Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Carina Nielsens vikararbejde betød, at hun har fået beregnet en dagpengesats cirka 3.000 kroner under maks.-satsen. Nu har Danske A-kasser afleveret et katalog til beskæftigelsesministeren med forslag, som skal forbedre dagpengereglerne.

Carina Nielsen er en af mange lønmodtagere, som har fået beregnet en lavere dagpengesats, fordi hun har haft vikararbejde. - Nu bliver jeg straffet for det, siger hun.
Foto: Claus Bech

Kan det virkelig være rigtigt, at man bliver straffet med en lavere dagpengesats, fordi man tager vikararbejde?

Det oplevede Carina Nielsen, 55, da hun i maj måned havde haft arbejdstimer nok – 1.924 timer – til en ny dagpengeperiode. Derfor skulle hun have beregnet en ny sats. Men satsen blev på godt 16.000 kroner – mod de godt 19.000 kroner, som hun fik før, og som er den højeste sats.

Carina Nielsen blev vred.

- Det rammer mig, fordi jeg har haft vikararbejde i lang tid. Jeg har knoklet røven ud af bukserne, og nu skal jeg straffes for det. Det har jeg det da vildt dårligt med. 3.000 kroner er også en slags penge, siger hun.

Vil køre langt for arbejde

Siden dagpengereformen, som trådte i kraft i 2017, beregnes dagpengesats på en anden måde end tidligere. Særligt vikarer risikerer at få beregnet en lav dagpengesats efter de nye regler. Stik mod hensigten med dagpengereformen.

Carina Nielsen var sidste år ramt af virksomhedernes corona-restriktioner, og vikariaterne var færre. Mange virksomheder tog slet ikke vikarer ind. Det er blandt andet det, der rammer hende nu.

Hun er med i flere vikarbureauer og tager, hvad hun kan få, særligt inden for lager og produktion. Siden april har hun været samme sted i Skælskør og kører derfor 90 kilometer hver vej for at komme på arbejde. Carina Nielsen bor i Nykøbing Sjælland.

- Nogle af min kollegaer spørger, hvorfor jeg vil køre så langt. Jo, det vil jeg godt – for det er et arbejde, siger hun.

Carina Nielsen har søgt om at blive fastansat.

- Det håber jeg rigtigt meget på. Hvis ikke de vil ansætte mig her, så skal jeg igen til at ringe rundt til vikarbureauerne for at høre, om de har noget, siger hun.

Mange i klemme

Sagen er langt fra den første, og Carina Nielsen er ikke den eneste, der er kommet i klemme i reglerne. Fagbladet og 3F’s a-kasse har gennem længere tid sat fokus på problemet.

Hidtil har det fra politikerne lydt, at man vil se på det, når dagpengereformen skal evalueres. Torsdag blev der lagt yderligere pres på, da sammenslutningen af a-kasser – Danske A-kasser – overrakte et katalog til beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) med en stribe af forslag til, hvordan dagpengereglerne kan blive meget bedre. Det skete, efter at a-kasserne har lavet deres egen evaluering af reglerne.

Det var Eva Obdrup, forretningsfører for 3F’s a-kasse, der var hos ministeren. Hun er nemlig også formand for brancheorganisationen Danske A-kasser.

Reformen er ikke kommet i mål

Brancheorganisationen har blandt andet vurderet, om de nuværende regler har skabt tryghed for medlemmerne – og om reglerne understøtter ledige i at tage alt arbejde. Også med få timer og til en lav løn. Det var nemlig en del af formålet med reformen.

- Vi kan se, at målene er nået en del af vejen. Men ikke hele vejen, desværre. Og Carina er et godt eksempel. Det giver utryghed, når man tager alt det arbejde, man kan, og alligevel ender med at få beregnet en lavere dagpengesats, siger Eva Obdrup.

- Det duer simpelthen ikke, at folk har fået beregnet satser helt ned til under 10.000 kroner i de mest grelle tilfælde. Det kan vi ikke være bekendt, for vores medlemmer har ikke gjort noget forkert, påpeger hun.

De lave satser er ikke det eneste område, som sammenslutningen af a-kasser gerne ser ændret. Det gælder også supplerende dagpenge. Reformen skulle gøre det mere attraktivt at tage småjob og arbejdstimer hist og her, fordi man nu løbende kan optjene ny ret til supplerende dagpenge og en længere ret til supplerende dagpenge.

- Problemet er, at reglerne er så indviklede, at det er svært at gennemskue for folk, hvad der skal til. Så kan man heller ikke handle på det. Det giver utryghed, når man ikke kan gennemskue sine rettigheder, mener Eva Obdrup.

Mere robust

Brancheorganisationen peger også på, at corona-krisen har vist, at dagpenge-systemet ikke var robust nok, da der pludselig skete store udsving på arbejdsmarkedet. Derfor vedtog politikerne en stribe af midlertidige særregler.

- Vi mener, det er bedre, at systemet styrkes generelt og bliver mere robust, frem for at vi i årene frem risikerer igen og igen at måtte lappe på det, siger Eva Obdrup.

Danske A-kasser håber nu, at politikerne vil grave sig ned i kataloget med de mange forbedringsforslag.

Oprindelig var det planen, at politikerne skulle have sat sig sammen og evalueret reformen sidste år, men det blev udskudt på grund af coronaen. Evalueringen ventes at ske på bagsiden af sommerferien.