Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).

Sammenlignet med den gennemsnitlige lønmodtager er der langt flere 3F'ere, der oplever sexchikane på jobbet.

Der er behov for en adfærdsændring for at komme problemerne med sexchikane til livs, mener Tina Møller Madsen, gruppeformand for Privat Service, Hotel og Restauration i 3F.
Arkiv / Billedbureauet Colourbox

Sexchikane er hverdag for mange 3F’ere. Det viser en undersøgelse foretaget af Analyse Danmark for 3F.

Her svarer mere end hvert 10. af fagforbundets medlemmer, at de har oplevet vittigheder eller krænkende og ubehagelige kommentarer med seksuelle undertoner om deres udseende, påklædning og udstråling på jobbet.

- Det er alt for mange, og det skal der sættes en stopper for, fastslår Tina Møller Madsen, gruppeformand for Privat Service, Hotel og Restauration i 3F.

Udbredt problem

Fagbladet 3F har i en lang række artikler tidligere sat fokus på sexchikane, og Tina Møller Madsen peger på, at der stadig er store problemer i restaurationsbranchen, hvor der ofte er alkohol involveret.

- Vores medlemmer og de ansatte bliver udsat for sexchikane fra alle sider. Både af kunder, kollegaer og arbejdsgivere. Det er især et problem for vores elever, siger Tina Møller Madsen.

- Nogle af de stærke unge formår at sige fra. Men mange får bare at vide, at det er en del af jobbet, og at de må finde noget andet at lave, hvis de ikke kan lide “lugten i bageriet”, siger hun.

Behov for adfærdsændring

De 13 procent af 3F’erne, som i den nye undersøgelse svarer, at de har oplevet krænkelser med seksuelle undertoner, er langt højere end gennemsnittet af landets lønmodtagere, som har været ude for det samme.

Det ligger ifølge Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljøs (NFA) omfattende undersøgelse “Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark 2018", som blev offentliggjort sidste år på under fire procent. Den undersøgelse indeholdt også spørgsmål om berøringer.

Arbejdstilsynet udgav sidste år en vejledning om krænkende handlinger på arbejdspladsen, der også omfattede mobning og seksuel chikane og en række konkrete initiativer til at undgå det. Men ifølge Tina Møller Madsen er der først og fremmest behov for en adfærdsændring.

- Ligesom arbejdspladserne i 1980’erne begyndte at indføre alkoholpolitikker og senere rygepolitikker, skal dette område også reguleres. Så det bliver fuldstændig klart, at sexchikane ikke tolereres, siger Tina Møller Madsen.

- Det er arbejdsgivernes ansvar at sikre, at det sker, og at der er et sikkert og sundt arbejdsmiljø, siger hun.

DA: Helt uacceptabelt

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) tager også klar afstand til sexchikane.

- Uanset, om der er tale om sexchikane eller mobning, hører det ingen steder hjemme på det danske arbejdsmarked. Det er helt uacceptabelt, siger arbejdsmiljøchef i DA, Christina Sode Haslund.

- Arbejdsgiverne har pligt til sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø, men for at få det standset er man også nødt til at have en åben dialog mellem ledere og medarbejdere på arbejdspladserne, så det er klart for alle, at det ikke er noget, som man vil tolerere. Det løses kun i fællesskab, siger hun.

Kollektiv bevidsthed

Lektor Lise Rolandsen Agustín er kønsforsker ved Aalborg Universitet og medforfatter til bogen “Seksuel chikane på arbejdspladsen – Faglige, politiske og retlige spor”. På trods af den store fokus på krænkelser i samfundsdebatten og MeToo-kampagnen, som verden over har vakt debat om seksuelle overgreb, køn og ligestilling, er sexchikane stadig et udbredt problem, mener hun.

- Der er desværre ingen tvivl om, at det stadig foregår på mange arbejdspladser herhjemme. Det går typisk ud over kvinder, især de yngre. Men der er også mænd, som bliver udsat for sexchikane, siger hun.

Ifølge Lise Rolandsen Agustín handler sexchikane i høj grad om ulige magtforhold mellem kønnene og om at fastholde sin position og status over for offeret.

- Man kan håbe, at Me Too-bevægelsen vil være med til at ændre nogle ting. Men socialt og kulturelt vil det tage tid, før vi kommer sexchikane til livs, siger Lise Rolandsen Agustín.

- Problemerne med de fysiske eller verbale krænkelser bliver ikke kun løst ved, at virksomheder og arbejdspladser har en politik eller nul-tolerance i forhold til sexchikane og reagerer, når der er en sag. Der er behov for hele tiden at have en løbende dialog og skabe en kollektiv bevidsthed, hvor man bliver bedre til at lytte og sige fra, siger hun.