Et svendebrev kan være nyttigt og ikke kun for Svend, men i særdeleshed også Mohamed. 

Nye tal fra Danmarks statistik viser, at 80 procent af de mandlige indvandrere med en erhvervsuddannelse på cv’et finder arbejde. Det er 18 procentproint højere end mandlige indvandrere med en gymnasieuddannelse og 17 procentpoint højere end dem med en bacheloruddannelse.

- Billedet er helt tydeligt: Udlændinge med en ren dansk erhvervsuddannelse har en virkeligt høj beskæftigelsesfrekvens. Vi kan se, at så længe de tager sig en uddannelse i Danmark og ikke i deres hjemland, har en stor chance for at finde arbejde, siger specialkonsulent Jens Bjerre fra Danmarks Statistik, som har udarbejdet opgørelsen.

Forsker: Mange gavnlige effekter

Forskningsleder i Rockwool Fonden, Jacob Nielsen Arendt, mener, at særligt erhvervsuddannelser har potentiale til at løfte ikke-vestlige indvandreres kompetencer til et niveau, der efterspørges, og som matcher lønkrav på arbejdsmarkedet netop nu.

- Tallene illustrerer vigtigheden af uddannelse, fordi de indikerer, at uddannelse kan hjælpe indvandrere, også fra ikke-vestlige lande, i højere grad i job. Det forbedrer både deres, samfundets og de offentlige kassers økonomi. Men uddannelse har også mange andre potentielle gavnlige effekter, som for eksempel på kriminalitet, sundhed og for deres børn, siger Jacob Nielsen Arendt.

Stort problem at fastholde dem

Ikke alt er dog rosenrødt ved de nye tal.

For selvom størstedelen af de færdiguddannede indvandrere finder arbejde, er det desværre ikke alle, som når til vejs ende i uddannelsen.

Under halvdelen af de ikke-vestlige indvandrere gennemfører en erhvervsuddannelse.

- Frafald af indvandrere er et problem. Desværre skyldes en stor del af frafaldet, at man ikke kan finde en praktikplads til indvandrere, og det er ikke mit indtryk, at det hænger sammen med større faglige problemer, end vi ser hos de øvrige elever, siger Lars Kunov, der er direktør i Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier.

Han mener dog, at mulighederne for at finde job og fastholde det er rigtig gode, når de først har været i praktik.

- En del indvandrere bliver i virksomheden, de er udlært i, og resten har via skole og ikke mindst deres praktik fået et godt netværk, siger Lars Kunov.

Arbejdsgivere vil have danskuddannede

Af Danmarks Statistiks tal fremgår det desuden, at det ikke er ligegyldigt, hvorvidt der står Dhaka eller Dalshøj på uddannelsesbeviset. 

Kun halvdelen af de ikke-vestlige indvandrere, som kommer til Danmark med en erhvervsuddannelse fra hjemmelandet, finder nemlig arbejde. 

- Ser man på beskæftigelsesfrekvensen, er der ikke forskel på, om man er indvandrer eller pæredansk. Det, som betyder noget, er, at uddannelsen er taget her i landet, siger Jens Bjerre. 

For chefanalytiker Mie Dalskov Pihl fra AE-rådet, vidner det om, at danske virksomheder stadig har svært ved at gennemskue udenlandske uddannelsesbeviser.

- Som ufaglært indvandrer er det er svært at begå sig i Danmark, og derfor betyder det alverden, at de får taget sig en dansk uddannelse. Et medbragt uddannelsesbevis fra hjemlandet ser nemlig heller ikke ud til at bide på arbejdsgiverne, medmindre de er højtuddannede, siger hun.

3F: Vigtigt at indvandrere uddanner sig

Også 3F ser positivt på, at indvandrere kommer direkte i arbejde efter endt uddannelse, men de opfordrer samtidigt til, at flere begynder at uddanne sig.

Prognoser fra Danske Regioner spår nemlig, at Danmark i 2025 vil mangle 70.000 personer med en erhvervsuddannelse.

- Det er afgørende for en god integration, at indvandrere er på det danske arbejdsmarked og bidrager til det danske samfund. Hvis indvandrerne ikke bliver integreret på det danske arbejdsmarked, risikerer vi parallelsamfund, og det er skadeligt for alle, siger Søren Heisel, der er forbundssekretær hos 3F. 

Han mener desuden, at vi på arbejdsmarkedet ikke har været gode nok til at anerkende de færdigheder og kompetencer, som mennesker fra andre lande kommer med.

- I 3F er vi af den opfattelse, at den bedste integration foregår på arbejdsmarkedet, og derfor er det heller ikke nogen overraskelse, at de ikke-vestlige indvandrere, der tager en erhvervsuddannelse, også klarer sig godt. Det er super glædeligt og positivt, siger Søren Heisel.