Direktør for Kurt Beier Transport A/S, Karsten Beier, er klædt i sort og indtager vidneskranken i sort t-shirt med en alvorlig mine, en karton vand og læsebriller i hånden. Han er tiltalt for sammen med tre andre ledere at have overtrådt straffeloven og skaffet sig uberettiget vinding ved at udnytte 30 filippinske og srilankanske lastbilchauffører.

Anklagemyndigheden vurderer, at de tiltalte har fået en økonomisk vinding på ikke under knap 4,2 millioner kroner i sparede omkostninger, mens chaufførerne led et tilsvarende tab. Anklagemyndigheden kræver, at gevinsten bliver konfiskeret.

- Jeg har overhovedet ikke udnyttet chaufførerne. Husning, løn og forholdene i øvrigt i Padborg var rimelige. Men i bagklogskabens lys så de billeder, vi så i pressen, ikke gode ud, men de viser jo ikke vores andre faciliteter. Vi har otte godkendte motelværelser med bruseafdeling og baderum med plads til 20-25 chauffører, siger han onsdag formiddag i Retten i Sønderborg.

- Men vi skulle have været meget bedre med rengøringen. De skulle dog selv stå for rengøringen inde på værelserne, forklarer 46-årige Karsten Beier.

Han nægter sig skyldig i anklagerne om udnyttelse af de asiatiske chauffører, brug af deres illegale arbejdskraft samt overtrædelse af blandt andet byggeloven i forbindelse med indkvartering af chaufførerne i lejren i Padborg.

Beier: Mit ansvar

De filippinske chauffører har i gennemsnit tjent 1.030 euro i løn om måneden, hvilket svarer til cirka 7.660 kroner. Samt 30 euro i feriepenge. Af den løn skulle chaufførerne selv betale bøder, hvis de for eksempel havde overtrådt færdselsreglerne.

En af Karsten Beiers nærmeste medarbejdere, en 40-årig rekrutteringschef, forklarede som tiltalt tirsdag i retten, at han har hentet i alt over 200 filippinske og srilankanske lastbilchauffører til Padborg, deriblandt de 30 chauffører, som straffesagen handler om. Her har de boet i en slumlejr på koncernens erhvervsgrund, der er ligeligt ejet af Karsten Beier og hans søster, Gitte Beier, der også er tiltalt i sagen.

- Ansvaret for bygningerne i Padborg var i sidste ende mit. Meningen var, at vi ville udbygge faciliteterne, så pavillonerne kun skulle være midlertidige. De blev opstillet omkring 2015-2016 på min fars beslutning og fjernet 30. oktober 2018 på min beslutning. Umiddelbart efter at politiet havde været på besøg, siger Karsten Beier.

Politiet, Skat og Aabenraa Kommune rykkede ind i slumlejren dagen efter, at Fagbladet 3F havde afsløret den.

Karsten Beier fortæller, at virksomheden i 2018 havde fået et påbud om, at pavillonerne ikke opfyldte kravene for blandt andet isolering og udluftning.

- Vi afspærrede dem med bånd, men chaufførerne brugte dem alligevel, selvom jeg havde givet besked om, at de ikke måtte benyttes. Jeg var kun i Padborg én gang om måneden og så aldrig de enkelte værelser, siger Karsten Beier, der forklarer, at han ikke har kendskab til, at chauffører blev fjernet fra lejren, fordi kommunen kom på tilsynsbesøg.

Nu er direktøren sammen med de tre andre tiltalte anklaget for at have brugt containere på erhvervsgrunden i Padborg til at huse de udenlandske chauffører – uden at have fået tilladelse til det. Uden at oplyse kommunen om soverummene til mere end 10 personer. Og uden at leve op til regler om blandt andet brandsikkerhed og sikker flugtvej.

Kunder: Supertilfredse med filippinere

Efter at politiet ryddede lejren 30. oktober 2018, og chaufførerne kom under beskyttelse hos Center mod Menneskehandel, blev det for alvor til en sag i medierne. Tidligere på ugen kom det frem, at de to andre mandlige tiltalte i sagen mener, at Karsten Beier skulle have været hurtigere ude i medierne og forklaret sagen set fra virksomhedens side. Gang på gang har direktøren ikke svaret på spørgsmål fra Fagbladet 3F og andre medier om sagen.

Men Karsten Beier selv mener, at han har handlet hver gang, der kom noget i medierne.

- Vores kunder var supertilfredse med de filippinske chauffører. Men når sådan noget her sker og kommer i medierne, kan kunderne ikke leve med filippinske chauffører. De er bange for ballade, siger han.

