Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Der bliver ikke tale om at fjerne den såkaldte ægtefælle-afhængighed for corona-helte, der tager ekstravagter, selvom de oplever, at deres ægtefæller bliver trukket 70 procent i skat, hvis de er på førtidspension, siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard.

Der bliver ingen hjælp til corona-heltene i frontlinjen med ægtefæller, der har førtidspension, siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard. Den særlige forsørgerpligt gør, at flere i sundhedsvæsenet oplever at miste penge på at arbejde over, fordi deres ekstra indtægt bliver trukket fra ægtefællens førtidspension. Men reglerne er klare og bliver ikke ændret, siger ministeren nu.
Arkiv / Mads Claus Rasmussen / Ritzau/Scanpix

Chauffører, der kører corona-vacciner på kryds og tværs af landet. Sosu-assistenter og sygeplejersker, der knokler på corona-afsnit. Ambulanceførere, der tager ekstravagter.

Alle oplever de, at der bliver råbt efter deres arbejdskraft for tiden. Corona-smitten sender danskerne på sygehuset som aldrig før – og det betyder ekstra lange dage, weekend og nattevagter.

Og så skulle man tro, at pengene følger med. Men hvis din ægtefælle er førtidspensionist, er situationen en anden.

Her er din indtægt afgørende for, hvor meget din ægtefælle får udbetalt i førtidspension. Tjener du for meget, trækkes pengene fra i skat, og for nogle ender de med at betale op til 70 procent i skat af de ekstra vagter.

Det oplever mange corona-helte og deres ægtefæller for tiden.

En af dem er Lars Hansen. Han er tidligere smed og på førtidspension. Men fordi hans kone tager ekstravagter på plejehjemmet, hun arbejder på, på grund af mange sygemeldinger med corona-virus, bliver familien trukket i førtidspension.

I december betød det, at Lars Hansen måtte se sin pension falde med 6.000 kroner.

- Det blev en knap så glædelig jul. Sikke en gave at få, når min kone yder en ekstra indsats i corona-frontlinjen, siger Lars Hansen.

- Jeg synes, det er ganske frygteligt, at Mette Frederiksen siger, at social- og sundhedspersonalet skal gå forrest og hjælpe, men når de så går forrest og hjælper, så tager hun 70 procent i skat med den anden hånd. Det synes jeg, er uretfærdigt. Vi bliver straffet økonomisk, siger han til eb.dk.

Også chaufføren Joachim Nielsen må se sin kones førtidspension skrumpe. 

Han kører vacciner rundt i Danmark og har haft mange overarbejdstimer og lange dage i det seneste år. 

Det har betydet, at hans løn er steget, men samtidig har staten reguleret hans kones førtidspension, som fremover bliver 4.000 kroner lavere.

- Jeg har arbejdet som en hest, men sådan som tingene ser ud nu, kan det ikke rigtigt betale sig for mig at have alt det overarbejde, siger Joachim Nielsen til eb.dk.

- Men samtidig kan jeg heller ikke være i erhvervet uden overarbejde. At sige nej til overarbejde som chauffør er næsten det samme som en fyreseddel, forklarer han.

Minister: Vi ændrer ikke reglerne for corona-helte

Ekstra Bladet har bragt en række historier om folk som Lars Hansen og Joachim Nielsen, der på samme måde mister indtægt ved at kæmpe for at samfundet kan hænge sammen.

Men selvom beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) kender til sagerne og problemet, har han ingen planer om at fjerne den økonomiske byrde fra frontlinjens ansatte.

Den såkaldte ægtefælle-afhængighed bliver ikke fjernet, hverken under corona-pandemien eller permanent.

- Jeg anerkender og har stor taknemmelighed, men at afskaffe hele princippet om ægtefælle-afhængighed, det gør vi ikke på baggrund af disse historier, selvom de gør indtryk, siger Peter Hummelgaard til eb.dk.

Han mener ikke, at man kan fjerne kravet for nogle uden at gøre det for alle.

- Man kan ikke bare tage klumpen med corona-job ud, fordi vi har sympati for, at de arbejder ekstra. Sådan er systemet ikke skruet sammen, siger han.

Politisk modvind: Støttepartier kræver handling

Ved Folketingets afslutningsdebat i sommer var tonen ellers en anden fra regeringen, da statsministeren selv sendte roser til frontpersonalet og deres store ekstra indsats.

- En kæmpe tak til alle jer, der arbejder i vores sundhedsvæsen. Til alle jer i ældreplejen. Til alle jer, der passer på udsatte og sårbare borgere. Corona har stillet helt særlige krav til personalet i frontlinjen, sagde Mette Frederiksen 22. juni 2020.

Men også statsministeren har tidligere afvist at ændre praksis for de mange, der arbejder i frontlinjen mod corona-virus for tiden.

Holdningen fra regeringen har allerede mødt skarp kritik både fra blå og rød blok i Folketinget.

Venstre, De Konservative, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige har alle krævet handling.

- Det giver ikke mening, og i en ekstraordinær situation burde regeringen selvfølgelig gøre noget frem for at gemme sig. Der skal bare findes en løsning, siger Sophie Løhde, Venstres politiske ordfører, til eb.dk.

Støttepartierne i rød blok er lige så frustrerede. Her har SF’s politiske ordfører, Karsten Hønge, allerede indkaldt beskæftigelsesministeren i samråd om sagen.

- Det er på tide, at regeringen udviser samfundssind og anerkender de her mennesker i stedet for at give dem en dummebøde, siger han og lover at gå så langt, han kan, for at hjælpe.

- SF vil afsøge enhver parlamentarisk mulighed for at få det her afskaffet, siger Karsten Hønge.