Flere og flere danskere sætter sig ind i bilen eller hopper på toget for at pendle til og fra deres arbejdsplads.

På ti år er antallet af pendlere med mindst 12 kilometer fra hjem til arbejde, som er grænsen for at kunne få kørselsfradrag, steget med 227.000 personer til knap 1,3 millioner i 2021.

Det viser en analyse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (Star).

I perioden har der været gang i arbejdsmarkedet, og ifølge kontorchef Kristian Kranker Grøsvik kan en del af stigningen forklares med det.

Men mens beskæftigelsen i perioden er steget 13 procent, er der kommet 21 procent flere pendlere, og andre ting spiller altså også ind.

- Der er også bedre muligheder for at arbejde hjemmefra, og det kan betyde, at folk i højere grad vil tage et arbejde lidt længere fra deres hjem og arbejde hjemmefra noget af tiden, lyder en mulig forklaring fra kontorchefen.

En udvikling, som han vurderer, at coronaepidemien, hvor mange danskere pludselig skulle passe deres arbejde fra distancen, har påvirket.

Ifølge lektor og arbejdsmarkedsforsker Steen Navrbjerg, Københavns Universitet, har coronatiden været et helt afgørende skub, når det kommer til hjemmearbejde.

Mens det inden corona var en mulighed nogle steder, var det under epidemien ikke til diskussion: Kunne arbejdet gøres hjemmefra, skulle man det.

- Mange ledere fik en aha-oplevelse, da det viste sig, at medarbejderne klarede det godt og producerede mindst lige så meget, som hvis de var på kontoret, siger Steen Navrbjerg.

Han var under epidemien med til at undersøge, hvordan både ansatte og ledere oplevede hjemmearbejdet.

Og selv om mange oplevede en øget effektivitet ved eksempelvis at have møder online, var det ikke udelukkende positivt:

- Lige så effektive, som de virtuelle møder var, lige så problematiske kunne de være, fordi de ikke fik den ekstra dimension med og den synergi, der opstår, når man holder et møde fysisk og sparrer om nye idéer, siger han.

Derfor er det ifølge lektoren vigtigt at overveje, hvilke opgaver hjemmearbejdsdagene bliver brugt på.

Han vurderer, at muligheden for hjemmearbejde i fremtiden kommer til at spille en større rolle i forhandlinger om forhold på arbejdspladsen, og når man vælger et job.

Øget hjemmearbejde er dog ikke den eneste mulige forklaring på, at flere danskere pendler til job. En anden er de stigende boligpriser i de store byer.

- Det kan også være med til at gøre, at folk bosætter sig lidt længere væk fra de store byer, selv om det er der, at mange arbejdspladser er, siger Kristian Kranker Grøsvik fra Star.

Ifølge analysen er det dem, der bor i Syd- og Vestsjælland samt Lolland-Falster og øerne, som overordnet set pendler længst til arbejde.

- Mange af dem pendler ind til hovedstadsområdet, hvor der ligger rigtig mange arbejdspladser, siger kontorchefen.

- Det er dem, der har længst. Og de, der har kortest, er ikke overraskende dem, der bor i hovedstadsområdet, lyder det.

Samme tendens ses omkring andre store byer som Aarhus og Aalborg.

I 2021 pendlede 43 procent af de beskæftigede til arbejde. I 2012 gjaldt det for 40 procent.