Kommer der en særlig skat på udledningen af drivhusgasser, så vil de især ramme landbruget og bestemte dele af industrien.

Det fremgår af en ny rapport fra Det Økonomiske Råd til et møde i Det Miljøøkonomiske Råd tirsdag.

Klimaloven i Danmark siger, at udledningen af CO2 – drivhusgas – i 2030 skal være nede på 70 procent i forhold til 1990. Det kan man blandt andet gøre ved at lægge en skat på udledning af CO2. Målet kan nås ved at lægge en skat på 1.200 kroner pr. ton CO2.

Men en CO2-skat vil ramme skævt, vurderer vismændene.

Samlet set går det stort set lige op, fordi der kommer flere job i andre dele af industrien – blandt andet medicinal – og i servicefagene. Men det vil særligt ramme landbruget hårdt, foruden dele af industrien som blandt andet slagterier, mejerier, beton- og teglværker.

I alt kan det koste 11.000 job i landbruget og 3.600 job i industrien, lyder det.

I 3F bakker forbundsformand Per Christensen op om grøn omstilling.

- Selvfølgelig. Og vi er nødt til at tage nogle store skridt for at nå målene. Men jeg må insistere på, at grønne skatter ikke særskilt må ramme vores medlemmer.

- Desværre viser analysen noget af det, vi i 3F er bekymrede for, nemlig at det i høj grad kan blive ufaglærte og faglærte job i industri og landbrug, som vil blive ramt af skat på drivhusgasser. Mange faglærte og ufaglærte arbejder netop i CO2-tunge brancher, siger 3F-formanden.

Han mener, at hvis den grønne omstilling rammer bestemte grupper af lønmodtagere, skal der på forhånd sikres andre job til dem, kombineret med omskoling og efteruddannelse.

- Det afgørende er, at der skal være ressourcer klar fra dag ét, så ingen efterlades på perronen på grund af grøn omstilling, pointerer han.

Må ikke stå i vejen

Analysen kaster mere lys over, hvem der risikerer at blive særligt ramt. Det er job i den vestlige del af Danmark. Det vil ramme kortuddannelse, og folk der bor på landet.

I landbruget er hvert tredje af de job, der er i risiko, besat af udenlandsk arbejdskraft fra Europa.

De job, der kan være alternativer og eventuelt vil opstå som nye, grønne job, vil formentlig kræve mere viden og uddannelse, siger miljøøkonomisk vismand Lars Gårn Hansen.

- Ved en ensartet afgift vil der være job, der forsvinder, især i landbruget, og job der opstår i andre brancher. Kravet til uddannelseslængden i de job, der opstår, må ventes at være større end i de job, der forsvinder. De rejser behovet for fokus på efteruddannelse frem mod 2030, udtaler han i en pressemeddelelse fra Det Økonomiske Råd.

Det gælder også i industrien, hvor det er få virksomheder, som står for hovedparten af udledninger af CO2, og derfor vil blive hårdt ramt.

- Det er få industrivirksomheder med få beskæftigede, der står for størstedelen af industriens samlede udledninger. Hensyn til disse virksomheder bør ikke stå i vejen for en ensartet CO2-afgift i industrien, siger han.

Forbundsformand i 3F Per Christensen er enig i, at der bør være fokus på efteruddannelse og omskoling.

- I dén grad. Lad os da bruge AMU-systemet, så folk kan få de nye færdigheder, de har brug for. For det nytter ikke, at en skat på CO2 kommer til at ødelægge tusinder af menneskers arbejdsliv, siger han.