En arbejdsgiver krævede 284.000 kroner af tre chauffører, som han mente, de havde snydt for i løn. Betal, sagde Det Faglige Hus. Men da 3F overtog sagen, trak arbejdsgiveren både advarsler og krav om tilbagebetaling af løn tilbage.

Den senere tid har der været flere sager, hvor arbejdere er kommet i klemme i “gule” fagforeninger, ligesom der også er flere eksempler på, at Det Faglige Hus henvender sig til lokale 3F-afdelinger for at få hjælp til at forstå den overenskomst, som 3F har tegnet, og som også omfatter medlemmer af Det Faglige Hus.

Men hvorfor opstår disse sager? Er det okay, at 3F ikke vil hjælpe med at forklare overenskomsten? Og hvad er egentlig forskellen på en gul og en rød fagforening?

Det har Fagbladet 3F spurgt en ekspert om.

Afgørende forskel

Først det med, om 3F skal forklare overenskomsten til en konkurrerende fagforening. Her er Christian Lyhne Ibsen, lektor ved FAOS på Københavns Universitet, ikke i tvivl:

- Det er helt i orden, at 3F ikke vil rådgive Det Faglige Hus om deres overenskomster. Det er et klubgode, som man kun får, når man er medlem, siger han.

Han peger på en række afgørende forskelle på de gule og overenskomstbærende – eller “røde” – fagforeninger: De gule forhandler i begrænset omfang – hvis overhovedet - overenskomster, er ikke med i faglige udvalg, deltager ikke i trepartsforhandlinger og så videre. De kan heller ikke hjælpe medlemmer ved at føre deres sag i Arbejdsretten, bruger ikke ressourcer på at uddanne tillidsrepræsentanter og har ikke en masse lokalafdelinger.

- Det er en meget slankere model end de traditionelle fagforeninger, siger Christian Lyhne Ibsen.

Værktøj ud af kassen

De seneste år er der kommet flere medlemmer af de gule fagforeninger, så organisationer som Krifa, Det Faglige Hus og Fri Funktionærer i dag har over 400.000 medlemmer.

Udviklingen tog især fat, da der i 2001 blev åbnet for tværfaglige a-kasser. Det har også en betydning, at eksklusivaftalerne blev erklæret ulovlige i 2006. Det betød, at en fagforening ikke længere kan kræve, at man er medlem hos dem, hvis man har et bestemt job.

- Her blev der taget et værktøj ud ad kassen, som ellers kunne sikre, at man var medlem af en overenskomstbærende fagforening, siger Christian Lyhne Ibsen.

Fri konkurrence?

At de gule fagforeninger har langt færre ting på paletten, betyder ikke så overraskende, at det er en del billigere at drive forretningen. Og derfor er det også billigere at være medlem: omkring 1.000 kroner for 3F i forhold til 566 kroner hos Det Faglige Hus for fagforening og a-kasse.

- Fra de traditionelle fagforeningers side mener man, at de gule er gratister. Og der er en vis bitterhed over, at man har mistet mange medlemmer, siger Christian Lyhne Ibsen.

Blå partier som Liberal Alliance plæderer ofte for, at der skal være fri konkurrence i forhold til valg af fagforening. De fleste er nok enige om, at det er godt med konkurrence, når det kommer at købe en boremaskine, en pakke smør eller en charterrejse.

- Men her er der ikke tale om konkurrence på lige vilkår, da de alternative fagforeninger jo ikke producerer de kollektive goder. Og det er ikke i lønmodtagerens interesse at shoppe rundt mellem overenskomster. Når det kommer til løn og vilkår, er deres interesse at tage dem ud af konkurrencen og handle kollektivt via én overenskomst, siger Christian Lyhne Ibsen.

Taknemmelig målestok

Prisen er selvfølgelig et argument. Men hvordan kan det være, at de gule så alligevel er så populære, når der er så mange vigtige funktioner, de ikke varetager?

Christian Lyhne Ibsen har et bud:

- For mange er medlemskab af en fagforening ikke nødvendigvis en beslutning, de tænker over i lang tid. Det er nok også derfor, at pris er så taknemmelig en målestok, når man skal vælge. I dagligdagen går mange op i trivslen på deres arbejdsplads, det er Krifa for eksempel gode til at fokusere på. Men når der så kommer problemer i forhold til løn og vilkår, kan man ofte mærke, at man ikke selv har overenskomsten, ikke kan gå i Arbejdsretten og så videre, siger han.