Tidligere gjorde Karin Eriksen rent i 28 timer på en skole i Mariagerfjord Kommune. Hun kunne ikke få det til at hænge sammen økonomisk, så hun hentede ekstra timer hjem på et bijob.

I 2019 fik den 56-årige rengøringstekniker så chancen for at gå op i tid til 37 timer om ugen, fordi kommunen oprettede sin egen rengøringsenhed. Hun tog imod det med kyshånd og sagde bye-bye til bijobbet.

- Jeg står meget bedre nu og er virkeligt glad for det, siger Karin Eriksen.

Hvis flere fik samme mulighed for at gå op i tid som Karin Eriksen, ville beskæftigelsen helt overordnet set stige med over 18.000 personer.

Det viser beregninger fra Tænketanken Cevea. Cevea har kigget på, hvad det ville gøre for beskæftigelsen, hvis deltidsansatte i det offentlige – dem er der 237.000 af svarende til 28 procent – fik lov til at arbejde 2,9 timer mere om ugen.

Spørger man de deltidsansatte selv, er det nemlig 2,9 timer, de gennemsnitligt ønsker at hæve deres arbejdstid med.

- Alle er enige om, at der mangler hænder. Hvis vi bare imødekom de ønsker, som de ansatte selv havde, så kunne vi finde flere tusind hænder. Faktisk en ganske betydelig stigning i arbejdskraften. Og det er ikke hokuspokus. Vi behøver bare at tage udgangspunkt i, hvad folk gerne selv vil, siger Asbjørn Sonne Nørgaard. Han er tidligere professor ved Syddansk Universitet og nu direktør i Tænketanken Cevea.

Mange vil gerne op i tid

Cevea har kigget på særskilte 3F-grupper, der arbejder i det offentlige. Tallene viser, at på rengøringsområdet er 42 procent af de ansatte i dag på deltid, og hele 39 procent af dem er det ufrivilligt. Inden for omsorgsfaget, for eksempel døgninstitutioner for voksne handicappede, er 51 procent på deltid. Heraf er 41 procent det ikke efter eget ønske.

I 3F vil formanden for den offentlige gruppe, Lydia Callesen, gerne ændre på de tal.

- I stedet for at ansætte endnu flere folk på deltid, bør man i det offentlige kigge på, at der faktisk er rigtigt mange, der gerne vil op i tid. Det er et ønske hos mange, og det kan faktisk løse mange udfordringer med at få arbejdskraft. Det vil også sikre en større stabilitet i opgaveløsningen, og borgerne vil i højere grad møde de samme ansatte, siger Lydia Callesen.

Da rengøringstekniker Karin Eriksen tidligere havde 28 timer, var et af argumenterne, at skolen, hun arbejdede for, gerne ville have “flere hænder”. Så flere ansatte kunne dække hinanden ind ved blandt andet sygdom.

- Det argument kan jeg jo sådan set godt følge. Men jeg synes omvendt heller ikke, at man kan være bekendt at ansætte folk på måske 25 timer, for du kan jo ikke leve af det. Og jeg synes, at man skal have mulighed for en normal indtægt – så meget tjener man heller ikke som rengøringsassistent. Jeg bor alene – jeg havde brug for flere timer, siger Karin Eriksen.

For mange løst ansatte

Lydia Callesen siger, at mange deltidsansatte 3F’ere i det offentlige ikke kan leve af deres indtægt.

- Oveni bruger både kommuner og regioner rigtigt mange løstansatte timelønnede til at dække ind, og det vil vi gerne have gjort op med, for det har store konsekvenser. De har svært ved at optjene til pension og at få løn under sygdom, siger Lydia Callesen.

I Cevea siger direktør Asbjørn Sonne Nørgaard, at man i dag ser for snævert på mulighederne for at øge udbuddet af arbejdskraft. Typisk foreslår politikere og økonomer at give de godt stillede en gulerod i form af skattelettelser for at arbejde mere – eller pisk til de dårligt stillede i form af mindre offentlige ydelser for at komme i arbejde, siger han.

- Men skulle vi i stedet ikke prøve at tænke lidt ud af boksen? Det ville måske kræve lidt omstrukturering ude på de enkelte arbejdspladser – for eksempel at en rengøringsassistent får to i stedet for én skole at gøre rent på – men så lad os få sluppet dén kreativitet løs, siger Asbjørn Sonne Nørgaard.

Konkret ser han gerne emnet båret ind på bordet ved de offentlige overenskomstforhandlinger, der foregår netop nu.

Hertil siger Lydia Callesen:

- Det er på overenskomstbordet – vi presser på over for arbejdsgiverne for at få noget på plads på det her område.

Vi skal knække koden

Da de offentlige lønmodtageres organisation, Forhandlingsfællesskabet, og Kommunernes Landsforening (KL) før jul udvekslede overenskomstkrav, sagde KL’s topforhandler, Michael Ziegler, at det at gå fra deltid til fuldtid har KL’s store opmærksomhed.

- Vi skal komme lidt væk fra den gamle grøftegravskrig om, at vi siger, at der er en kultur blandt medarbejderne om, at man vil på deltid, og lønmodtagerne siger, nej, det er fordi, der ikke slås stillinger op på fuld tid, sagde Michael Ziegler.

- Nu skal vi knække koden, for begge dele indeholder nok et element af sandhed, sagde Michael Ziegler.