Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Medlemmer af 3F på det grønne område kan nu vende tommeltotten op eller ned til det forlig om nye overenskomster, som blev indgået i slutningen af februar. Tillidsrepræsentant Trine Hannibalsen Larsen mener, at der både er gode og dårlige elementer i aftalen.

- Man skal både tage og give i forhandlingerne. Og jeg synes generelt, at det er et okay overenskomstforlig. Jeg har fået to tredjedele af mine ønsker opfyldt, siger tillidsrepræsentant og gartnerimedarbejder Trine Hannibalsen Larsen.
Carsten Bundgaard

Fra torsdag kan medlemmer af 3F på det grønne område stemme ja eller nej til de overenskomster, som forhandlere fra 3F og arbejdsgiverforeningen GLS-A indgik forlig om forleden.

De nye overenskomster vedrører ansatte på landbrug, skovbrug, gartnerier og planteskoler, i agroindustrien samt i firmaer med fiskeopdræt. Overenskomsterne gælder for perioden 1. marts 2021 til 28. februar 2024.

Der er både fordele og ulemper ved det nye overenskomstforlig, mener 51-årige Trine Hannibalsen Larsen. Hun er tillidsrepræsentant gennem 10 år og ansvarlig for pakkeriet hos det odenseanske gartneri Økologi Haven ApS, hvor henved 120 medarbejdere producerer krydderurter.   

- Jeg har lidt blandende følelser. Det er positivt, at vi får mere på fritvalgskontoen. Og at der bliver flere omsorgsdage for dem med børn. Jeg ved, at dem med børn bliver glade for, at de kan tage mere fri for egen regning. Men jeg er meget ked af, at vi ikke får mere i pension, selvom jeg godt ved, at man kan bruge sin fritvalgskonto til det, siger hun.

Konto til frit valg vokser

Som følge af forliget vokser medarbejdernes såkaldte fritvalgsordning fra de nuværende fire procent til syv procent i løbet af den treårige periode.

Medarbejderne kan blandt andet vælge at bruge de op til syv procent af deres løn på seniordage, børneomsorgsdage, indbetaling til pension eller udbetaling af løn.

Med den nye overenskomst vil medarbejderne også få mulighed for at holde fri i forbindelse med deres børns anden sygedag.

Mulighed for lokalløn

Overenskomsterne på det grønne område betyder, at medarbejdernes løn vil stige med i alt 9,55 kroner i løbet af de tre år.

Som noget nyt i overenskomsterne kan en del af de aftalte lønstigninger fordeles via en lokal lønaftale. Det drejer sig om mellem en til to kroner i timen i den treårige overenskomstperiode. Pengene bliver indsat i en fælles pulje, som kan fordeles, som man synes på den enkelte arbejdsplads.

- Vores lønstigning er fin. Den må jeg tage hatten af for. Det er også super med øremærket forældreorlov. Og så er det positivt, at flere rettigheder til blandt andet arbejdsmiljørepræsentanter bliver nedskrevet, siger Trine Hannibalsen Larsen. 

- Men muligheden for lokalløn er for mig roden til alt ondt. Det er noget underligt noget, at nogen kan få mere i løn end andre. Men det er selvfølgelig et plus, at vi tillidsrepræsentanter skal ind over en sådan aftale. Og når det drejer sig om, at ferie skal kunne udbetales i timer, så er jeg bange for, at arbejdsgivere kan sige, at de har nedgang i produktionen, og at medarbejderne bare lige skal holde nogle ferietimer, siger 3F’eren.

Efter forligets indgåelse sagde 3F’s topforhandler og formand for Den Grønne Gruppe, Peter Kaae Holm, om muligheden for lokalløn:

- Det var den pris, som vi måtte betale for at få flere forbedringer i overenskomsten for vores medlemmer. Jeg er dog tilfreds med, at vi har fået sat værn op for misbrug af ordningen i og med, at aftaler om lokalløn er frivillig og skal aftales med tillidsrepræsentanten på arbejdspladserne eller 3F. Jeg glæder mig også over, at det lykkedes os at få afværget arbejdsgivernes ihærdige forsøg på at få indført en lavere indslusningsløn til nye medarbejdere.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Gruppeformand hos 3F Peter Kaae Holm og formanden for GLS-A, godsejer Helle Reed-Thott, underskrev natten til tirsdag en aftale om nye overenskomster til ansatte på det grønne område.
Gruppeformand hos 3F Peter Kaae Holm og formanden for GLS-A, godsejer Helle Reed-Thott, underskrev natten til tirsdag en aftale om nye overenskomster til ansatte på det grønne område. FOTO: Privat

Et lille ja

Trine Hannibalsen Larsen siger et “lille ja” til forliget.

- Man skal både tage og give i forhandlingerne. Og jeg synes generelt, at det er et okay overenskomstforlig. Jeg har fået to tredjedele af mine ønsker opfyldt. Jeg vil anbefale mine kollegaer at stemme ja til forliget, fordi jeg som tillidsrepræsentant her på gartneriet har et godt samarbejde med ledelsen, siger hun.

Et enigt forhandlingsudvalg og en samlet bestyrelse for Den Grønne Gruppe i 3F anbefaler medlemmerne at stemme ja til forliget. Samtidig opfordrer de medlemmerne til at bruge deres mulighed for at stemme om forliget.

Medlemmerne kan afgive deres stemme frem til onsdag 24. marts 2021 klokken 23.59, hvor afstemningen lukker. Resultatet af afstemningen bliver offentliggjort fredag 26. marts klokken 12.00.