Hvor vigtigt er det for dig at have et arbejde, så du kan forsørge dig selv? Det spørgsmål har personer med både vestlig og ikke-vestlig baggrund måtte tage stilling til i Als Research nyeste spørgeskemaundersøgelse, som de har lavet for Ligestillingsafdelingen i Udenrigsministeriet.

Her har 85 procent af mændene med ikke-vestlig baggrund svaret, at det var meget vigtigt for dem at have et arbejde.

Ved sammenligning har kun 75 procent af de danske mænd afgivet samme svar. 

En af forklaringerne bag denne forskel kan være de to gruppers forskellige syn på forsørgerrollen, mener lektor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet, Yvonne Mørck. 

Hun har selv været med til at udarbejde den endelige rapport. 

- Vi ved fra flere forskellige studier, at evnen til at kunne forsørge sig selv og sin familie fylder rigtig meget hos minoritetsetniske mænd. De tillægger forsørgerrollen langt mere værdi end de danske mænd, som er vant til at kvinderne også er en del af arbejdsmarkedet, fortæller Yvonne Mørck.

At danskerne er mindre arbejdsorienteret kan også skyldes sociale ydelser som kontanthjælp og dagpenge, mener forsker hos VIVE, Henrik Lindgaard Andersen. Han har tidligere forsket i ikke-vestlige indvandreres arbejdsmarkedstilknytning.

- I Danmark er vi vant til at have et socialt sikkerhedsnet, der griber os, hvis vi på tidspunkt i vores liv bliver ramt af arbejdsløshed. Måske er folk fra ikke-vestlige lande derfor i langt højere grad vant til at skulle klare sig selv, siger han.

Arbejdet er også vigtigt for kvinder

Samme tendens kan dog også spores blandt kvinderne i undersøgelsen. 

Hele 82 procent af kvinderne med ikke-vestlig baggrund mener, at det er meget vigtigt at være i arbejde, så de kan forsørge sig selv.

Det er lidt flere end hos de etnisk danske kvinder, hvor 80 procent har svaret “meget vigtigt” på spørgsmålet.

- Det bekræfter jo, at minoritetsetniske mænd og kvinder på en lang række af parametre er mindst lige så arbejdsorienterede som de danske mænd og kvinder, fortæller Yvonne Mørck.

Men beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere og efterkommere er stadig lavere end blandt personer med dansk baggrund. Hvordan hænger det så sammen? 

- Det behøver ikke at skyldes utilstrækkelig orientering mod beskæftigelse. Andre barrierer som for eksempel manglende kompetencer og kvalifikationer, familiemønstre eller sprogkundskaber kan også spille ind, når det kommer til indvandrere og efterkommeres position på arbejdsmarkedet, siger hun.

Henrik Lindegaard Andersen understreger dog, at manglende sprogkundskaber ikke alene kan forklare, hvorfor så mange indvandrere og efterkommere står uden for arbejdsstyrken.

- Undersøgelser viser, at det er generelt sværere for folk fra mellemøsten eller Afrika end indvandrere fra Asien at finde sig til rette på arbejdsmarkedet, siger han.