Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

3F skal have mange flere unge medlemmer, og der ligger en stor opgave i at få fat i dem, sagde 3F-formand Henning Overgaard i sit svar til debatten om formandens beretning.

- Man skal jo have "gået med høreværn under hele kongressen", hvis man ikke har fundet ud af, at organisering også skal være en hovedopgave for 3F de næste tre år, sagde 3F's formand.
Foto Joachim Rode

Nu er det de unge, der står for tur.

Det budskab lød gentagende gange fra talerstolen på 3F’s kongres under den lange debat om forbundsformand Henning Overgaards beretning på 3F’s kongres i Aalborg. 

Udfordringen med at få fat i unge medlemmer fyldte da også en del, da Henning Overgaard mandag gav sine afsluttende bemærkninger til de over 700 kongresdelegerede i Aalborg.

Først var der en tak og et løfte til til de mange unge, der har blandet sig i debatten fra talerstolen.

- Min ambition er, at vi de næste tre år sætter ekstra fokus på de unge medlemmer. Det er en kultur, vi skal ændre. Vi vil forstærke indsatsen for de unge, sagde han.

3F skal stå klar til unge

Han listede som eksempel nogle af de centrale initiativer i 3F’s uddannelsespolitiske udspil på kongressen op:

Flere penge og flere unge på erhvervsuddannelserne og mere praktisk undervisning i folkeskolen.

- Vi skal have mange flere unge medlemmer. Vi skal lytte mere til de unge og bakke dem endnu stærkere op i ungdomsarbejdet. I 3F-forbundet skal vi være klar med faglig bistand til de unge, sagde han og fortsatte:

-  Det gælder også lokalt i afdelingerne, der skal være klar til at facilitere de unges organisatoriske læring, sagde han.

Organisering også højt prioriteret

En af de andre emner, der også har fyldt under debatten om formandens beretning, er tab af medlemmer og organisering.

Henning Overgaard slog fast, at organisering også er en af hovedopgaverne for forbundshuset, 3F’s tillidsvalgte og 3F-afdelingerne.

- Man skal jo have “gået med høreværn under hele kongressen”, hvis man ikke har fundet ud af, at organisering også skal være en hovedopgave for 3F de næste tre år, understregede Henning Overgaard.

Ligesom 3F skal tegne flere overenskomster.

Lille regnestykke med stor effekt

- Men for at vi skal lykkes med det, skal vi prioritere det. Vi skal have en grundig snak om, hvordan vi får tryk på arbejdet med organisering og overenskomster, sagde Henning Overgaard.

Han fremlagde et lille regnestykke for at sætte opgaven i perspektiv.

- Hvis alle afdelinger i gennemsnit organiserer – fastholder eller rekrutterer – seks flere medlemmer hver måned, end i dag  ja, så har vi vendt medlemsudviklingen, sagde han.

Han satte en tyk streg under, at alle skal være med for at få det til at lykkes.

- Det forpligter jeg mig til de næste tre år, sagde han.