Lene PetersenBeskæftigelsesministeriet har analyseret dagpengereformen fra 2017. Her får du et overblik – også over det, der ikke er med.
Virker den, som den skal? En ny analyse sætter nu lup på dagpengereformen fra 2015, som blev aftalt mellem Venstre, der sad med regeringsmagten, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti. Siden tiltrådte Radikale Venstre aftalen, som trådte i kraft i 2017.
Samlet set skulle reformen kun justere dagpengesystemet, for grundlæggende fungerede det, som det skulle, så ingen skulle opfinde den dybe tallerken igen, mente man. Målet var, at færre skulle ryge ud af systemet. Og det skulle bedre kunne betale sig at arbejde.
Men reformen skulle også råde bod på den store dagpengereform fra 2010, som blev indført af en gruppe borgerlige partier med VK-regeringen for bordenden. Den var den reform, der skar dagpengeperioden ned fra fire til to år og samtidig skærpede kravet til, hvordan man kom tilbage i systemet og fik ret til dagpenge igen. Konsekvensen af de hårde stramninger var, at danskere i titusindvis røg ud af dagpengesystemet. Derfor fulgte en række af lappeløsninger indtil den nye reform i 2017.
Nu er Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR), en styrelse under Beskæftigelsesministeriet, klar med en evaluering, som i øvrigt er et par år forsinket.
Kritik indgår ikke
I mellemtiden har a-kassernes brancheorganisation Danske A-kasser kigget på reglerne og har også leveret sit bidrag til beskæftigelsesministeren i form af en lang række forslag til forbedringer. Det gælder blandt andet reglerne om supplerende dagpenge, som a-kasserne mener er svære at forstå for de ledige, og som virker mod hensigten.
Det samme gælder de regler, som gør, at nogen ledige får beregnet en uhørt lav sats, hvis de har haft vikarjob eller andre småjob med få timer.
Kritikken og forslagene fra Danske A-kasser indgår ikke i evalueringen.
Nedenfor kan du se et par af konklusionerne fra den nye rapport.