Det er Karsten Beiers opfattelse, at mange af de 30 chauffører gerne ville have arbejdet videre i stedet for at komme under Center mod Menneskehandels beskyttelse mod virksomheden.

- Chaufførerne har jo stole, borde og gasblus i bilen, og de vil hellere lave mad over gasblus end spise på restaurant, og de boede også på hoteller rundt i Europa, når de havde fri, siger direktøren.

- De var grædefærdige. De ville gerne arbejde, og vi ville gerne have beholdt dem. De kunne også have fået en opsigelse og en flybillet hjem til Filippinerne, siger han.

- Chaufførerne har den kultur, at vi næsten skulle tvinge dem til at holde ferie. De ville arbejde, forklarer Karsten Beier.

Beier: Boede på hotel eller i containere

Ifølge de asiatiske chaufførers ansættelseskontrakter var de ansat i det polske selskab HBT Internationale Transporte. Selskabet deler virksomhedsadresse med det polske selskab Andersen Euro Handel Sp. z.o.o. Bag dette selskab står Marc Hvidebæk-Andersen, der har samarbejdet med familien Beier i adskillige år.

Når de filippinske chauffører kom til Polen, blev de indkvarteret på hoteller i Koszalin eller i beboelsescontainere dér, hvor Marc Hvidebæk-Andersen har faciliteter, forklarer Karsten Beier i retten.

Fagbladet 3F har tidligere afsløret, at filippinske chauffører har overnattet i containere på de to selskabers adresse i Koszalin i det nordlige Polen. Fagbladet 3F har også dokumenteret, at 38 filippinske chauffører i november 2018 boede i tre forskellige huse i byen.

- De chauffører, der havde erfaring, blev sat direkte i en lastbil. Dem, der manglede træning, kom til Padborg på korte kurser af én til fire dages varighed. Andre ventede på tilladelser fra Polen i Padborg, siger Karsten Beier.

Ingen lønsedler

Karsten Beier forklarer, at lønudbetalingen til de asiastiske chauffører skete fra det polske datterselskab. Chaufførerne havde alle en polsk bankkonto, men fik ikke lønsedler.

- De var ligeglade med lønsedler, bare lønnen var rigtig og kom i ordentlig tid, siger han.

- De var to i lastbilerne, og den mand, der sad ved siden af, fik samme løn som ham bag rattet, siger Karsten Beier.

Inspireret af Mærsk

Han har været direktør i Kurt Beier Transport A/S siden 2013, hvor der var generationsskifte i familien. Her tog han over fra sin far, Kurt Beier, der døde i slutningen af 2018.

- Vi er en familievirksomhed, men jeg har ansvaret for Kurt Beier Transport A/S i dag, siger Karsten Beier.

Ifølge ham var det hans far, der fik idéen med at hyre de filippinske chauffører. Kurt Beier så en tv-udsendelse med filippinske søfolk på Mærsk-skibe, der kunne engelsk, og dér fik han idéen til, at de kunne bruges som chauffører også. Kunderne efterspurgte chauffører, der kunne engelsk i modsætning til firmaets østeuropæiske chauffører, der sjældent kunne engelsk. Og så var der mangel på chauffører i Europa, forklarer direktøren i vidneskranken.

- Vi kunne ikke få de chauffører, som vi manglede, i Danmark. Vi er ligegade med nationalitet, bare de er pålidelige. Og vi anede jo ikke på det tidspunkt, hvor meget chaufførerne ville koste, siger Karsten Beier.

Han forklarer, at Polen og selskabet HBT Internationale Transporte blev udgangspunktet, fordi det var nærliggende at bruge et land, hvor de havde chauffører i forvejen.

- Om det er lettere at få arbejdstilladelse i Polen, vidste vi ikke, men vi fik det til at lykkes på lovlig vis, siger Karsten Beier.

- Jeg er ikke inde i det juridiske i Polen og har ikke været inde over arbejdstilladelserne. Det har jeg ikke en chance for at vurdere, siger direktøren og oplyser, at sagens tiltalte på 40 år skulle få myndighedernes godkendelse til projektet.

Det er Marc Hvidebæk-Andersen, der underskriver kontrakterne i Polen på HBT Internationale Transportes vegne. De har samarbejdet i 10 år, oplyser Karsten Beier.

- Vi har udvidet i Polen og har 400-500 chauffører ansat i dag. Vores konkurrenter arbejder på samme måde som os med et moderselskab i Danmark og fire-fem datterselskaber i udlandet, siger han.