Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).

Udenlandske bygningsarbejdere blev snydt for millioner på medicinalgiganten Ferrings kæmpebyggeri i Kastrup – nu har 3F hjulpet dem til kompensation fra hidtil ukendt fond.

Opførslen af Ferrings nye domicil ud til Øresund i Kastrup forventes færdigt til maj næste år.
Linda Johansen

86 udenlandske bygningsarbejdere, der er blevet systematisk underbetalt på opførslen af medicinalkoncernen Ferrings nye hovedsæde i Kastrup, har fået hjælp fra uventet kant.

Efter et længere forløb, hvor to italienske byggeselskaber er løbet fra regningen, kommer Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede (AFU) nemlig bygningsarbejderne til undsætning og udbetaler dem 7,9 millioner kroner.

AFU-fonden blev etableret i 2016 som en redningsplanke til EU-borgere, der bliver snydt af en udenlandsk arbejdsgiver, mens de arbejder i Danmark, og det er første gang, at fonden udbetaler penge.

Presserådgiver Christian Frederik Mortensen fra ATP, der administrerer AFU-fonden, bekræfter tallene og oplyser, at den sidste medarbejder får udbetalt sine penge 20. august.

LÆS OGSÅ: En af verdens rigeste mænd bygger Københavns nye vartegn med social dumping

Nægter at betale

Fagbladet 3F kunne sidste år fortælle, at to italienske entreprenører er blevet dømt til at betale en bøde på 7,6 millioner kroner for omfattende løndumping af 123 udenlandske bygningsarbejdere på Ferrings prestigebyggeri.

De to entreprenørselskaber, Edilmaf og B.C.I. Service, har lige siden kendelsen i voldgiftsretten i juli sidste år nægtet at betale.

Dermed er det de danske virksomhedsejere, der løbende betaler til AFU-fonden, som nu må til lommerne.

- Det er jo rigtigt gode nyheder, at vores italienske kollegaer får nogle af de penge, de er blevet snydt for, og det er vi glade for. Men vi er samtidig voldsomt utilfredse med, at man snyder og bedrager og efterfølgende stikker af, så andre står tilbage med regningen, siger Lars Brogaard, der er faglig sekretær i 3F Kastrup.

De 86 bygningsarbejdere, der har fået erstatning, var medlem af 3F.

Millionbøder for underbetaling

3F Kastrup fik første gang færten af snyd og underbetaling på Ferrings milliardbyggeri i starten af 2018 og har siden fulgt sagen til dørs i det fagretslige system.

I juni i år var den gal igen, da endnu et italiensk byggeselskab blev taget i at snyde ni ansatte for knap en million kroner.

LÆS OGSÅ: Løndumping på milliardærs prestigebyggeri: Nu snyder de igen

Medicinalgiganten Ferring, der ejes af en af verdens rigeste mænd, den svenske dollarmilliardær Frederik Paulsen, har hele vejen igennem afvist at komme de underbetalte arbejdere til undsætning. 

Far og søn fik 50.000 kroner hver

To af de bygningsarbejdere, der blev snydt på Ferring-byggeriet og nu får penge fra AFU-fonden, er Antonio Preiti og Fransesco Preiti, der er far og søn og begge kommer fra Varese i det nordlige Italien.

De var begge blevet lovet gode penge, da de kom til København i januar 2018, men hurtigt gik det op for dem, at det var tomme løfter.

Antonio Preiti arbejdede på Ferring-byggeriet i fire måneder.
Antonio Preiti arbejdede på Ferring-byggeriet i fire måneder. FOTO: David Rebouh

- Efter et par måneder begyndte jeg at forstå, at vi ikke ville få de penge, vi var blevet lovet. Vi havde hørt, at håndværkere tjener en god løn i Danmark, men det oplevede vi intet af. Vi blev bare snydt og udnyttet, siger 55-årige Antonio Preiti til Fagbladet 3F.

Både Antonio Preiti og sønnen Fransesco har den danske voldgiftsrets ord for, at de er blevet groft underbetalt af det italienske firma Edilmaf, som de var ansat af.

De har begge fået udbetalt lidt over 50.000 kroner af AFU-fonden, efter at de gik til den lokale fagforening, 3F Kastrup, som har ført sagen for dem.

LÆS OGSÅ: Top 10: Italienske bagmænd har løndumpet for 70 millioner i Danmark

Udstationerede arbejdere er udsatte

Ifølge arbejdsmarkedsforsker Jens Arnholtz fra Københavns Universitet er AFU-fonden en pendant til lønmodtagernes garantifond, som sikrer, at ansatte kan få deres løn, hvis deres arbejdsgiver går konkurs.

- Men de udenlandske udstationerede arbejdstagere er ikke dækket af lønmodtagernes garantifond, og de er i det hele taget en meget udsat gruppe. Man ser i hele Europa, at udstationerede arbejdere ofte ender i nogle meget prekære situationer, hvor de for eksempel står uden penge eller et sted at bo, fordi de er taget afsted på baggrund af nogle løse løfter fra arbejdsgiveren, og de kender ikke deres rettigheder eller det land, de er i, siger Jens Arnholtz.

Stenrige Ferring: Vi har ikke noget ansvar

Den danske del af Ferring havde i det seneste regnskab fra 2018 en omsætning på 1,4 milliarder kroner.

Men både Ferring og udviklingsselskabet Soundport, der er etableret for at tage sig af opførelsen af medicinalvirksomhedens nye hovedsæde, har over for Fagbladet 3F afvist at have et økonomisk ansvar for den omfattende underbetaling på deres byggeplads.

- Vi vil meget gerne bidrage til at opklare spørgsmål om de arbejdsretslige forhold, men vi kan ikke påtage os et økonomisk ansvar, lød det i juli fra bestyrelsesformand i Soundport, Eric Korre Horten.

Marianne Kock, administrerende direktør for Ferring i Danmark, mener heller ikke, at det er Ferrings opgave at betale regningen for de italienske selskaber.

- Vi tager stærkt afstand fra social dumping. Men vi vil gerne have, at det kører på den rigtige måde, og der er tale om en kontrakt mellem byggeselskaberne og deres medarbejdere, så det er deres ansvar, udtalte hun i august sidste år.