Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Det begynder for alvor at ligne en dårlig forretning at sætte sine penge i banken. Her får du forklaringen på, hvad der sker - og hvordan det påvirker dig og din opsparing.

Din opsparing bliver udhulet i høj hast for tiden på grund af negative renter og høj inflation.
Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix

Renten på en bankopsparing bliver ved med at være negativ. Samtidig har Danmarks Statistik opgjort, at forbrugerpriserne i oktober steg med tre procent i forhold til samme måned sidste år.

Det begynder dermed at ligne en rigtig dårlig forretning at have penge i banken.

Det er dog værd at sætte sig ind i situationen. Både for at forstå, hvad negative renter og inflation reelt koster os – men også for at forstå, hvorfor økonomieksperter lige nu maner til ro. I dens forbindelse er det værd at kende til begrebet “realrenten” – altså den reelle forrentning af et beløb.

Realrentens udvikling kan man illustrere via eksempler, der er baseret på en opsparing på 100.000 kr. Bemærk dog, at eksemplet er meget forsimplet – og for eksempel ikke indeholder skattemæssige rentefradrag, som også vil påvirke beløbene i sidste ende. Her er tre forskellige situationer:

  • Typisk normal økonomi: Bankrenten er på én procent, mens inflationen er to procent. Du tjener 1.000 kr. på renten, men din købekraft bliver 2.000 kr. mindre. Din realrente er minus én procent – det vil sige, du taber 1.000 kroner på at have en opsparing på 100.000 kr.
  • Det seneste årti har dog være atypisk: Bankrenten har ofte været nul, men samtidig har inflationen været nede på omkring én procent. Realrenten i eksemplet ender igen på minus én pcrocent.
  • Den nuværende situation: Bankrenten er minus 0,5 procent, mens inflationen er oppe på tre procent. Realrenten kan siges at være minus 3,5 procent. Pludselig udgør det årlige tab altså 3.500 kr. i eksemplet.

Det ser på ingen måde godt ud på papiret. Det er det heller ikke i virkeligheden. Men man bør bide mærke i to ting: Ét er, at det historisk ikke er unormalt, at realrenten er negativ. Det andet er, at økonomer mener, at inflationen er kunstigt højt lige nu.

Hvad er årsagen til inflationsproblemet?

For at forstå, hvorfor økonomerne ikke advarer med arme og ben om udviklingen, skal man se på den tætte sammenhæng mellem rente og inflation. Den er værd at sætte sig ind i. Lad os starte med inflationen.

Ændringer i inflation kan have en række årsager. Priser stiger og falder i takt med efterspørgsel. Hvis vi alle sammen pludselig får lyst til at købe eksempelvis en bakke tomater, vil prisen på den bakke tomater stige. Så enkelt er det.

Det er på sin vis dét, vi ser ske lige nu, forklarer cheføkonom i Danske Bank Las Olsen – men der er en twist på den historie.

- Det hele hænger sammen med corona-krisen. I Danmark er vi lige nu på vej ud af den. Som privatpersoner har vi ikke haft meget at bruge penge på det seneste halvandet år, men det har vi nu. Samtidig har Folketinget pumpet penge ud i økonomien – for eksempel via feriepengene. Men ude i verden er produktion og transport ikke kommet op i gear. Det hele skaber prisstigninger, siger han og tilføjer:

- En anden vigtig detalje er, at vi kan se mønstre i inflationen. Det er tydeligt, at især vores energiregning har taget et hop. Det skyldes mere end corona. Høje benzinpriser, små gasleverancer fra Rusland og for lidt blæst til vores vindmøller er en stor faktor. Prisstigningen er altså relativt snævert fokuseret.

Hvad er årsagen til den lave rente?

Bankernes rentesatser nogle gange omgærdet med lidt mystik. Sagen er dog, at det desværre mere er reglen end undtagelsen, at vi reelt betaler for at have penge i banken. Det kan for eksempel ses i en historisk opgørelse fra Bankinvest.

“Siden 1970 har vi danskere kun i begyndelsen af 1990'erne samt i forbindelse med finanskrisen i 2008 oplevet positive realrenter, når skatten har taget sit,” konkluderer forfatterne til opgørelsen, Anders Isager og Christian Meyersahm.

Det ændrer dog ikke ved, at det føles uretfærdigt. Specielt når bankrenten direkte går hen og bliver negativ – og det dermed bliver ekstra tydeligt, at vi betaler penge for at have en opsparing i banken.

Skal man finde årsagerne til, at bankrenten så er lav, så kommer vi tilbage til, at inflationen har været lav indtil nu. Hvis renten skal sættes op, så bliver det Den Europæiske Centralbank, som skal handle. På grund af bindingen mellem krone og euro vil Danmarks Nationalbank kun i nødstilfælde selv handle.

Og selvom situationen måske ser atypisk ud nu, er den langt et nødstilfælde. Dansk økonomi er bomstærk. Derudover er det meget muligt, inflationshoppet er et forbigående fænomen – og Den Europæiske Centralbank vil kun sætte renten op, hvis den ser, det er en længerevarende situation, som påvirker hele EU.

Hvad kommer der så til at ske?

Alle har egentlig interesse i, at realrenten retter sig op, og at inflationen ligger tættere på to procent. I den forbindelse kan Christiansborg-politikerne vælge at adressere problemet, hvis de vil dæmpe den.

Det kan de gøre ved at tage penge ud af vores alles privatøkonomi – for eksempel via skatter, afgifter og tvunget pensionsopsparing. Det vil kunne slå inflationen ned, da vi borgere så ikke har så mange penge at bruge. Der vil simpelthen være færre, som vil have råd til at købe den omtalte bakke tomater.

Cheføkonom hos Danske Bank Las Olsen mener dog ikke, at der ligger et indgreb lige forude. Man vil nok vælge at se tiden lidt an. Det er samme opfordring, han har til alle os andre.

- Vi ved ikke, hvad der kommer til at ske. Et godt råd er at se tiden lidt an. Corona betyder, at vi er i en speciel situation. Der er ingen facitliste, som det er nu. Sådan er det bare, siger han.

Det er måske også det bedste råd til alle, som har en opsparing i banken lige nu: Se tiden an.

Når det er sagt, så kan det betale sig at have styr på sin opsparing – og ikke mindst, hvor lang tid der vil gå, før man vil bruge den. Drejer det sig om et par år, så vil det i nogle tilfælde give mening at beholde opsparingen i banken.

Er tidshorisonten længere, så bør man overveje at tage en snak med sin bank om, hvorvidt man bør investere.