Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Et flertal af danskerne mener, at der skal indføres en officiel fattigdomsgrænse. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Epinion for Dansk Folkehjælp. Ekspert ser flere fordele i en officiel definition på fattigdom.

Corona-krisen har ført til et stort antal ansøgninger om julehjælp fra fattige danskere.
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Spørger man danskerne, skal der indføres en officiel definition for, hvornår man som dansker er fattig. Hele 54 procent af danskerne er enige eller helt enige i, at danmark bør have en officiel fattigdomsgrænse. Det fremgår af en ny undersøgelse, som meningsmålingsinstituttet Epinion har lavet for nødhjælpsorganisationen Dansk Folkehjælp.

Undersøgelsen er gennemført på baggrund af interview med et repræsentativt udsnit af danskerne.

Børn skal sikres lige muligheder

Et andet spørgsmål i undersøgelsen drejer sig om danskernes holdning til fattige børns muligheder – et område der er under behandling i regeringens ydelseskommission. Ifølge undersøgelsen mener fire ud af fem danskere eller 81 procent, at kommissionen bør fokusere på at sikre, at børn i Danmark kan vokse op med lige muligheder for at tage aktiv del i fællesskabet.

Ekspert: Fordel med fattigdomsgrænse

Bent Greve er professor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet. Her forsker han i social- og velfærdspolitik. Ifølge ham vil en officiel fattigdomsgrænse have flere fordele end ulemper.

- En af fordelene vil være, at vi som samfund vil kunne se, om der kommer færre eller flere fattige. Altså om vi bevæger os i den ene eller den anden retning.

Ifølge Bent Greve har vi i danmark tidligere haft en dansk fattigdomsgrænse. Den blev dog fjernet af den tidligere regering. Siden er der ikke kommet en ny. Dog findes der en europæisk fattigdomgrænse på 60 procent af medianindkomsten. Ligger man indkomstmæssigt under denne grænse, er man fattig ifølge EU. Den vil kunne bruges i Danmark med visse ændringer, mener Bent Greve.

- Studerende bør ikke tælles med som fattige, selvom de har en lav indkomst i studietiden, da de typisk tjener flere penge senere. Hvis man synes et år er for lidt, da nogen har svingende indkomster, kan vi tage højde herfor, ved at sige, at man skal ligge under grænsen i mindst tre år.

Fokus på fattiges vilkår

Ifølge Bent Greve er det svært at sige noget håndfast om, hvorfor opbakningen til en fattigdomsgrænse er høj netop nu. Dog mener han, at det er nærliggende at tænke, at corona-krisen har påvirket vores opmærksomhed på fattiges vilkår.

- Medierne har fortalt om et øget antal ansøgninger om julehjælp i forbindelse med covid-19. Der er mange, der har opdaget under krisen, at andre har hårde vilkår. Det er måske en del af forklaringen på opbakningen til, at her har man en problemstilling, som vi skal gøre noget ved.