Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

For at styrke en truet torskebestand skal 100 kuttere, der fanger jomfruhummere i Kattegat, nu overvåges af kameraer døgnet rundt. Overvågningen stresser og ødelægger arbejdsglæden, siger 24-årig fisker, der har prøvekørt overvågningen i et år. Han overvejer at forlade fiskeriet.

Fiskeristyrelsen vil stå for at montere kameraer på cirka 100 fartøjer i løbet 2022, men vreden over overvågningen er stor hos både fiskere og skippere.
Arkiv / Henning Bagger / Ritzau/Scanpix

Når fiskere vil fange jomfruhummere i Kattegat, bliver det fremover med kameraer ombord, så fiskerikontrollen kan følge med i, om andet end jomfruhummere ryger med i nettet.

Fiskeristyrelsen vil stå for at montere kameraer på cirka 100 fartøjer i løbet 2022, men vreden over overvågningen er stor hos både fiskere og skippere.

Det er fiskeriminister Rasmus Prehn (S), der har besluttet at gøre kameraovervågningen obligatorisk for styrke den historisk truede torskebestand.

- Havmiljøet er historisk presset. Torsken kæmper for sin overlevelse, og det tager jeg dybt alvorligt. Hvis vi også i fremtiden skal have torsk i Kattegat, bliver vi nødt til at tage skeen i den anden hånd. Derfor skal fartøjer i Kattegat fremover have kamera over sorteringsbåndet, så vi passer bedre på torsken, siger ministeren.

Siden 2020 har 12 kuttere i Kattegat været en del af et forsøgsprojekt med kamera over sorteringsbåndet. På en af de kuttere arbejder fisker og 3F’er Jonas Sørensen på 24 år, der bor på Sydlangeland. Han siger sin mening ligeud:

- Den overvågning er noget forbandet lort, der skulle pilles ned. Det stresser meget, at der sidder nogle og overvåger os, når vi er midt ude på havet. Jeg er bange for at gøre noget forkert, siger han.

Slut med kaffe i underbukser

Der skal passes på torskebestanden, men kameraer hjælper ikke, mener han.

- Vi fanger næsten ingen torsk i Kattegat. I går lavede vi to træk med trawlet og fik i alt 2-3 små torsk med på størrelse med en coladåse. Det var alt, siger han.

Der er skipper og to fiskere ombord på kutteren, hvor der er installeret fire overvågningskameraer. To kameraer på båndet, hvor fisken sorteres, et kamera i masten og et kamera bagest i båden, hvor trawlet hives op, fortæller han.

Han er lige kommet i land efter fiskeri i Kattegat og skal på havet igen senere på dagen, når han har fået en tiltrængt lur.

- Kutteren er vores andet hjem. Jeg ser mere til skipper og min kollega end min familie og er flere dage på havet end hjemme. Det er slut med at gå ud på dækket og tage en kop kaffe i underbukser, som vi plejer om sommeren. Jeg vænner mig aldrig til at blive overvåget her på min arbejdsplads. Det er stressende, irriterende og provokerende, siger Jonas Sørensen.

3F: Skræmmer de unge væk

Overvågningen har ødelagt hans arbejdsglæde. Det er ikke sjovt at gå på arbejde, som det var for syv år siden, da han startede i fiskerierhvervet.

-  Jeg kan ikke undgå at se de forbandede kameraer hele tiden og overvejer at finde noget andet at lave, siger han.

Og flugt fra fiskeriet er netop noget af det, som forhandlingssekretær i 3F Transport Karsten Kristensen frygter kan blive konsekvensen af de omstridte kameraer.

- Det er meget uheldigt og urimeligt, at staten tvinger et helt erhverv til at blive kigget over skulderen. Det går hårdt ud over fiskernes psykiske arbejdsmiljø, siger Karsten Kristensen.

Han pointerer, at kameraerne kommer i halen på år efter år med nye kontrolforanstaltninger og regler, som erhvervet allerede er plaget af, der stresser fiskerne.

- Erhvervet har brug for unge mennesker, men de mere og mere frustrerede fiskere skræmmer de unge væk, og det giver rekrutteringsproblemer. Vi skal selvfølgelig passe på torskebestanden, men det er i mine øjne mere effektivt at sende Fiskerikontrollen med fiskerne ud på havet i stedet for, siger han.

Hård kritik fra arbejdsgiverne

I Danmarks Fiskeriforening tager formand Svend-Erik Andersen stærkt afstand fra tvunget kameraovervågningen i Kattegat.

- Kameraovervågning vil ikke give flere torsk i Kattegat – det vil give færre fartøjer i fiskeriet, færre aktive havne og færre arbejdspladser, siger han.

Fiskeriformanden er enig i, at man skal passe på torskebestanden, men overvågning med kameraer ændrer ikke noget for torsken, mener han.

- Vi mener ikke, at bifangst af torsk i nettet er et så stort problem, at det på nogen måde berettiger overvågning, der mistænkeliggør og stresser fiskerne. Det er en belastning at blive overvåget døgnet rundt. Der er pres på, når fiskerne sorterer fangsten, og det stresser også, at hver fejl kan give en bøde, siger han.

Han synes det er uanstændigt og langt over stregen, at Fiskerikontrollens folk på overvågningen kan se, hvornår fiskerne går på toilettet eller går til køjs.

- For det kan de, selv om ansigterne er sløret. Det er jo oftest kuttere med kun en skipper og en eller to fiskere ombord. Vi har stillet spørgsmål ved, om det strider mod GDPR-reglerne. Vi synes ikke, at beskyttelsen er god nok, siger han og kalder overvågningen en voldsom overimplementering af EU-regler for fiskeriet.

- Fiskere i andre EU-lande bliver ikke overvåget. Danmark går enegang, og vi spørger os selv hvorfor, siger han.