Gå til hovedindhold

Regeringen vil øge velfærden, som finansieres gennem flere afgifter og besparelser i næste års finanslov.

Finansminister Nicolai Wammen (S) taler med pressen efter præsentationen.
Foto: Philip Davali/Scanpix

Flere pædagoger, et løft af folkeskolen og penge til psykiatrien er en del af det velfærdsløft, som regeringen er enig med de øvrige partier om i finansloven for næste år.

Det bliver finansieret af en række afgifter og besparelser samt det økonomiske råderum, som er statens forventede økonomiske overskud frem mod 2025.

Eksempelvis bliver kommende boligejere landet over berørt af den aftale om næste års finanslov, der er indgået sent mandag aften.

Tinglysning af bolig har været ramt af et skattestop, men kommer fremover til at følge løn- og prisudvikling i samfundet, når borgere skal registrere deres bolig gennem det offentlige.

- Den stigning, vi har lagt op til, er helt fornuftig. Det er en prisregulering, det er ikke sådan, at vi sætter afgifter op. Det er bare, at de følger løn- og prisudvikling fremadrettet, siger finansminister Nicolai Wammen (S).

Tinglysningsafgiften bliver sat op hvert tredje år. Det finder sted første gang 1. marts 2020 og dernæst 1. januar 2023.

Afgifterne på råstofmaterialer, bekæmpelsesmidler, spildevand og emballage sættes også op. Afgiftsstigningerne vil indbringe 70 millioner kroner mere i statskassen i 2020 stigende til 230 millioner kroner fra 2023 og frem.

Afgiften på generationsskifte for familievirksomheder stiger fra seks til 15 procent, hvilket skal give en milliard ekstra kroner.

Regeringen og dens støttepartier vil også aflyse den planlagte skattelettelse på arbejdsgiverbetalt mobiltelefon.

De Radikale ville gerne have en ny afgift på CO2-udledning i forbindelse med flyrejser. Men det bliver ikke til noget ifølge finansministeren. De Radikale håber på at få det indført senere.

Til gengæld bliver der genindført en registreringsafgift på fly.

Prisen på en pakke cigaretter stiger fra de nuværende cirka 40 kroner til 60 kroner i 2022.

Afgiftssatsen på væddemål og onlinekasino skal stige fra 20 til 28 procent af bruttospilleindtægten. Det forventer Finansministeriet vil indbringe 150 millioner ekstra årligt.

100 millioner kroner finder partierne ved at stramme reglerne for leasede firmabiler.

Afgifterne på plastikposer og engangsservice øges også, hvilket vil indbringe 65 millioner kroner. Afgiften er i dag på 22 kroner pr. kilo for bæreposer af plast og 10 kroner pr. kilo for bæreposer af papir. Den afgift tredobles.

En skatterabat for hovedaktionærer fjernes. De har under visse betingelser kunnet få en rabat på skatten af aktiegevinsten. Det fjernes nu og vil indbringe omkring 160 millioner kroner i 2020.

/ritzau/