Der er kommet 120.000 nye personer ind på det danske arbejdsmarked fra 2015 til 2017. Og hver tredje, der får sig et job, har en ikke-vestlig baggrund.

Det viser helt nye tal fra Beskæftigelsesministeriet.

Langt hovedparten af de 40.000 med ikke vestlig-baggrund er kommet i helt almindeligt arbejde - både fuldtid og deltid - og altså ikke støttet beskæftigelse som løntilskudsjob, skånejob eller flexjob. Kun 1.300 ud af de 40.000 er i støttet job, viser tallene.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) glæder sig meget over tallene. Han kalder dem “en voldsom saltvandsindsprøtning” til de ikke-vestlige indvandreres beskæftigelsesgrad, som ligger lavere end danskerne.

- En af de overordnede forklaringer er jo, at det går godt for økonomien herhjemme. Der er nogle jobåbninger overalt i Danmark. Og så er der også lavet en lang række indsatser, der begynder at sætte sig, siger Troels Lund Poulsen med henvisning til blandt andet trepartsaftalen om integration fra 2016:

- Det betyder noget, hvordan vi er begyndt at tage imod mennesker, der kommer hertil. Nu siger man, at folk er umiddelbart jobparate, når de kommer til Danmark. På den måde signalerer vi til folk: Du kan bidrage - vi tror ikke, du skal sidde i et hjørne at hænge.

Demografiske forklaringer

En mindre del af forklaringen på stigningen er ifølge Beskæftigelsesministeriets tal, at virksomhederne selv har hentet ikke-vestlig arbejdskraft til landet.

Hos arbejdsgiverne i DI kommer det høje tal alligevel bag på underdirektør Steen Nielsen. Han henviser til, at hele højkonjunkturen og de økonomisk gode tider må spille en meget stor rolle. Og at trepartsaftalen har ændret betydeligt på den måde, virksomheder og kommuner tager imod folk med ikke-vestlig baggrund på. Nu med et meget mere målrettet fokus på job, praktikker og integration via arbejdsmarkedet end tidligere, siger han.

Men når personer med ikke-vestlig baggrund står for en tredjedel af hele fremgangen, hænger det nok i høj grad også sammen med selve demografien: At den gruppe simpelthen vokser meget, mens gruppen af danskere svinder ind eller forlader arbejdsmarkedet, vurderer Steen Nielsen.

- Efterkommerne er omvendt en meget ung gruppe, som gør deres entre på arbejdsmarkedet i de her år, siger han.

Vil stige yderligere

Direktør Hans Lassen fra konsulentfirmaet Sisyfos har lige forsvaret en ph.d.-afhandling, der handler om øget beskæftigelsesgrad hos indvandrere og deres efterkommere.

Han forklarer, at Danmark oplevede noget lignende i nullerne, da der også var højkonjunktur:

- Også dengang leverede de ikke-vestlige indvandrere varen, som han siger.

I hans optik er der generelt mange positive tendenser, der peger på, at beskæftigelsesgraden for de ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommere inden for de kommende år vil stige yderligere i Danmark. Dels har opsvinget bidt sig godt fast, dels er andre grundlæggende ting på plads:

- De ikke-vestlige indvandrere har faktisk høj jobmotivation. Og når virksomhederne får dem ud på arbejdspladsen, er de faktisk ret tilfredse med dem, siger Hans Lassen.

Hænger fast i gammel diskussion

Det voksende tal er også et udtryk for, at de ikke-vestlige indvandreres og deres efterkommeres kvalifikationer er kommet op på et højere niveau, ligesom deres danskkundskaber er blevet bedre.

- Og hvis du øger uddannelsesniveauet og de danske sprogkundskaber, så øger du automatisk beskæftigelsesgraden. Det viser alle de data, vi har på området. Så det er sindssygt vigtigt, at de ting er på plads. Der er derfor alt mulig grund til at have det fokus, hvis man varigt og afgørende ønsker at forbedre indvandrernes beskæftigelsesgrad, siger Hans Lassen.

I beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsens øjne er såvel virksomhederne som fagbevægelsen også blevet bedre til at integrere og give folk fodfæste på arbejdsmarkedet.

- Jeg tror generelt, der er brug for mere oplysning om den beskæftigelsesfremgang, vi ser år for år. Vi hænger lidt fast i en diskussion om en fejlslagen integration, men på nogle områder går det langt bedre end tidligere, siger ministeren.