Gå til hovedindhold

Det var aldrig meningen, at kokke skulle kunne bruge beløbsordningen, siger migrationsforsker. Men kun højtuddannede indiske it-ansatte kommer til Danmark oftere end kinesiske kokke, viser nye tal.

Der er flere kinesiske kokke på beløbsordningen - som er skabt til at tiltrække "højt specialiseret arbejdskraft" - end der er ingeniører, arkitekter, farmaceuter og andre højtbetalte og veluddannede job.
Joachim Rode

Hver 11. gang Udlændingestyrelsen giver en udlænding tilladelse til at komme til Danmark og arbejde på beløbsordningen for 35.582 kroner om måneden, er modtageren en kinesisk kok.

Det viser tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings database, Jobindsats.dk.

Dermed er kinesere i hotel- og restaurationsbranchen den næststørste gruppe af såkaldt “højt specialiseret arbejdskraft”, som får adgang til Danmark via beløbsordningen.

Sidste år arbejdede der således 582 kinesere i hotel- og restaurationsbranchen, langt størstedelen som kinesiske kokke.

LÆS OGSÅ: Mistanke om menneskehandel: Kinesiske kokke bliver udnyttet på danske restauranter

Kun indiske statsborgere, som arbejder inden for Information og Kommunikation, hvilket blandt andet dækker over it-branchen, får oftere tilladelse til at arbejde i Danmark via beløbsordningen end de kinesiske kokke.

Her havde 998 indiske statsborgere sidste år en opholdstilladelse.

Forsker: Smuthul til billig arbejdskraft

Ifølge Marlene Spanger, der forsker i migration på Aalborg Universitet, var beløbsordningen aldrig tiltænkt faglærte fag som kokke.

- Idéen med beløbsordningen var at hente højt kvalificeret arbejdskraft til landet. Så havde regeringen en forestilling om, at for at holde på arbejdskraften, skal de have lov at medbringe deres familie. Den idé er sympatisk nok. Men i stedet for bliver ordningen misbrugt til at skaffe billig arbejdskraft, siger hun.

LÆS OGSÅ: En kinamands chance: Huashan boede et halvt år i restaurantens lagerrum

Marlene Spanger forklarer, at en del af pointen med at indføre modellen netop var at undgå billig arbejdskraft. 

- Men her ser vi nogle modstridende interesser. Regeringen ønsker at importere højtuddannet arbejdskraft, som også er dyr, hvor nogle virksomheder ønsker billig ufaglært arbejdskraft. Så ordningen bliver brugt på en anden måde, end den var tiltænkt.

- For eksempel af migranter, der står registreret, som får de en løn på over 35.000 kroner, men det gør de reelt ikke, forklarer hun.

23.000 kroner fra it-løn til kokkeløn

Ser man nærmere på, hvem der får adgang til Danmark via beløbsordningen, stikker lønniveauet for de kinesiske kokke ud.

En gennemsnitlig kokkeløn i Danmark ligger lige nu på omkring 26.800 kroner om måneden ifølge DA’s lønstatistik.

Inden for it-branchen er den gennemsnitlige løn dog noget højere. En it-programmør modtager således 50.199 kroner om måneden. Altså over 23.000 kroner højere end en normal kokkeløn.

LÆS OGSÅ: På kinesiske chatfora vrimler det med dumpingjob: Du og din kone får 9.000 hver

Årsagen til at lønnen er vigtig, skyldes kravene til at arbejde på beløbsordningen.

På Udlændingestyrelsens egen hjemmeside, Nyidanmark.dk, bliver det beskrevet i detaljer, hvad kravet er, for at få arbejde i Danmark via beløbsordningen. 

Det er en betingelse, at dine løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige efter danske forhold. Dette betyder, at din løn, ferieforhold, opsigelsesvarsler m.m. ikke må være ringere end det normale på det fagområde, hvor du skal arbejde”, står der blandt andet.

Men spørger man direktør for Horesta, Katia Østergaard, så er et lønniveau på over 35.500 kroner om måneden for at hyre en kok meget sjældent - og altså slet ikke “sædvanligt” på danske restauranter.

- En løn på 35.500 kroner er langt over gennemsnittet for, hvad kokke sædvanligvis tjener. Det er med andre ord de færreste restauranter, der har mulighed for at yde en så høj månedsløn til kinesiske kokke. Især hvis de skal arbejde i en normal fuldtidsstilling på 37 timer og have to ugentlige fridage, siger hun.

Ifølge en analyse af beløbsordningen, som Finansministeriet har lavet, tiltrækker ordningen især fem jobtyper: 
It-programmører, arkitekter, ingeniører, farmaceuter - og ansatte i restaurationsbranchen.

Ser man nærmere på lønnen for de fem jobtyper, er der et markant spring fra den laveste løngruppe, kokkene, til de andre.

 


Myndigheder tvivler på høj løn

Den unormalt høje løn, som de kinesiske kokke på beløbsordningen officielt får udbetalt, var netop én af de faktorer, som Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) selv lagde mærke til, da de for fire år siden opdagede, at der foregår systematisk udnyttelse af kinesiske kokke og deres ægtefæller i Danmark.

Allerede i 2015 beskriver de, at “SIRI’s mistanke om snyd er bl.a. opstået, fordi kinesiske kokke på beløbsordningen ifølge ansættelseskontrakter og oplysninger i eIndkomst har en væsentligt højere løn end sædvanligt for branchen.”

I 2017 indrømmede SIRI, at myndighederne burde gøre mere for at standse kinesiske kokke i at komme til landet.

Myndighederne skulle have “fokus på at give afslag til kinesiske kokke, der søger om opholdstilladelse på beløbsordningen,” skrev SIRI dengang i et internt notat til Integrations- og Udlændingeministeren.

LÆS OGSÅ: Kinesiske kokke snydt i årevis: Myndigheder kendte til udnyttelse

Alligevel er antallet af kinesere i hoteller- og restauranter på beløbsordningen blevet ved med at stige: Fra 22 i 2010 til 582 kinesiske kokke i 2018.

Fagbladet 3F har i flere måneder bedt SIRI om et interview. SIRI har dog nægtet at stille op. 

I stedet har SIRI efterfølgende valgt at lade sig interviewe af Fagbladet 3F’s samarbejdspartner, DR Nyheder. Til dem siger de:

- Der er ikke tvivl om, at der her er et særligt stort problem. Der bliver givet forholdsvis mange tilladelser til kinesiske kokke. Og det er et område, hvor der er risiko for omgåelse og for at der er mennesker, der kommer til Danmark og arbejder under meget dårlige vilkår eller ligefrem bliver udnyttet. Så det er et område, vi har meget fokus på, siger Frederik Gammeltoft, kontorchef i SIRI.