Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Forsvarets Ejendomsstyrelse og ISS ændrer nu i den måde, rengøring og kantine skal drives på. Forsvarsansatte har klaget i tusindvis, mens ISS-medarbejdere er pressede og ikke kan stå inde for deres arbejde.

Soldater i forsvaret har vist sig at være stærkt utilfredse med rengøringen og forplejningen på deres kaserner.
Arkiv / Liselotte Sabroe / billedbureauet Ritzau Scanpix

Det fungerer ikke.

Det erkender Forsvarets Ejendomsstyrelse nu, efter at flere forsvarsansatte offentligt protesterer over, hvordan rengøringsgiganten ISS har løftet opgaven med at stå for rengøring, bygningsservice og forplejning.

Samtidig har en række frustrerede ISS-medarbejdere fortalt, hvordan de føler sig pressede over den måde, ISS leder og fordeler arbejdet på. De går på arbejde med ondt i maven, trykken for brystet og føler sig “jagede”.

LÆS MERE: Frustrerede ISS-ansatte: Vi kan ikke levere det, vi vil

Selve formålet med at lade ét privat firma stå for den samlede service til hele forsvaret var at ensarte servicen, så den var ens over hele landet. Den centralisering ruller Forsvarets Ejendomsstyrelse nu tilbage.

- Det har ikke virket, sådan som vi gerne ville have det, siger chef for kontraktstyringsafdelingen i Forsvarets Ejendomsstyrelse, Jan Quist Jakobsen.

Fremover bliver det derfor garnisonskommandenten – den ansvarlige for de enkelte tjenesteder i forsvaret – der lokalt skal bestemme, om budgettet skal bruges på bedre mad, arealpleje eller grundigere rengøring.

- Det er en af de erkendelser, vi har fået: At ved at sprede et tyndt lag over hele landet, så kan man ikke tage højde for de lokale forhold, der har krævet fokus. Vi vil gerne give noget lokalt ejerskab. Det er svært for mig i Hjørring at bestemme længden på græsset i Varde, siger Jan Quist Jakobsen.

Ændringen har været undervejs de seneste måneder, men er nu fremskyndet på baggrund af soldateroprøret.

Kæmpekontrakt førte til soldateroprør

Med en værdi på tre milliarder kroner er det Danmarks største kontrakt om såkaldt “facility management”, som ISS og Forsvarets Ejendomsstyrelse indgik i 2017 med virkning fra 1. Februar 2018.

Dengang blev partnerskabet mellem ISS og Forsvarets Ejendomsstyrelse højt besunget, og det skulle muliggøre, at man over seks år kunne skære 30 procent af omkostningerne.

Blandt andet sidder en afdeling af ISS i Hjørring, hvor Forsvarets Ejendomsstyrelse holder til, for at være i tæt dialog.

To og et halvt år senere har den manøvre resulteret i en storm af klager over serviceniveauet fra soldater og forsvarets andre ansatte.

LÆS MERE: ISS i stormvejr: Uspiselig mad og klamme toiletter hos Forsvaret

Og ifølge Jan Quist Jakobsen har Forsvarets Ejendomsstyrelse også været utilfredse med “nogle ting”:

- Det har blandt andet været rengøring og forplejning, for eksempel vores indkvartering, hvor der ikke er blevet gjort ordentligt rent.

- Men når man dykker ned i ting, er der også nogle andre parametre, der har gjort det svært. For eksempel rydder folk ikke deres skriveborde og har nogle meget kreative kontormiljøer, siger han.

ISS’ tilbud på Forsvarskontrakten ville bringe omkostninger ned med 30 procent over seks år og var markant billigere end konkurrentens. Har I ikke bare indgået en for billig kontrakt?

- Det tror jeg sådan set ikke. Der er måske nogle forudsætninger, som har ændret sig, herunder også den sikkerhedspolitiske situation, og der er indgået et nyt forsvarsforlig, som betyder, at vi bliver flere i vores garnisoner. Så nogle ting er ændret i forhold til den dag, vi har startet kontrakten, siger Jan Quist Jakobsen og fortsætter:

- Men ISS har jo siddet og regnet på, at de kunne se sig selv i det her, og de kunne se en forretning i det, og der er jo altid en risiko forbundet med at indgå sådan en kontrakt.

Decentraliseringen af ISS’ arbejde betyder ikke, at budgetrammen i kontrakten øges, oplyser Jan Quist Jakobsen.

Har du erfaringer med at arbejde for ISS på Forsvarskontrakten, så skriv gerne til susanne.junker@3f.dk