Godt 12.400 flere danskere valgte sidste år at lægge forklædet, sikkerhedshjelmen eller nøglen til trucken for at trække sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet, før de nåede den officielle pensionsalder på 67.

Det viser tal fra jobindsats.dk.

I 2021 var næsten 81.000 på efterløn eller seniorpension.

I 2022 var næsten 93.400 på efterløn, seniorpension – eller Arne-pension, som nu var kommet til.

Det er Arne-pension og seniorpension, som trækker tallene op, mens lidt færre gik på efterløn.

Der blev i øvrigt også flere førtidspensionister, hvis man også tæller dem med.

Flere forklaringer

Professor Lars L. Andersen fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø står i spidsen for forskningsprojektet SeniorArbejdsliv og forsker i, hvorfor nogle bliver skubbet ud af arbejdsmarkedet før tid, mens andre vælger at arbejde til en høj alder.

Han mener, at kombinationen af flere faktorer kan forklare, at flere trak sig tilbage sidste år.

- For det første er folkepensionsalderen steget fra 66,5 til 67 år fra 2021 til 2022. Det betyder, at nogle har behov for at komme ud af arbejdsmarkedet på en anden måde, fordi de ikke kan holde til det længere eller ønsker andet i livet end at arbejde, siger Lars L. Andersen.

- Man skal dog samtidig huske, at mange mennesker arbejder længere end før i tiden, tilføjer han.

En del af forklaringen kan også være, at førtidspension og seniorpension først skal godkendes.

- Man kan forestille sig, at sagsbehandlingen måske har trukket ud under corona, så det først er tildelt i løbet af 2022. Det vil også kunne give en stigning, siger han.

Når det gælder Arne-pension, eksisterende den ikke i 2021, så det er en logisk forklaring på stigningen her.

Lars L. Andersen vurderer også, at den medieomtale, der var i 2022 særligt om Arne-pension og seniorpension, kan have bidraget til, at flere har søgt.

- Folk bliver opmærksomme på, at mulighederne findes, siger han.

Alting går stærkere

En af dem, der stoppede i slutningen af 2022 som 62-årig og søgte seniorpension, var Bent Damgaard fra Holstebro efter over 20 år i Faerch Group (tidligere Færch Plast). Hans arbejdsliv startede som 16-årig som bagerlærling. Nu kan ryg og knæ ikke mere, og det kniber med at gå, stå og sidde længere tid af gangen.

Ifølge Bent Damgaard er arbejdspladserne i dag mere automatiserede, så man for eksempel har fjernet tunge løft. Til gengæld går alting stærkere.

- I dag passer hver person flere maskiner og skal selv sørge før, at de kører optimalt. Man skal holde øje med flere ting. Arbejdet er ikke så fysisk tungt, men os der har været med længe, vi har måske skavanker fra tidligere, siger Bent Damgaard, som var tillidsrepræsentant i en årrække.

- Tidligere var der måske også tid til lige at stå og snakke lidt sammen. Det er der heller ikke i dag, kun i pauserne, tilføjer han.

Bent Damgaard har selv fået afslag på seniorpension. Nu er afgørelsen anket, og han skal igen have scannet ryggen.

Stigende pensionsalder fremover

Siden et bredt politisk flertal i 2006 vedtog, at vi skal arbejde længere, er pensionsalderen steget til nu 67 år. I 2030 stiger folkepensionsalderen til 68, og i 2035 til 69. Yderligere stigninger skal først besluttes i Folketinget.

Professor Lars L. Andersen tilføjer, at politikerne godt er klar over, at der i befolkningen er en bekymring for, om man kan holde til – og have lyst til – at arbejde længere og længere.

- Det er jo derfor, at man har indført både seniorpension og Arne-pension, siger han.

Ifølge regeringsgrundlaget skal de to ordninger smelte sammen til én fælles ordning. Lovforslaget er ikke fremsat endnu, så detaljerne for den kommende ordning kendes ikke.