Det kan godt mærkes, når man skal gå væsentligt ned i indkomst, fordi man bliver arbejdsløs og skal på dagpenge. Det ved Jenni K. Mortensen, 44, kun alt for godt.

Fra marts sidste år til oktober i år har hun været arbejdsløs, kun afbrudt af få måneders vikararbejde indimellem.

- Jeg har en 14-årig søn. Og mange gange når han har spurgt “mor, kan vi ikke...”. Så har jeg jo måttet sige “ikke lige nu. Vi må vente”. Det kan for eksempel være, hvis han gerne ville have en ny hættetrøje. Pludselig må du vende hver en krone og tænker “bare han ikke vokser ud af sine sko”, fortæller Jenni Mortensen fra Vejle.

- Jeg går heller ikke længere bare ud og handler og tænker “det går nok”. Nu er jeg nødt til at planlægge og se på priserne. Tidligere støttede vi måske de små mejerier og købte lidt dyrere mælk. Det gør vi ikke mere, siger hun.

Næsten alle vil skære i budgettet

Næsten alle kommer til at skære ned i budgettet, når de går fra arbejde til en indtægt på dagpengeniveau. Det viser en ny rundspørge, som Analyse Danmark har lavet for 3F i starten af november, med godt 1.000 besvarelser. Svarerne er repræsentative for befolkningen.

85 procent siger, at en indkomst på 19.000 kroner – svarende til højeste dagpengesats – vil betyde, at der skal skæres i budgettet. Vurderingen er, at det særligt vil gå ud over rejser, fritid (koncerter, idræt med mere), indkøb af tøj, gaver og forbrug af tv/streaming/aviser.

I øvrigt mener én ud af fire, at de efter et halvt år vil få svært ved at få råd til at blive i deres nuværende bolig.

Ud af systemet

Jenni Mortensen er ikke alene om at betale regningerne derhjemme. Hun har også en mand, der har arbejde. Derfor har de siddet trygt i deres hus, og det har ikke været på tale at flytte til noget billigere.

Men familien mærkede tydeligt, at Jenni fik cirka 3.000 kroner mindre ind på kontoen efter skat igennem mange måneder.

- Vi har købt mindre færdigmad. Vi har heller ikke lige købt biografbilletter, for billetter plus popcorn og sodavand er dyrt. Heldigvis har min mand arbejde. Havde jeg været enlig, ville det for alvor have været svært, siger hun.

Jenni K. Mortensen har gjort rent igennem en årrække, men blev ledig efter en kommunal udlicitering sidste år. Mens hun har været ledig, har hun taget truckkort og har også været i praktik på et lager. Jenni har desuden meldt sig i flere vikarbureauer og har haft kortere vikarjob.

Corona-krisen har betydet, at der har været færre job at søge. Men samtidig har forbruget af dagpenge været sat i stå. Så selvom Jenni samlet har været ledig cirka 1,5 år nu, har hun “kun” brugt knap 10 måneder af sin dagpengeperiode.

Lige nu er hun i fuld gang med at kæmpe sig fri af systemet. Siden oktober har hun haft vikararbejde i en produktionsvirksomhed i byen.

- Jeg er rigtigt glad for det, og der er gode kollegaer, så jeg kunne godt tænke mig at blive der. Jeg vil meget hellere arbejde end være på dagpenge, siger hun.

Jenni Mortensen regner foreløbig med, at der er arbejde frem til jul.  

Dagpenge er mindre værd

Dagpengene har løbende mistet værdi, når man sammenligner med den gennemsnitlige løn. Det skyldes, at dagpenge reguleres lidt mindre – eller lavere – end lønnen, over en årrække. Ifølge tal fra FH (Fagbevægelsens Hovedorganisation), så var dækningsgraden på 63,5 procent i 1994. I dag er den faldet til 52,9 procent. Det vil sige, at dagpengene kun dækker godt halvdelen af lønnen for en gennemsnitlig arbejder.

I disse dage forhandles finansloven for 2021. Her har både SF, Enhedslisten og Dansk Folkeparti sagt, at de er indstillet på at forbedre dagpengene. Det blev dog afvist forleden af Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg, som påpegede, at regeringen er optaget af at få folk tilbage i arbejde.