Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Mere end 50 danske maskinførere med lang erfaring har fået afslag på et job, og nu begynder entreprenøren på Femern Bælt-projektet at rekruttere udlændinge.

Mikkel Rygaard ville gerne bruge sin årelange erfaring med at køre store entreprenørmaskiner på Femern-byggeriet, men fik at vide, at der ikke var tid til oplæring.
Privat. Grafik: David Eilertsen

Firmaerne på Danmarks største anlægsprojekt, Femern Bælt-tunnelen til Tyskland, mangler angiveligt arbejdskraft, men det har en gruppe på 52 danske maskinførere svært ved at tro på.

De har alle henvendt sig til entreprenørerne på Femern-projektet for at få et job, men fået at vide, at de ikke kan bruges.

En af dem er 26-årige Mikkel Rygaard, der har mange års erfaring med at køre store entreprenørmaskiner og bor en halv times kørsel fra Femern-byggepladsen ved Rødbyhavn på Lolland. Han har søgt job hos det danske entreprenørfirma Holbøll.

LÆS OGSÅ: 28 dage uden hvile: Myndighed giver grønt lys til uhørte arbejdstider på Femern-forbindelse

- Jeg er skuffet over måden, man bliver mødt på. Jeg har kørt store maskiner det meste af mit liv og har altid fået at vide af de entreprenørfirmaer, jeg har arbejdet for, at jeg har et godt CV. Men jeg fik at vide, at jeg ikke var kvalificeret, fortæller han og fortsætter:

- De gav den hollandske entreprenør skylden og sagde, at der ikke er tid til oplæring på projektet. Men det er ærlig talt noget pjat, for der er ingen, der kan det hele fra dag ét. Der vil altid være lidt indkøring, når man starter et nyt sted. Det virker, som om det handler om noget andet, og jeg føler mig ærlig talt til grin.

3F skaffede folk

Mikkel Rygaard er fra Jylland, men er siden hen flyttet til Stubbekøbing på Falster. Han har ti års erfaring med store maskiner fra både landbruget og entreprenørbranchen og har blandt andet siddet bag styrepinden i en 110 ton tung gravemaskine på Fredericia Havn.

Det er det hollandske konsortium Fehmarn Belt Contractors (FBC), der har kontrakt på den første etape af Femern-forbindelsen mellem Danmark og Tyskland.

LÆS OGSÅ: Femern-firmaer mangler arbejdskraft – men afviser ansøgere

Hollænderne benytter sig af en række danske og udenlandske underentreprenører, som leverer mandskab til det store anlægsarbejde på Rødbyhavn.

Da FBC på et møde med 3F Lolland i starten af februar meddelte, at de havde brug for erfarne maskinførere til at køre gravemaskiner og dozere, begyndte fagforeningen med det samme at finde egnede folk til opgaven.

- Vi har fundet 53 maskinførere med op til 36 års erfaring, som vi har sendt videre til firmaerne, men de får jo at vide, at de ikke kan bruges, siger Rasmus Pedersen, der er teamleder på Femern-indsatsen for 3F Lolland.

Kun én ud af de 53 er blevet tilbudt et job på Femern-projektet, og det er en medarbejder, som tidligere har været ansat på det store tunnelprojekt.

Rekrutterer efter udlændinge

Rasmus Pedersen mener, at det i virkeligheden handler om, at FBC hellere vil hente lavtbetalte udlændinge ind, som er villige til at tage nogle arbejdstider, som ligger langt fra de danske.

Efter Mikkel Rygaard og de andre danske maskinførere har fået afslag, har FBC og dets underleverandører da også sat gang i at rekruttere efter medarbejdere i udlandet.

Det foregår blandt andet via et bureau i Litauen, hvor der søges efter maskinførere, som skal arbejde 12 timer om dagen syv dage i stræk, efterfulgt af syv fridage.

LÆS OGSÅ: Efter trusler om konflikt: Femern-entreprenør indgår overenskomst

Entreprenør: Ikke tid til oplæring

Hos entreprenøren Holbøll bekræfter ejer og administrerende direktør Carl-Ole Holbøll, at han har afvist Mikkel Rygaard og flere andre ansøgere.

- Det, vi efterspørger på Femern-projektet, er erfarne maskinførere til gravemaskiner og dozere. Det er dyrt maskineri, og der er kun plads til dygtige folk. Der er ikke tid og økonomi til at skulle oplære folk på stedet, siger han.

Carl-Ole Holbøll tilføjer, at han efter det første afslag har tilbudt Mikkel Rygaard et job som betonarbejder på en anden byggeplads.

Det er den unge maskinfører dog ikke interesseret i.

- Jeg vil jo gerne være med til at styre maskinerne på Femern-byggeriet. Det er et enormt spændende og historisk projekt, hvor jeg vil kunne lære rigtig meget, siger han.

“Noget hykleri”

Det hollandske konsortium FBC har tidligere fået kritik for at arbejde uden overenskomst og lade deres udenlandske maskinførere arbejde i 12-timers-vagter 28 dage i træk.

Efter hårdt pres fra fagbevægelsen blev der i efteråret 2020 skruet ned for arbejdstiden og skrevet under på overenskomsten, men ifølge Gunde Odgaard, sekretariatschef i byggeriets paraplyorganisation BAT-Kartellet, er FBC stadig ikke interesseret i at spille efter de regler, der gælder i Danmark.

- For dem handler det om at diktere vilkårene, de er ikke vant til at møde et system, hvor vi stiller krav på vegne af de ansatte, siger han.

- Det er noget hykleri, at erfarne danske maskinførere bliver afvist. Hvis nogle af dem trænger til oplæring, så har vi systemer til opkvalificering, som snildt kan klare det, siger Gunde Odgaard.

FBC: Vi rekrutterer “uden for Lolland”

FBC svarer ikke direkte på kritikken om, at de helst vil hyre udlændinge, men bekræfter, at de er i gang med at rekruttere “uden for Lolland.”

- Vores danske underleverandører har på vegne af FBC udtømt mulighederne for kvalificerede medarbejdere. Derfor ønsker FBC og vores underleverandører at give medarbejdere fra områder uden for Lolland mulighed for at arbejde i nogle udvidede perioder, lyder det i et skriftligt svar fra en pressetalsmand.

Pressetalsmanden ønsker ikke at uddybe, om der med områder “uden for Lolland” menes udenlandske medarbejdere.

- Vores danske mandskabsleverandører har meddelt os, at der ud af de mange kandidater, som 3F har skaffet, kun er én med de rigtige kvalifikationer og den erfaring, der kræves for at arbejde på vores projekt, lyder det videre fra FBC.