De kom til København for at arbejde på gastronomisk topniveau. Men asiatiske kokke på Kiin Kiins restauranter føler sig udnyttet og affejet.
En tidlig morgen står kokken Anurak med sin bagage uden for Københavns Lufthavn. En kollega henter ham, og straks efter at Anurak har sat sig ind i bilen, får han varsel om, at hans nye job ikke bliver som forventet.
- Han fortalte mig, at jeg skulle gøre mig klar til at møde chefen, for han behandler sine ansatte på en bestemt måde, fortæller kokken.
Fagbladet 3F har de seneste måneder været i kontakt med fire asiatiske kokke, der alle arbejder eller har arbejdet i restauranter tilknyttet Michelin-restauranten Kiin Kiin. De ønsker alle at være anonyme af frygt for konsekvenserne. Navnet Anurak er derfor opdigtet.
Kokkene har alle fået arbejdstilladelser gennem en særlig erhvervsordning for “specialiserede kokke”, der er skabt for, at restauranter med et “innovativt og højt niveau” kan ansætte kokke, der er nødvendige for den gastronomiske kvalitet, også hvis de kommer uden for EU.
Det lyder som grundlag for en respektfuld behandling, men virkeligheden på Kiins Kiins restauranter er en anden, fortæller kokkene: De oplever, at de er uden indflydelse på, hvor meget de arbejder, hvordan de arbejder, og hvor de arbejder.
Og bryder de med det, de selv kalder en særlig sydøstasiatisk høflighedskultur, bliver de affejet.
Eksempelvis fortæller to kokke, at de har kun har én ugentlig fridag.
- Jeg bruger den ene fridag, jeg har om ugen på at vaske tøj, spise, sove, og det er det. Når jeg så vågner næste dag, skal jeg allerede på arbejde igen. Det føles næsten som et moderne slaveri, siger en kok.
Men da han efter noget tid spurgte, om han kunne gøre sig fortjent til en ekstra fridag, var svaret affejende.
- Chefen fortalte mig, at jeg ikke kunne få to dage fri, da han ikke mente, at min arbejdsindsats var god nok. Jeg skulle blot være taknemmelig for, at jeg havde et arbejde, siger han.
Timeløn på 105-108 kroner
Ifølge deres kontrakter er alle fire kokke ansat til en månedsløn på 24.000 kroner med en arbejdstid på 40 timer om ugen.
Men en gennemgang af deres vagtplaner viser, at kokkene i gennemsnit reelt arbejder 44 til 50 timer hver uge til en timeløn på mellem 105 og 118 kroner.
I flere tilfælde er der ikke sluttidspunkt på vagtplanerne, så kokkene reelt også arbejder mere, end vagtplanerne tilsiger.
- Det er ikke fair, for så har vi ikke bevis på, hvor meget vi arbejder, siger en kok.
Det er intentionen med opholdsordningen for specialiserede kokke, at kokkene skal arbejde på “innovative restauranter med et højt niveau”, hvor kokkenes høje faglighed er efterspurgt og skal gøre sig gældende. Men selv oplever kokkene, at de er blevet ansat, fordi de betragtes som loyal arbejdskraft.
De kommer ikke i nærheden af køkkenet på michelin-restauranten, men arbejder på Kiin Aps’ 10 andre restauranter i København, der serverer blandt andet take-away mad.
- Jeg har ikke haft mulighed for at vise de evner, som jeg er ansat for at have. I bund og grund dækker jeg bare ind for de andre kokke, siger en kok.
- Jeg havde høje forventninger om at komme til Danmark og arbejde med håbet om en god balance mellem arbejdsliv og fritid, men det her var ikke, hvad jeg havde regnet med, siger en anden.
Ingen ret til at komme med forslag
Det samme gjaldt kokken Anurak. Derhjemme havde han googlet og forstået, at han skulle arbejde for en virksomhed med en michelin-stjerne og i et land, der var kendt for sit balancerede arbejdsliv.
Virkeligheden skulle vise sig at blive en anden.
Efter at have arbejdet på flere af Kiin Kiins restauranter i en rum tid, spurgte han sin leder, om det var muligt at få tilknyttet en fast opvasker samt en ekstra mand til at hjælpe med maden på en af restauranterne.
Kokken ville gerne sikre kvaliteten af maden og servicen og samtidig opretholde et rent køkken.
Forslaget faldt ikke i chefens smag.
- Jeg fik af vide, at jeg ikke var i min ret til at uddelegere sådan nogle kommandoer til ejeren, og hvis jeg havde et problem med at tilpasse mig restauranten, skulle jeg være venlig at sige op.
Bøde for at sige op før to år
To andre kokke er ligesom Anurak blevet overrasket over arbejdsforholdene hos Kiin Aps, kort efter de er kommet til Danmark: Her fik de præsenteret en ny aftale om, at de ikke må forlade Kiin Kiin, før de har arbejdet der i to år. Gør de det, vil de få en bøde.
- Jeg skal betale, hvad der svarer til en månedsløn, hvis jeg siger op, inden der er gået to år, siger en kok.
En arbejdstilladelse som specialiseret kok er knyttet op på jobbet hos arbejdsgiveren - og siger en kok op eller bliver fyret, skal der søges en ny arbejdstilladelse, før vedkommende kan blive i landet.
Netop af frygt for at blive fyret eller sendt tilbage til deres hjemlande er kokkene generelt bange for at vise deres utilfredshed over for deres arbejdsgiver, fortæller de.
- Vi asiater får gjort de ting, vi skal, før vi går hjem, og vi er loyale, og det udnytter Kiin Kiin. Vores chef sammenligner vores løn med den, vi kan få i Asien og siger, at vi skal være taknemmelige, og det er ikke fair, siger en af kokkene.
“En to-hovedet slange”
Når kokkene i denne artikel omtaler deres chef eller leder taler de om kok og ejer Henrik Ydes forretningspartner Lertchai Treetawatchaiwong. Det er ham, der står for forretningsdelen af Kiin Kiin, udarbejder vagtplaner og arbejdskontrakter. Han ejer også en mindre del af restauranten.
Kokkene beskriver lederskabet af Kiin Kiin som en “to-hovedet”-slange, hvor det ene hoved ikke nødvendigvis anerkender eller ved, hvad det andet hoved siger.
Kiins Kiins ejer Henrik Yde vil ikke stille op til interview eller svare på Fagbladet 3F’s spørgsmål. Han skriver dog i flere sms’er, at han vil rette op på de fejl og uklarheder, der har været med vagtplanerne samt give mulighed for, at kokkene kan få længere vagter og dermed flere fridage.
Han har ikke ønsket at kommentere på sin forretningspartners behandling af kokkene, heller ikke om kokkene har fået at vide, at de kan få en bøde, hvis de forlader Kiin Kiin, før de har arbejdet der i to år.
