Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Ni ud af ti kommuner bruger nu arbejdsklausuler til at stille krav om danske løn- og arbejdsvilkår, når de køber tjenester fra eksterne leverandører, viser en ny landsdækkende undersøgelse. Til gengæld halter kommunerne med at kræve lærlingepladser.

Når landets kommuner stiller krav til Nemlig.coms ejere om at betale en fair løn til deres chauffører, der leverer mad for kommunen, så sker det med hjælp fra klausuler. I de seneste år er kommunerne og regionerne blevet bedre til at benytte klausuler i deres kontrakter med eksterne leverandører, og det møder glæde hos 3F.
Foto: Joachim Rode

Får chaufførerne hos Intervare den løn, de skal have, når de bringer varer ud for kommunerne?

Det spørgsmål slås flere kommuner lige nu med firmaet om.

Men årsagen til, at flere kommuner overhovedet kan stille krav til løn- og arbejdsforhold til deres leverandør, er på grund af klausuler i de kontrakter, som Intervare har indgået med kommunerne.

LÆS OGSÅ: Københavns Kommune smækker kassen i for Nemlig.com-ejer

Nu viser en ny undersøgelse, som analysefirmaet Analyse & Tal har lavet for 3F, at flere af landets kommuner og regioner i de seneste år er begyndt at indføre klausuler i deres udbud til eksterne leverandører.

Knap ni ud af ti kommuner har ifølge undersøgelsen indført arbejdsklausuler i deres udbuds- og indkøbspolitik.

Det er en klar fremgang i forhold til seneste undersøgelse fra 2017, hvor det var lidt over hver anden kommune, der benyttede sig af arbejdsklausuler. Og det møder glæde hos 3F.

- Det er bestemt meget positivt, at man nu i klart større omfang er opmærksom på, at vores fælles skattemidler ikke anvendes til underbetaling og tilsidesættelse af arbejdsmiljø og arbejdstidsregler, siger Henning Overgaard, forbundssekretær i 3F.

- Kommuner og regioner skal naturligvis både sikre fair konkurrence, så de ordentlige virksomheder ikke underbydes af plattenslagere, og samtidig beskytte vilkårene for de medarbejdere, som i praksis skal udføre opgaverne for det offentlige, siger han.

Har fundet lønsnyd for 1,7 millioner i egne kontrakter

En af de kommuner, der tager ansvaret for sine klausuler særligt alvorligt, er Københavns Kommune.

Her indførte man i 2018 sin egen kontrolenhed, der skal undersøge kommunens egne udbudte kontrakter for social dumping.

Alene i 2020 fandt gruppen underbetaling for over 1,7 millioner kroner af ansatte hos kommunens eksterne leverandører.

LÆS OGSÅ: Strammer grebet: Nu vil Københavns Kommune uddele bøder for lønsnyd

Og kommuner som København skal virke som inspiration for andre for at kontrollere lige så meget, mener Henning Overgaard.

Afhængigt af området er det kun mellem 18 og 35 procent af kommunerne, der altid eller ofte kontrollerer, at arbejdsklausulerne overholdes, fremgår det af rapporten.

- Nu skal vi have løftet overliggeren, så flere ikke blot har kravet med i udbudsmaterialet, men også i praksis kontrollerer, at betingelserne overholdes. Der er jo en bred vifte af muligheder, hvis man konstaterer svigt, siger han.

Kun hver tredje kommune bruger lærlingeklausuler

Mens det går bedre for kommuner og regioner med at indføre klausuler om arbejdsmiljø og -vilkår, så halter det fortsat med at bruge lærlingeklausuler i kommunerne.

Lærlingeklausuler er et krav om, at der skal være lærlingepladser, der svarer til en vis procentdel af de ansatte i det firma, som kommunen eller regionen har skrevet kontrakt med.

Sidste år forsøgte en polsk underentreprenør på supersygehus-byggeriet i Odense at opfylde sit krav til at hyre lærlinge ved at ansætte 46 unge mennesker på en betonfabrik i Poznań – 900 kilometer væk fra selve byggeriet i Danmark.

LÆS OGSÅ: For danske skattekroner: Supersygehus-byggeri sender 46 lærepladser til Polen

Her endte regionen dog med at sætte foden ned og bede entreprenøren om at hyre sine lærlinge på selve byggepladsen i Odense, som de mente, det fremgik af deres lærlingeklausul i kontakten.

Alligevel viser undersøgelsen, at det kun er hver tredje kommune, der anvender muligheden for at bruge lærlingeklausuler, mens alle fem regioner dog har klausulen med inden for bygge- og anlægsbranchen.

- Nærmest hver eneste dag kan man høre arbejdsgivere klage over mangel på kvalificeret arbejdskraft, samtidig med at flere end 17.000 unge søger en praktikplads. Her bør kommuner og regioner stramme gevaldigt op og langt oftere også anvende krav om elev- og praktikpladser i deres udbud, så man belønner de virksomheder, der varetager deres uddannelsesansvar, siger Søren Heisel, forbundssekretær med ansvar for uddannelsespolitik fra 3F.

Undersøgelsen fra Analyse & Tal er gennemført i sommeren 2021. Alle fem regioner samt 78 ud af 98 kommuner har svaret.

Se et danmarkskort over, hvordan kommuner og regioner klarer sig med at bruge klausuler, og læs hele rapporten her.