Peter KeidingOp mod 200.000 boliger har udsigt til at få lagt fjernvarme ind de kommende år. Det vil skabe 7.000 nye job til struktører, blikkenslagere og smede. Hertil kommer mindst lige så mange følgejob.
Der er udsigt til jobfest for blandt andet struktører, når tusindvis af boliger skal have lagt fjernvarme ind, så vi kan fremskynde den grønne omstilling og gøre os uafhængige af gas fra Rusland.
Regeringen har i sit nye udspil “Danmark kan mere II” besluttet, at 400.000 husstande skal skrotte deres gasfyr de kommende seks år. Op mod halvdelen af disse skal i stedet få deres varme vand og opvarmning via fjernvarmerør.
Det vil skabe nye job til omkring 7.000 struktører, blikkenslagere og smede, som skal stå for selve gravearbejdet og rørlægningen. Det viser beregninger fra brancheorganisationen Dansk Fjernvarme.
Dobbelt op
Hertil kommer en lang række såkaldt indirekte effekter:
- Når de begynder at grave, kræver det flere skovle, flere maskiner, måske ekstra grus. Det vil betyde, at der kommer mere omsætning og dermed flere beskæftigede også andre steder end kun hos dem, der skal etablere fjernvarmen, siger Sofie Holme Andersen, cheføkonom i AE-Rådet.
Ifølge AE kommer der næsten ét job andetsteds hver gang, der kommer ét job i anlægsbranchen, altså i alt op mod 14.000 job i forbindelse med etablering af ny fjernvarme.
Ud over dette er der også brug for flere tusinde ekstra folk på kraftværkerne, administration, markedsføring og så videre. Og da etablering af ny fjernvarme har kørt på lavtryk de senere år, vil der primært være tale om nye job.
Kollektivt, billigt, effektivt
Ifølge cheføkonom i 3F, Frederik Imer Petersen, er det meget positivt, at der bliver etableret mere fjernvarme de kommende år:
- Det er kollektivt, billigt og effektivt for langt de fleste og en vigtig brik i den grønne omstilling, siger han.
De senere år har debatten om mangel på arbejdskraft fyldt meget. Og det store spørgsmål er, om det overhovedet kan lade sig gøre at finde de folk, der skal etablere fjernvarmen.
Frederik I. Petersen regner ikke med, at det bliver et stort problem at skaffe hænder nok:
- Lige nu er der meldinger om mangel på arbejdskraft, men med krigen i Ukraine kan det hurtigt ændre sig, siger han og peger blandt andet på, at Finansministeriet forudser stigende ledighed i år.
Vent med nye motorveje
Ellers foreslår han, at man kan importere arbejdskraft fra andre EU-lande, ikke mindst Sydeuropa, hvor der stadig er mange arbejdsløse.
- Det kan være en god idé, så længe det foregår på overenskomstmæssige og ordnede forhold.
Frederik Imer Petersen anbefaler også, at man henter faglærte fra lande uden for EU via den såkaldte positivliste, hvor man kan få arbejdstilladelse, hvis man har en bestemt type job.
- Hvis det skulle vise sig, at det alligevel er svært at skaffe hænder nok, bør man overveje at udskyde nogle af de store infrastrukturprojekter, der ligger på tegnebrættet, for eksempel udbygning af veje. Her lever vi nok med lidt forsinkelse, hvis vi til gengæld kan få etableret mere fjernvarme og gøre os helt fri af russisk gas, siger han.
