Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

TEMA
Slidt ned
TEMA
Slidt ned

En række partier vil nu se på, om danskernes pensionsalder skal stige langsommere fremover - og det er godt, mener 3F.

Dansk Folkeparti har under valgkampen åbnet for et opgør med den nuværende pensionsmodel og krævet, at "ingen skal tvinges" til at arbejde, efter de er blevet 70 år, og flere andre partier ønsker også at sænke hastigheden for den stigende pensionsalder.
Arkiv/Kennet Havgaard

Skal danskerne i fremtiden kunne gå tidligere på pension end forventet?

Det spørgsmål er blevet aktuelt her i slutfasen af valgkampen. For der viser sig nu et flertal i det nuværende folketing for at se på, hvornår danskerne kan gå på folkepension.

Det skriver Berlingske.

- Der er en åbning for en lavere stigningstakst i pensionsalderen, siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) til Berlingske.

Aftale fra 2006

Det nuværende pensionssystem er baseret på velfærdsaftalen fra 2006, der bliver betragtet som et meget væsentligt element i den danske samfundsøkonomis holdbarhed.

Som systemet er nu, hæver politikerne som udgangspunkt pensionsalderen med ét år hvert femte år – og med 15 års varsel. 

Målsætningen er, at alle danskere skal have 14,5 år på pension. Tanken er, at når levetiden generelt stiger, som den har gjort de seneste årtier, er man nødt til at hæve pensionsalderen tilsvarende.

Den nuværende model betyder, at hver gang danskernes gennemsnitlige levetid stiger med ét år, bliver det ekstra leveår til et ekstra år på arbejdsmarkedet. Det betyder, at danskerne vil skulle arbejde en større og større del af livet, mens livet som pensionist vil fylde en forholdsvis mindre og mindre del.

Tidligere i år steg folkepensionsalderen til 67 år. I 2030 stiger den til 68 år. Efter de nuværende regler vil den forventede pensionsalder i 2060 være på 73 år.

LÆS OGSÅ: Pensionsalderen stiger: Se, hvornår du kan gå på pension

Bredt flertal vil se på aftale

Men i begyndelsen af maj i år kom den såkaldte pensionskommission med en anbefaling om at gøre vejen til pensionslivet kortere for mange danskere.

Kommissionen anbefalede, at pensionsalderen fra 2045 skal stige langsommere. Dermed vil man i 2060 i stedet kunne gå på pension, når man er 71,5 år gammel.

Dansk Folkeparti har åbnet for et opgør med velfærdsaftalen med et udspil om, at “ingen skal tvinges” til at arbejde efter, at de er blevet 70 år, skriver Berlingske.

Og såvel Enhedslisten som SF anbefaler også, at stigningen i pensionsalderen stopper ved maksimalt 70 år.

Et forslag, som ifølge tal fra Finansministeriet vil koste 45 milliarder kroner om året.

Socialdemokratiet erklærer sig åben over for at kigge på muligheden for et lempeligere pensionssystem for danskere i fremtiden.

Men beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard afviser over for Berlingske, at regeringspartiet vil lade stigningen i pensionsalderen stoppe ved 70 år.

Venstre, Danmarksdemokraterne og De Radikale har også åbnet op for en mildere stigning end den nuværende.

Mens Det Konservative Folkeparti omvendt ikke mener, at der skal justeres på stigningen.

LÆS OGSÅ: Her er de fem vigtigste punkter i nyt pensionsudspil

3F: Grundlæggende godt

I 3F er forbundsformand Henning Overgaard “rigtig glad” for, at flere partier har fået øjnene op for, at der er brug for at kigge på en lempeligere stigning i pensionsalderen. 

- Det er grundlæggende godt. Men vi skal ikke glemme, at selvom indekseringen lempes i kommissionens forslag, betyder det en stigning i pensionsalderen. Det sker blot i et lidt langsommere tempo. Derfor skal der findes måder for dem, der har været flest år på arbejdsmarkedet, at gå tidligere på pension, end den løbende stigning i pensionsalderen, siger han og fortsætter: 

- Mange af mine medlemmer er kommet ud på arbejdsmarkedet meget tidligt, og når man ikke har en differentieret pensionsalder, men en fast for alle, så gør det en gigantisk forskel om man får sit første fuldtidsarbejde som 17-årig tømrerlærling, 25-årig lærer eller 29-årig akademiker. Har du arbejdet i mange år, er det kun fair og rimeligt, at man kan trække sig lidt tidligere end andre.

3F har foreslået, at tidlig pension – den såkaldte Arne-pension – udvides med et år, når pensionsalderen stiger igen i 2030. 

Topøkonom: Vil styrke folkelig opbakning

Flere af landets topøkonomer vurderer over for Berlingske, at den 16 år gamle velfærdsaftale kan justeres, således at danskernes pensionsalder med en ny model kan komme til at stige langsommere end i dag. Samtidig med, at den danske samfundsøkonomi fortsat hænger sammen.

- Man kan ikke afvise, at det vil styrke den folkelige opbakning til en stigende pensionsalder, da det vil kunne blive opfattet som mere rimeligt, at man deler stigningen i levetid mellem pensionstilværelse og arbejdstilværelse, siger Torben M. Andersen, tidligere økonomisk overvismand og økonomiprofessor fra Aarhus Universitet, til Berlingske