor hendes allergi stammer fra, men i dag har hun altid en epipind, som hun heller ikke lægger fra sig under konkurrencerne.

Lugter sig frem

På grund af hendes utallige allergier, har hun som den eneste af konkurrencedeltagerne blå specialhandsker på, og hun bruger sin egen peber, som ingen andre må røre ved. 

Men ude i den virkelige verden har hun ikke altid handsker på. Her vasker hun i stedet hele tiden hænder.

- Og så bruger jeg rigtig meget min lugtesans og smager på så meget, jeg kan, forklarer Karina Jensen

 Linda Johansen.

Hun lægger også særligt vægt på, at madlavningskunst handler om meget mere end nødder, skalddyr og krydderier. 

Hvorfor er du stadig i det her fag, hvis det er så farligt for dig?

- Fordi jeg elsker at lave mad. Men jeg elsker også at se gæsterne til fester – den glæde, de får, og når de siger, “ej, hvor smager det godt, det her” eller “ej, hvor dufter det dejligt”.

- Jeg elsker at lege med sanserne, siger Karina Jensen. 

Følg dine drømme

I hallerne til DM i Skills 2024 er der mange unge håndværkere samlet, der netop elsker deres fag. 

Og Karina Jensen opfordrer endnu flere til at jagte det, de brænder for. 

- Go for it. Der er ikke noget, der skal holde én tilbage fra de drømme, man har. Der findes altid en løsning.

- Der er mange, som må droppe faget, fordi de får vandallergi eller lignende. Men det gør malere jo også, og så må man finde på noget andet at lave, siger hun. 

Hun håber, at hun kan blive i branchen resten af sit liv.