Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).

En arbejdsgiver krævede 284.000 kr. af tre chauffører, som han mente, de havde snydt for i løn. Betal, sagde Det Faglige Hus. Men da chaufførerne meldte sig ind i 3F, tog sagen en anden drejning.

En af de tre chauffører, 3F’er Timothy Jensen-Williams, rådede kollegerne til at skifte fra Det Faglige Hus til 3F. Det viste sig at være en god idé.
Foto: Privat

Tre chauffører i et østjysk transportfirma blev uberettiget beskyldt for at have snydt med timesedlerne og fik en kæmperegning fra deres arbejdsgiver: De skulle betale 185.000 kroner, 87.000 kroner og 12.000 kroner for meget udbetalt i løn. Derudover fik de en skriftlig advarsel.

To af chaufførerne var medlem af Det Faglige Hus og klagede deres nød til dem. Efter at deres jurister havde vurderet sagen, var tilbagemeldingen fra Det Faglige Hus:

“Vi kan ikke gøre noget ved din klage”, hvorefter de lukkede sagen.

Den ene af chaufførerne, Kim Hansen, kalder rådgivningen sjusk og dårligt arbejde.

- Jeg har spildt mange tusinde kroner på syv-otte års kontingent til Det Faglige Hus. Jeg har ikke kunnet bruge dem til noget som helst. De var der ikke, da jeg havde mest brug for dem, siger han.

Trak 10.000 kroner om måneden

Arbejdsgiveren startede en afdragsordning med træk på henholdsvis 10.000 og godt 7.000 kroner i deres månedsløn.

Chaufførerne havde “stjålet timer”, mente arbejdsgiveren. Efter aftale havde chaufførerne taget lastbilen med hjem, da de bor tæt på sidste sted, hvor de leverer varer.

Næste morgens køretur fra der, hvor de parkerede lastbilen og hen til arbejdspladsen, ville arbejdsgiveren ikke betale for, og det resulterede i den store regning til de tre chauffører.

Den tredje chauffør Timothy Jensen-Williams, er medlem af 3F Aarhus Transport Logistik og Byg, og rådede dem til at melde sig ind. Det viste sig at være en god idé.

Lå søvnløs af spekulationer

Chauffør Kim Hansen fik at vide af juristerne i Det Faglige Hus, der vurderede sagen, at arbejdsgiveren var i sin gode ret til at trække i lønnen. 

- Jeg forstod simpelthen ikke, at det kunne være rigtigt. Jeg snakkede med Timothy om sagen, og han sagde: Kontakt 3F, fortæller Kim Hansen. Herefter gik han til 3F Aarhus Transport Logistik og Byg, der tog sagen.

- Det var en hård periode, indtil vi fik medhold. Jeg lå vågen til langt ud på natten og spekulerede på, hvor meget der ville ryge i løn hver måned i et år. Hvad med husleje? Hvad med medicin? siger Kim Hansen, der i dag er medlem af 3F.

- Kastrofal dårlig rådgivning

Kollegaen Artem, der ikke ønsker sit efternavn frem, fordi forløbet har taget hårdt på ham.

- Det Faglige Hus, sagde “du er nødt til at betale”. De kunne ikke hjælpe mig, og det har gjort mit liv svært, selv om vi endte med at få medhold, understreger Artem.

Afslag fra Det Faglige Hus.
Afslag fra Det Faglige Hus.

Han spekulerede nat og dag over kravet på 187.000 kroner og løntrækket på 10.000 kroner om måneden. Han fik alvorlig stress, som han stadigvæk er ramt af.

- Det Faglige Hus gav mig katastrofal dårlig rådgivning. Kravet betød, at jeg måtte arbejde flere timer og ikke så min familie. Jeg har det så dårligt i dag på grund af sagen og uvisheden, at jeg har brug for psykologhjælp, pointerer han.

Timothy Jensen-Williams, der hjalp sine kollegaer med rådet om at skifte til 3F, er også hård i sin kritik af det Faglige Hus.

- Det Faglige Hus er “shit” – totalt spild af penge. De kunne have kostet en formue, fastslår Timothy Jensen-Williams.

3F løste sag på få timer 

3F kørte den principielle sag i det fagretslige system, og det tog blot få timers møder, før sagen var løst.

Arbejdsgiveren trak både advarsler og krav om tilbagebetaling af løn tilbage, oplyser forhandlingssekretær Harald Fabricius, 3F Transport, der har kørt sagen centralt.

Vognmanden tilbagebetalte også de beløb, chaufførerne allerede havde fået trukket i månedslønnen. 

- Arbejdsgiveren havde ikke ret til at kræve lønnen. Chaufførerne skal naturligvis have betaling fra de sætter sig ind i lastbilen. De har fået uhyggelig ringe rådgivning fra Det Faglige Hus, der jo heller ikke har samme adgang til det fagretslige system, som 3F har. Sagen var ligetil for os at løse, siger Harald Fabricius.

Det Faglige Hus er uenig

Fagbladet 3F har forelagt kritikken fra chaufførerne og 3F for Det Faglige Hus, der bad om en fuldmagt, før de ville udtale sig i sagen.

Det Faglige Hus har fået den ønskede fuldmagt, men har ikke forholdt sig konkret til kritikpunkterne. Fagbladet har modtaget følgende mailsvar:

- I Det Faglige Hus er vi ikke enige i Fagbladets ret unuancerede beskrivelse af problemstillingen, men derudover har vi ingen kommentarer, skriver kommunikationskonsulent i Det Faglige Hus, Teddy Gehrke.