Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Aftale, som udløb ved årsskiftet, bliver forlænget til også at gælde i 2021. Aftalen vækker glæde hos AMU-skolerne, som dog finder det problematisk, at de skal vente et helt år på at få penge udbetalt. Fagforeningen 3F kalder aftalen rettidig omhu.

- Uddannelse og opkvalificering er nogle af de centrale dele i den økonomiske motor, og det er kun positivt, at vi er enige om at fortsætte hjælpepakken, siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) i en pressemeddelelse.
Philip Davali / Ritzau Scanpix

Et bredt flertal i Folketinget har besluttet at forlænge den nuværende hjælpepakke til arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU), som udløb ved årsskiftet.

Det betyder, at AMU-skolerne også i 2021 er sikret et ekstra statstilskud, hvis de har færre elever og dermed færre indtægter. 

- Uddannelse og opkvalificering er nogle af de centrale dele i den økonomiske motor, og det er kun positivt, at vi er enige om at fortsætte hjælpepakken, siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) i en pressemeddelelse.

Bag aftalen står alle Folketingets partier på nær Nye Borgerlige.

AMU-skoler: Glædeligt og nødvendigt

Hos direktør i AMU Nordjylland Peter Thomsen vækker det glæde, at aftalen af blevet forlænget. 

- Det er rigtig positivt, at politikerne har fokus på AMU. Nu kan vi lægge budgetter, som vi ved holder, siger Peter Thomsen. 

Var aftalen ikke blevet forlænget, ville det have sat præg på også fremtidens AMU-system, mener Peter Thomsen. 

- Det havde været en katastrofe. Vi havde helt afgjort skulle afskedige medarbejdere, og det ville have haft store konsekvenser for os langt inde i fremtiden, siger Peter Thomsen.

Også direktør i AMU Syd Heino Svenningsen er glad for, at han kan ånde lettet op på grund af den forlængede aftale.

- Det er rigtig glædeligt, at så bredt et flertal bakker op om aftalen. Det sender et stærkt signal om, at man vil hjælpe AMU-systemet, siger han.

Problematisk model

Økonomichef hos AMU Fyn Margit Frederiksen er også glad for, at der bliver holdt hånden under skolerne.

Men kompensationen dækker på ingen måde det, skolen kunne have tjent, hvis de kunne afholde aktiviteterne, lyder det. 

- Det skal ikke opfattes negativt, men vi får en udfordring, hvis vi ikke kan lukke op igen, siger Margit Frederiksen.

Og både Peter Thomsen og Heino Svenningsen finder det problematisk, at skolerne skal vente et helt år på at få økonomisk dækning for deres tab.

- Når modellen gælder for et helt år, så presser det skolernes likviditet voldsomt. Det, vi mangler i årets første kvartal, kan vi først få i næste års første kvartal, siger Peter Thomsen. 

Heino Svenningsen kan ikke afvise, at han trods den forlængede aftale bliver nødt til at afskedige medarbejdere.

For da AMU-kurserne består af praktiske fag, kan de ikke rykke undervisningen online, som andre uddannelser kan, og dermed mister de al omsætningen, siger han. 

- Jeg havde gerne set en model, hvor man opgjorde tabet hvert kvartal. Og det mest ideelle for os havde været en lønkompensationsordning, men det har ikke været på tale, siger Heino Svenningsen og fortsætter: 

- Men hvis ikke aftalen var indgået, havde vi ikke kunnet se ind i et helt år.

3F: Rettidig omhu

Hos Fagforeningen 3F vækker aftalen stor glæde hos forbundssekretær Søren Heisel.

For den sikrer, at der i 2021 på samme måde som i 2020 bliver holdt hånden under det meget vigtige AMU uddannelsessystem, siger Søren Heisel.

- Jeg byder aftalen meget velkommen, og det er rettidig omhu at forlænge 2020 kompensationen ind i 2021 fra regeringens side. Jeg regner med, at aftalen derfor sikrer, at skolerne bliver kompenseret for det reelle tab, de har haft på aktiviteten, siger Søren Heisel.

Søren Heisel mener, at corona-pandemien har gjort, at efteruddannelse bliver nedprioriteret.

- Det er ærgerligt men også forståeligt. Og så er det helt essentielt, at vi holder en økonomisk hånd under de skoler, som jo også skal kunne tilbyde den helt nødvendige kompetenceudvikling efter denne krisesituation. Faren er jo, at vi simpelthen mistede AMU udbydere her under krisen, og så stå uden dem, når der igen skal gang i efteruddannelsesaktiviteten. Det ville være ubærligt for det danske arbejdsmarked for ufaglærte og faglærte, siger han.