Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Toppen af dansk landbrug kommer med en klar opfordring til danske landmænd, efter at Fagbladet 3F har afsløret, at storbonden Knud Kjær Knudsen forsøgte at hyre en ukrainsk krigsflygtning til 90 kroner i timen før skat.

En af landets største svineproducenter tilbød ukrainsk krigsflygtning en timeløn på 90 kroner før skat som medhjælper i sin grisestald.
Arkiv / Henning Bagger / Ritzau/Scanpix

Landbrugets organisationer opfordrer landmænd, der tilbyder ukrainske krigsflygtninge et arbejde, til at opføre sig ordentligt og følge reglerne.

Reaktionen kommer efter, at Fagbladet 3F afslørede, hvordan storbonden Knud Kjær Knudsen tilbød en flygtning 90 kroner i timen før skat.

LÆS OGSÅ: Storbonde til ukrainsk flygtning: Lønnen er 90 kroner i timen

Direktør ved landbrugets arbejdsgiverorganisation, GLS-A, Jens Bjørn Poulsen, lægger afstand til så lave timelønninger.

- Det er ikke et almindeligt vilkår på det danske arbejdsmarked at tilbyde 90 kroner i timen. Det tager vi afstand fra, siger han.

Tryk ikke lønnen

Kort efter krigen brød ud, åbnede danske politikere for, at flygtninge fra Ukraine kunne tage job på lige fod med EU-borgere. Det gav hurtige job. Men skruppelløse arbejdsgivere fik også mulighed for at tilbyde løn under dansk niveau.

Formand for Sektor for Gris i Landbrug & Fødevarer, Erik Larsen, vil ikke kommentere på den konkrete situation hos Knud Kjær Knudsen, men synes ikke, at arbejdsgivere bør bruge krigen i Ukraine til at tilbyde en lavere løn.

- Jeg har sagt det før og mener stadig, at man ikke skal bruge den ulykkelige situation i Ukraine, hvor folk flygter fra krig, til at trykke lønnen, siger han.

Erik Larsen advarede i april mod at sætte lønnen ned for ukrainere, som var ansat i Danmark, før krigen begyndte.

LÆS OGSÅ: Landbrugsboss advarer landmænd mod at dumpe ukraineres løn

“Et lille problem”

Formand for Bæredygtigt Landbrug, Peter Kiær, ønsker heller ikke at kommentere på oplysningerne i Fagbladets artikler om, at Knud Kjær Knudsen tilbød 90 kroner i timen før skat. Men han håber, at arbejdsgiverne tager godt imod ukrainerne og generelt opfører sig ordentligt.

- Jeg vil opfordre de landmænd, som ansætter til for lave lønninger, til at give nogle ordentlige arbejdsvilkår, siger Peter Kiær.

Han mener generelt, at underbetaling i landbruget hører fortiden til:

- Men det er et meget lille problem nu, siger Peter Kiær. I stedet siger han, at landbruget tager stort ansvar:

- Der er rigtig mange landmænd, der hjælper. Der er rigtig mange gode, socialt ansvarlige historier fra landbruget. Jeg har ingen grimme historier. Jeg har ikke hørt om nogen grimme historier overhovedet.

LÆS OGSÅ: Bondefanget i Danmark

Bak op

Jens Bjørn Poulsen, GLS-A, siger, at danske landmænd bør bakke op om den danske arbejdsmarkedsmodel.

- Vi har internt vejledt medlemmerne om, at de skal betale overenskomstmæssig løn og eksternt kommunikeret, at de bør betale overenskomstmæssig løn, siger han.