Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Italiensk entreprenør på medicinalgiganten Ferrings nye hovedsæde er blevet taget i underbetaling af udenlandske arbejdere for en million kroner. Sidste år blev to andre italienske firmaer på byggeriet dømt til at betale 7,6 millioner kroner for systematisk løndumping.

Det er én af verdens rigeste mænd, svenskeren Frederik Paulsen, der står bag medicinalfirmaet Ferring, som er ved at bygge nyt hovedsæde ud til Øresund.
Fosters + Partners

Mens borgerne i Kastrup er hårdt ramt af massefyringer i lufthavnen, er byens nye vartegn ved at blive bygget af underbetalt udenlandsk arbejdskraft.

Det er medicinalgiganten Ferring, der er ved at få opført sit nye arkitekttegnede hovedsæde helt ud til Øresund, og byggeriet har tidligere dannet ramme om systematisk løndumping for mere end syv millioner kroner.

LÆS OGSÅ: Håndværkere snydt for millioner på rigmands prestigebyggeri

Nu er endnu et af de store italienske byggeselskaber, der er hyret til prestigeprojektet, blevet taget i at snyde sine ansatte.

MPNM Byggeri ApS, der er en fusion af to italienske entreprenørfirmaer og oprindeligt stod for det store betonarbejde på Ferrings nye domicil, er i en faglig voldgiftssag blevet dømt til at betale 950.000 kroner for grov underbetaling af ni medarbejdere. 

Det viser kendelsen i sagen, hvor 3F har krævet efterbetaling på vegne af de ni italienske bygningsarbejdere, hvoraf otte er medlemmer af fagforeningen.

En af italienerne er blevet snydt for hele 297.000 kroner i perioden december 2018 til oktober 2019.

Ejet af mangemilliardær

- Ferrings milliardbyggeri har været præget af social dumping fra start til slut, og det er beskæmmende, at en virksomhed med så mange ressourcer ikke har været mere villige til at sikre sig mod social dumping, når de opfører et byggeri i den her størrelsesorden, siger Michael Severinsen, der er faglig konsulent i 3F Byggegruppen og har ført sagen mod Ferrings byggeleverandør.

Medicinalvirksomheden Ferring har base i Schweiz og er ejet af den svenske mangemilliardær Frederik Paulsen, der er en af verdens rigeste mænd.

Det nye hovedsæde i Kastrup går under navnet Soundport og har et prisskilt på 1,1 milliarder kroner.

Byggeriet er dog både blevet fordyret og forsinket, fordi Ferring har haft gentagne problemer med blandt andre MPNM Byggeri, der blev smidt af projektet i efteråret.

MPNM Byggeri er i dag under økonomisk rekonstruktion, hvilket vil sige, at de er gået i betalingsstandsning for at undgå konkurs.

Snydt for overtidsbetaling og pension

Fagbladet 3F kunne i august sidste år fortælle, at to italienske underentreprenører på Ferrings byggeri stod bag systematisk underbetaling af 123 udenlandske bygningsarbejdere.

De to underentreprenører, Edilmaf og B.C.I. Service, blev i to voldgiftssager dømt til at betale i alt 7,6 millioner kroner for grove brud på overenskomsten.

LÆS OGSÅ: Top 10: Italienske bagmænd har løndumpet for 70 millioner i Danmark

I den nye sag med MPNM Byggeri er det igen overenskomstens bestemmelser om varierende ugentlig arbejdstid, der er i spil.

Voldgiftsretten fastslår, at MPNM ikke kan løbe fra at betale deres ansatte overtidsbetaling, når de har knoklet i lange vagter på alle tider af døgnet og langt ud over 37 timer om ugen.

Hertil kommer, at bygningsarbejderne ikke har fået løn for alle deres arbejdstimer og er blevet snydt for feriepenge og pension.

Flere kæmpekrav på vej

- MPNM Byggeri har haft den samme lemfældige holdning til at efterleve den gældende overenskomst, som vi så hos deres underentreprenører sidste år, siger faglig konsulent Michael Severinsen.

Han fortæller også, at der verserer to andre og meget store sager ved Arbejdsretten, som handler om løndumping på Ferrings prestigebyggeri.

Her gør 3F krav på et tocifret millionbeløb.

- Der er stort set kun udenlandsk arbejdskraft på Ferrings nye hovedsæde, og vi kan jo se, at de er blevet groft underbetalt. Det kan godt være, at Ferring har fået et billigere byggeri, men det har haft nogle samfundsmæssige omkostninger, siger Michael Severinsen, som også påpeger, at Ferring tjener store summer på at sælge deres produkter til det offentlige Danmark.

LÆS OGSÅ: Minister: Italienske virksomheder skal følge vores afgørelser

I det seneste regnskab fra 2018 havde den danske del af Ferring en omsætning på 1,4 milliarder kroner.

Fagbladet 3F har forsøgt at få en kommentar fra de to selskaber bag MPNM Byggeri.

Klausuler og garanti

Hos Ferring henviser man til udviklingsselskabet Soundport A/S, der er bygherre på det nye medicinalhovedsæde.

Her mener bestyrelsesformand Eric Korre Horten ikke, at man har et økonomisk ansvar for de underbetalte bygningsarbejdere.

- I det omfang vi kan, vil vi meget gerne være behjælpelige med at bidrage til at opklare spørgsmål om de arbejdsretslige forhold, men vi kan ikke påtage os et økonomisk ansvar, siger han.

- Vi har fra starten forsøgt at gøre det hele ordentligt og redeligt, blandt andet ved at få udarbejdet klausuler, hvor entreprenøren (MPNM Byggeri, red.) forpligter sig til at bruge organiseret arbejdskraft og påtager sig økonomisk ansvar i tilfælde af arbejdsretslige sager, fortsætter Eric Korre Horten.

- Men hvad kan man bruge sådan en garanti til, når virksomhederne alligevel snyder og ikke vil betale de bøder, de idømmes?

- Vi er ikke en del af arbejdsretssagerne, siger Eric Korre Horten og understreger, at Soundport har opsagt deres kontrakt med MPNM Byggeri.

- Vi har et millionkrav mod dem for forsinkelser og dårlig kvalitet i deres arbejde, og i bagklogskabens klare lys ville vi have valgt nogle andre, siger Eric Korre Horten.

Opførelsen af Ferrings nye domicil forventes færdigt til maj næste år.