Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Før Socialdemokratiet kom til magten, gik partiet ind for, at arbejdsgivere ved lov skulle forebygge seksuel chikane på arbejdspladsen. Siden har der været stille, og nu efterlyser 3F og HK, at ministeren tager stilling.

Da Sofie Linde til TV2 Zulu Comedy Galla fortalte om at være blevet truet til at give et blowjob som 18-årig, satte hun ild til sexisme-debatten.
Arkiv / Liselotte Sabroe / billedbureauet Ritzau Scanpix

Gør det lovpligtigt for arbejdsgivere at forebygge seksuel chikane på arbejdspladsen fremfor at vente på, at det næste offer skal føre sin egen sag.

Det forslag bakkede Socialdemokratiet op om for to år siden, da det sad i opposition.

Men siden ligestillingsminister Mogens Jensen (S) kom til magten, har der ikke været nogen udmeldinger om, hvad regeringen vil gøre med seksuel chikane på arbejdspladsen.

Og efter at tv-værten Sofie Linde sparkede gang i debatten om sexisme i mediebranchen og på arbejdsmarkedet, kalder fagforbundene 3F og HK nu på handling.

- Den seneste uges debat er et vink med en vognstang om, at der er behov for en løsning, og jeg tænker, at det vil være positivt at kigge på det her forslag og se, om der kan findes et flertal for det nu, siger forbundssekretær og ligestillingsansvarlig i 3F, Søren Heisel.

I HK er næstformand Martin Rasmussen enig. 

- Det er normaltvist svært at komme igennem dagsordenen med seksuel chikane, men nu er det sket et kæmpe skred i det, og det er vigtigt, at vi bruger den opmærksomhed til at beskytte mod seksuel chikane på arbejdspladsen, siger han. 

Hver tiende får nedværdigende kommentarer

Forslaget om såkaldt “indirekte, objektivt ansvar” har længe været et stort ønske i fagbevægelsen, og 3F og HK er blandt de forbund, hvis medlemmer oplever en stor grad af seksuel chikane på jobbet.

Mere end hvert 10. medlem hos 3F har oplevet nedværdigende kommentarer eller vittigheder med seksuelle undertoner, som medlemmet opfattede som krænkende.

Hos HK Privat har knapt hver sjette kvinde - 17 procent - på et tidspunkt i deres arbejdsliv fået uønskede seksuelle tilnærmelser, mens syv procent vil betegne det, de har oplevet, som decideret chikane.  

Det indirekte, objektive ansvar vil betyde, at det er arbejdsgiverens pligt at forebygge seksuel chikane på arbejdspladsen, eksempelvis i form af retningslinjer for sprog på arbejdspladsen og en klar tilkendegivelse af, hvor man kan henvende sig, hvis man oplever noget grænseoverskridende.

LÆS MERE: Eksperter: “Ildevarslende arbejdsmiljø” blandt tjenere og kokke

- Det vil ikke længere være muligt for arbejdsgivere at affeje sexisme eller seksuel chikane med, “at det sker ikke her”. Der kan sagtens være en kønskrænkende kultur, uden at det kommer til arbejdsgiverens kendskab. Men det skal ikke være skamfuldt at påpege for den enkelte, siger Søren Heisel.

Opstår der en sag om seksuel chikane på arbejdspladsen, vil forslaget betyde, at arbejdsgiveren skal bevise, at de har forsøgt at forebygge det. I dag skal arbejdsgiveren blot bevise, at de ikke har kendt til det.

Minister: Primært en kulturændring, der skal til

I dag vil ligestillingsminister Mogens Jensen ikke kommentere på 3F og HK’s efterlysning eller sige, hvad han mener, om det forslag Socialdemokratiet tidligere har støttet. Han henviser i stedet til det møde, som han i starten af næste uge har kaldt blandt andet arbejdsmarkedets parter til for at drøfte sexisme på arbejdspladsen.

Her sagde han til Ritzau, at han endnu ikke vil forholde sig til konkrete forslag. Samtidig mente han, at det primært er en kulturændring ude på arbejdspladserne, der skal til, da det er her, “den uacceptable adfærd” foregår.

- For at fremme den kulturændring kan det godt ske, at man er nødt til at tage lovgivningsmæssige initiativer, udover dem der er taget. Det er jeg selvfølgelig villig til at drøfte, sagde Mogens Jensen (S).

Godtgørelse steg til 33.000 kroner

Ved årsskiftet til 2019 forhøjede daværende beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) godtgørelsen til ofre for seksuel chikane med en tredjedel fra 25.000 kroner til 33.000 kroner.

Samtidig blev det i Ligebehandlingsloven præciseret, at en særlig omgangstone på arbejdspladsen ikke kan undskylde seksuel chikane.